Vrøgum Kær
Introduktion
Vrøgum Kær er en lille naturperle i en del af det store Fil Sø-kompleks. Dele af den sydlige del af Vrøgum Kær blev fredet i 1987 efter ønske af det tidl. Ribe Amtsråd. Fredningens formål er at bevare den resterende del af den uberørte jordbund og de forskellige vegetationssamfund på Fil Sø-bassinets sydlige skråning, samt at sikre rigkæret og de sjældne fugtigbundsplanter, som vokser her.
Området er den oprindelige Fiilsøs sydbred fra bronzealderen og der er strandvolde dannet i forbindelse med at Fiilsø var en havbugt. Søen blev i slutningen af 1800-tallet reduceret fra 30 km² til 6 km².
Der foregår naturpleje i kæret ved afgræsning med skotsk højlandskvæg. Foto: Søren Brydsø
Landskabet
Vrøgum Kær er en betydningsfuld brik, når historien om Filsø skal fortælles. Området, der ikke har været opdyrket, indeholder den oprindelige Filsøs sydbred, dengang søen var størst. Der er også strandvolde og terrasseskrænter dannet i forbindelse med Filsøs afvanding gennem tiden. Søen blev fra midten af 1800-tallet reduceret fra ca. 3000 ha til ca. 600 ha.
Det er derfor vigtigt at bevare området som et landskabselement, der kan fortælle historien om en interessant del af Vestjylland, dels i sten- og bronzealderen og dels i 18-og 1900-tallet, hvor de store afvandingsprojekter skaffede landbrugsjord til Danmark.
Vrøgum Kær har et stort fald i terræn – længst mod syd er der indlandsklitter skabt af flyvesand, som siden afløses af fattigkærsområder og mosaikker af flere andre naturtyper. Kæret er også påvirket af udsivende grundvand, trykvand, hvilket giver særlige vækstbetingelser for en række plantearter. Længst mod nord findes områder med ekstremrigkær, der er en sjælden naturtype i det vestjyske og som er betinget af et højtliggende kalkrigt jordlag, hvilket også
sikrer, at kæret har en meget rig blomsterflora med flere sjældne arter.
Plantelivet
De mange kær med udsivende vand har aldrig været opdyrket og kun ekstensivt afgræsset. Der er registreret mere end 150 plantearter. Blandt de mere sjældne nævner amtet: tvebo baldrian , benbræk , kødfarvet og plettet gøgeurt , sumphullæbe , klokkelyng , mosepors , trådsiv , rundbladet soldug , loppe- , skede- , trindstænglet- og tvebo-star samt mosetroldurt .
Dyrelivet
I kæret er der også et rigt insektliv samt mange frøer og firben, og færdes man roligt, kan man møde både rådyr og krondyr.
Ture og seværdigheder
Download kort (PDF-fil)
Der er en mindre trampesti i Danmarks Naturfonds del af det fredede område. Der kan være dyr, der afgræsser på arealet.
Gode råd om færdsel i Vrøgum Kær
• Kæret bliver afgræsset af kreaturer for at fastholde og mangfoldiggøre den artsrige flora og fauna. Som gæst er man velkommen til at færdes i kæret.
• Kreaturerne er godmodige og ret sky, så man kan som gæst godt gå i fred for dem. Undgå at skræmme kreaturerne.
• Færdsel til fods er tilladt overalt hele døgnet rundt. Bliv indenfor indhegningen af hensyn til naboejendommene.
• Kæret er meget sumpet nogle steder, derfor anbefales gummistøvler.
• Følg den markerede sti med hvide pæle for at undgå de mest sumpede områder. I våde perioder anbefales det at gå retur ad den vestlige sti.
• Der er opsat informationstavle og bænke ved indgangen til kæret.
• Planter må ikke graves op og blomster må ikke plukkes.
• Hunde skal føres i snor.
• Båltænding og campering er ikke tilladt.
Vejbeskrivelse
<p> Fra Varde ad Vestre Landevej og drej mod Oksbøl. Kør ad Østergade ind i byen og drej mod nord ad Kirkegade for at komme mod Øster Vrøgum. I Ø. Vrøgum til venstre ad Filsøvej. Efter lidt mere end 2 km er der på højre hånd en indkørsel til P-plads i Øster Vrøgum Plantage. Tilbage på Filsøvej ligger det fredede område nord for Filsøvej.</p><p> Der er en markeret trampesti i området samt opsat infotavle, borde og bænke.</p><p> <a href="http://www.findvej.dk/?latitude=55.67449&longitude=8.24541&zoom=15&maptype=3" target="_blank"> <img alt="" border="0" src="http://www.fredninger.dk/dnressources/DN_Find_heading.png"/> </a></p>
Fredningen og dens pleje
Vrøgum Kær er en lille naturperle i det store Filsø-kompleks. Danmarks Naturfonds ejendom (13,5 ha) er en del af en større fredning på 35 ha fra 1987. Fredningens formål er at bevare den resterende del af den uberørte jordbund og de forskellige vegetationssamfund på Filsø-bassinets sydlige skråning samt at sikre ekstremrigkæret og de sjældne fugtigbundsplanter, der vokser her. Kæret er Natura 2000-område og en del af det habitatområde, der også omfatter Filsø og nogle af de store klitheder, bl.a. Filsø Hede.
Naturpleje
Danmarks Naturfond købte i 2005 kerneområdet i det fredede Vrøgum Kær, ca. 13,5 ha. Kæret var under voldsom tilgroning og sammen med det tidl. Ribe Amt er der lavet en plejeplan, som igen gør kæret lysåbent til gavn for de mange sjældne planter. Naturplejen består i manuel rydning af pil og nåletræer samt afgræsning med skotsk højlandskvæg. Midler til naturpleje, hegning og formidling er skaffet via Grønt Partnerskab mellem Danmarks Naturfond, DN Varde, Varde Kommune og af FødevareErhverv.
Vrøgum Kær er med i Danmarks Naturfredningsforenings projekt ”Giv naturen en hånd”, hvor der hvert år laves naturpleje af frivillige. Se mere på www.dn.dk/givnaturenenhaand .
Link til fredningskendelse
Vrøgum Kær , 1987
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser
Vejen Kommune
Rådhuspassagen 3
6600 Vejen
Tlf: 79965000
Læs også
Danmarks Naturfonds folder for området: Vrøgum Kær