Vangså Klithede
Introduktion
Det meste af dette åbne klithedelandskab, der ligger på begge sider af hovedvej 181 syd for Klitmøller, er i dag fredet. Her er mulighed for ensomme vandreture blandt revling og hedelyng, og hvis man er heldig, ser man hjejlen og den sjældne tinksmed, som yngler her. Klitheden er også hjemsted for hedepletvinge, der er en af Danmarks sjældneste dagsommerfugle. Midt i området ligger det lille fiskerleje Vangså, der var en af landets mest isolerede beboelser før kystvejen blev anlagt i 1960’erne. Indbyggerne fik først elektricitet i 1977, men det ændrede ikke noget for fiskerlejets fremtid. Der fiskes ikke længere fra stranden.
Klithede på begge sider af vejen, så langt øjet rækker.
Foto: Søren Olsen
Landskabet
Omkring det tidligere fiskerleje Vangså ligger et større, sammenhængende og åbent naturområde, der er dækket af klithede og domineres af dværgbuske. Flere af lavningerne er enten fugtige i store dele af året eller permanent vanddækkede. Det er såkaldte lobeliesøer. Klitområdet afgrænses mod vest af høje klitter. Klitheden ligger på såkaldt hævet havbund, altså på sandet jordbund. I to mindre områder findes moræneler, som har været holme eller småøer i stenalderhavet.
Som andre steder i Thy har også dette område gennem tiderne været plaget af sandflugt, hvilket de høje klitter inde i landet vidner om. Områdets tidligere vandreklitter er i dag bevoksede og stabile, men de dækker ofte over tidligere moser og søer.
Klitlandskabet ved Vangså. Foto: Søren Olsen
Plantelivet
På klithederne vokser der krybende pil , hedelyng , klokkelyng og klokke-ensian , samt revling , tranebær og mosebølle . Alle de tre danske soldugarter, nemlig langbladet , liden og rundbladet , er fundet her. Man kan også være heldig at finde orkidéer som plettet gøgeurt . I de næringsfattige klitsøer findes tvepibet lobelie og strandbo . På de yderste klitter vokser den hårdføre sand-hjælme , der med sit vældige rodnet og sin vokseevne er særdeles god til at sikre og binde klitterne. De sjældne planter skotsk lostilk og strand-snerle findes også i de hvide klitter.
I Danmark er skotsk lostilk sjælden. Arten findes udelukkende i Nordjylland, hvor arten aktuelt er kendt fra ca. 50 adskilte bestande i Thy og Hanherred, fra Flade Sø ved Agger i syd til Bulbjerg mod nord. Foto: Biopix /I.N. Nielsen
Dyrelivet
Tranen , tinksmeden og mosehornuglen holder til her. Bynkefugl og rødrygget tornskade ses også, og ved klitplantagerne holder natravnen til. Her er rådyr og ræve , og voksne krondyr med kalve er begyndt at dukke op. Hugormen findes også her.
Flere interessante sommerfugle er registreret fra Vangså Klithede, blandt andet den sjældne ensianblåfugl , hvis larver lever i frøstanden af klokke-ensian. Efter et par hudskifter lader larven sig falde ned på jorden, hvor den adopteres af en myreart. Herefter lever larven i myrernes tue, hvor den fodres af myrerne på samme måde som de ville fodre deres egne larver.
Af andre sommerfugle kan nævnes klitperlemorsommerfugl, sandrandøje , okkergul randøje og foranderlig blåfugl . Ved klitmoserne ses sivmosaikguldsmed og stor kejserguldsmed .
Ensianblåfugl har en overraskende livscyklus.
Foto: Biopix /J.K. Overgaard
Kulturhistorie
Den stille, spredte bebyggelse i Vangså, med gamle gårde og nyere sommerhuse, er resterne af den tidligere, livlige klitbebyggelse. Bebyggelsen opstod i begyndelsen af 1700-tallet, da husmændene i området var nødt til at finde nye steder at bo på grund af sandflugten. Mens de egentlige bønder flyttede længere mod øst, hvor de kunne dyrke jorden, foretrak de fattige husmænd at rykke tættere på kysten, hvor de kunne drive fiskeri. De arbejdede også som håndværkere og daglejere, og de kunne holde lidt kvæg og får, der fik deres foder fra klitterne.
