Vinge Mølledam
Introduktion
Tjele Langsø er med sine næsten otte km Danmarks længste sø. I et dalstrøg sydøst for søen forbinder Vinge Møllebæk søen med Vinge Mølledam. Hele området er udpeget som Natura 2000-område og et meget vigtigt naturvidenskabeligt fordi der bl.a. er mange kildevæld, vældsmoser og overdrevsskrænter. Området er et af vore vigtigste områder for mossen Bleg Seglmos.
Tjele Langsø er i privateje, men der er et udviklet stisystem ved søens sydvestlige ende ved Vammen. Der er ikke turmuligheder ved Vinge Mølledam.
Landskabet
Tjele Langsø ligger i en tunneldal, der er formet af gletsjere og smeltevand. Søen dannedes efter
istidens ophør af dødisklumper, der var efterladt og først smeltede senere. Den havde sit udspring syd for Mariager Fjord nær dennes udløb til Kattegat, og havde derfra retning mod Viborg-søerne.
Tjele Langsø er udpeget som habitatområde. Den sydøstlige del af området omfatter Vinge Mølle med mølledam og omkringliggende stejle overdrevsskrænter. Mølledammen gennemløbes af Vinge Møllebæk, der løber ud i Vorning Å.
Tjele Langsø får tilført vand fra åerne Tjele Å og Engdal Bæk, og vandet løber igen ud i Vorning Å, Skals Å og videre ud i Hjarbæk Fjord.
Plantelivet
På grund af det kølige kildevand, der kommer fra kildevældene kan der her lever arter, der ellers forekommer i mere arktiske områder.
Sydvest for møllesøen findes en meget fin botanisk lokalitet som er truet af tilgroning, dels af pil og ikke mindst af butblomstret siv . Trods det er det en meget vigtig lokalitet – en af landets vigtigste – for mosset H. vernicosus (Blank seglmos). Mosset vokser i kilder og vældmoser, der er lysåbne. Her kan mosset danne grønne glinsende mospuder. Mossen findes kun meget få steder i landet, de fleste i Viborg Kommune. Mosset er truet af tilvoksning, øget N-belastning og ændret græsningsforhold.
Af andre sjældne arter langs Vinge Møllebæk kan bl.a. nævnes piberensermos og orkideen sump-hullæbe . Der er tidligere registreret gul stenbræk og den stærkt truede mos, Cinclidium stygium på stedet.
Bemærk at blomsterne og mossene er rødlistede og ikke må plukkes.
Dyrelivet
To meget sjældne edderkoppearter, Gnaphosa nigerrima og Notioscopus sarcinatus er i 2008 fundet ved Vinge Møllebæk. Begge arter er kun kendt fra tre lokaliteter i Danmark og indikerer høj naturkvalitet og lang kontinuitet af rigkær og kildevæld.
Mange fugle holder til ved Tjele Langsø. De tætte rørskove langs søens bredder giver gode levesteder for mange svømmefugle, og de lavvandede partier giver gode fødesøgningsmuligheder for knopsvaner og trækkende sangsvaner . Desuden findes der isfugl , og indenfor de sidste år er fiskeørnen begyndt at yngle ved søen. I forbindelse med fremgangen i odder bestanden er dette sky rovdyr vendt tilbage og fouragerer nu atter langs bredderne ved Vansø, Tjele Å og Tjele Langsø.
Sædgås ses om vinteren raste vej Tjele. Helt op til 46% af den europæiske vinterbestand kan forekomme i Danmark på en gang. I Jylland er de vigtigste rastepladser bl.a. Rosvang og Vejlerne i Thy, Lille Vildmose samt Tjele ved Viborg.
Odder findes også i vandsystemerne ved Tjele Langsø, så her er mulighed for at se dette sky dyr.
Ture og seværdigheder
Download kort (PDF-fil)
I selve fredningen ved mølledammen er der ingen turmuligheder. Søen kan betragtes fra Holmevej.
Ved Tjele Langsø er der heller ikke så mange turmuligheder. De fleste er på søens sydvestlige ende ved Vammen ”kaldet det rekreative hjørne”, hvor der er flere stier mellem søen og den nærliggende Rødsø.
På Tjele Langsø kan man ro i kano eller robåd ligesom søen er en god badesø. Badestrand ved Bigum.
Vejbeskrivelse
<p> Fra Viborg køres ad Randersvej, rute 16. Drej af mod Hobro ad Hobro Landevej, rute 513. Vejen passerer Tjele Gods og syd om Tjele Sø samt længere fremme landsbyen Vinge. Her drejes ad Holmevej til mølledammen.</p><p> <iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&hl=da&msa=0&t=h&msid=109072133245204789761.000490d576d340c8f7d04&ll=56.530146,9.673891&spn=0.016567,0.030041&z=14&output=embed" width="350"> </iframe> <br/> <small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&hl=da&msa=0&t=h&msid=109072133245204789761.000490d576d340c8f7d04&ll=56.530146,9.673891&spn=0.016567,0.030041&z=14&source=embed" style="color:#0000FF;text-align:left"> Vinge Mølledam </a> på et større kort </small></p>
Fredningen og dens pleje
Vinge Mølledam, 24 ha, 1983
Det var Danmarks Naturfredningsforening, der i 1981 foreslog mølledammen fredet for at sikre de landskabelige værdier ved møllen. Der var i forbindelse med fredningen en diskussion om i hvilken kote vandstanden skulle være, fordi der her var modstridende interesser mellem de botaniske interesser og de omgivende agerbrug.
Pleje
Viborg amt har i vinteren 1998-99 foretaget omfattende rydninger af pilekrat i kærene i den nordlige del af det fredede område ved Vinge Mølle, samt på østsiden af dalen. Desuden blev der iværksat græsning i dele af området. Dele af rigkæret syd for møllesøen er ryddet for opvækst af træer i 2005-06.
Tjele Langsø indgår sammen med Vinge Mølledam i et EF-habitatområde med bl.a. oddere. Vinge Møllebæk er naturvidenskabeligt referenceområde.
Link til fredningskendelse
Vinge Mølledam , 1983
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser
Viborg Kommune
Rødevej 3
8800 Viborg
Tlf: 87878787
Læs også
Miljøministeriet Natura 2000-område: Tjele Langsø og Vinge Møllebæk
Folder om vandreruter ved Lindum by
Folder om Lindum by