I 1920’erne var bebyggelsen i Vangså på sit højeste med 34 gårde og huse, og der var skole og missionshus samt to købmandsbutikker. Der var 149 indbyggere, hvoraf de 40 var fiskere, der havde i alt 34 både. Indtil kystvejen (rute 181) blev anlagt i 1960’erne, var fiskerlejet en af landets mest isolerede beboelser. Indbyggerne fik først elektricitet i 1977, men forinden var fiskerne flyttet til henholdsvis Klitmøller og Hanstholm, hvor de kunne lande med større både, så i dag er der meget stille i Vangså.
For at bekæmpe sandflugten, som havde plaget området siden 1400-tallet, blev klitplantagerne i området anlagt i slutningen af 1800-tallet. Allerede i slutningen af 1700-tallet begyndte man en systematisk sandflugtsbekæmpelse, hvilket betød, at klitarealer blev fredet mod kreaturgræsning. Bønderne skulle også møde i klitterne et bestemt antal dage for at hjælpe med at plante hjælme og lave diger.
Ture og seværdigheder
Download kort og turforslag (PDF-fil)
Det er offentlig adgang til de uindhegnede områder fra veje og stier, jævnfør Naturbeskyttelsesloven. Gennem området løber Nordsøstien, der er afmærket med træpæle med en redningsbåd som logo. Fra Vangså kan man køre ud til en P-plads ved havet, men eventuel badning skal foregå med omtanke, da strømmen er stærk i Vesterhavet. Det gælder også på stille dage, hvor havet er roligt. Gå aldrig så langt ud at vandet overstiger bæltestedet, og slip aldrig børnene af syne!
Seværdigheder
Numrene herunder henviser til markeringer på kortet, som du kan downloade foroven.
1. Vangså. Består i dag af en spredt, stille bebyggelse. Her er et mindre sommerhusområde.
2. Vandresti. Syd for Vangså fortsætter den gamle Redningsvej, der i dag er en del af Nordsøstien, og som er afmærket med træpæle med en redningsbåd som logo.
3. Lobeliesøer. Det fredede areal indeholder flere lavvandede såkaldte lobeliesøer, der har fået navn efter forekomsten af vandplanten tvepibet lobelie.
Vejbeskrivelse
<p> Det fredede område ligger syd for Klitmøller, vest for Thisted.</p><p> <i> Vejbeskrivelse <br/> </i> Kystvejen mellem Hanstholm og Vestervig (rute 181) løber gennem området. Fra rute 11, der løber på østsiden af Thy, kører man mod Vang, og herfra videre vestpå til Vangså ad Hvidbakken.</p><p> <i> Offentlig transport <br/> </i> Der går ingen offentlige transportmidler til området.</p><p> <i> GPS-koordinater <br/> </i> Ovenstående koordinater viser P-pladsen ved Vangså Strand.</p><p> <iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&hl=da&msa=0&t=h&msid=109072133245204789761.00049528cb727e998a201&ll=57.006112,8.44677&spn=0.016359,0.030041&z=14&output=embed" width="350"> </iframe> <br/> <small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&hl=da&msa=0&t=h&msid=109072133245204789761.00049528cb727e998a201&ll=57.006112,8.44677&spn=0.016359,0.030041&z=14&source=embed" style="color:#0000FF;text-align:left"> Vangså Klithede </a> på et større kort </small></p>
Fredningen og dens pleje
I 1995 blev 1050 hektar af området omkring Vangså fredet. Det skete for at bevare og sikre de naturhistoriske og landskabelige værdier, og for at kunne foretage naturpleje. Skov- og Naturstyrelsen, Thy foretager en vedvarende pleje af egne arealer, men har også udarbejdet en selvstændig plejeplan for de privatejede, fredede arealer (MVJ-aftaler).
Den største trussel mod områdets tørre naturtyper, som grå klitter og klitheder, er tilgroning med træer, blandt andet bjergfyr. Det er også et problem, hvis områdets fugtige arealer gror til med buske og høje urter. Hvis klitheden og klitsøerne fortsat skal bevares, må opvæksten i form af buske og især træer derfor jævnlig ryddes, og klitlavningerne afgræsses eller slås.
Link til fredningskendelse
Vangså Klithede , 1995
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser
Skov- og Naturstyrelsen, Thy
Søholtvej 6
Vester Vandet
7700 Thisted
Tlf. 97 97 70 88
Thisted Kommune
Asylgade 30
7700 Thisted
Tlf. 99 17 17 17
Læs også
Miljøministeriet Natura2000-område: Vangså Hede
Folder: Vestkyststien Agger-Bulbjerg , Naturstyrelsen, folder nr. 31.