Introduktion
Bakker er der ikke mange af på Falster, og selvom Væggerløse Bakke ikke er det højeste punkt på øen, markerer den lidt over 20 meter høje bakke sig tydeligt i det ellers flade landskab. Væggerløse Kirke ligger på bakkens top og omkring den en række huse. Men bakkeskråningen fra Guldborgsund og op til landsbyen er helt ubebygget, så der er en flot udsigt fra Væggerløse mod vest.
Landskabet
Væggerløse Bakke nedenfor Væggerløse by består af opdyrkede marker med enkeltstående træer i skellene. Fra bakken kan man se ud over det bredeste sted i Guldborgsund, et område som naturligt har fået navnet Bredningen. På den anden side af Guldborgsund ses Lollands kyst.
Vejbeskrivelse
GPS X:54º 42' 36.11", Y: 11º 55' 11.19"
<p> Vej E 55 mellem Nykøbing F. og Gedser fører gennem Væggerløse. Her drejes fra og parkeres på den store P-plads (N 54º 42' 36.11" E 11º 55' 11.19") i den sydlige del af byen ved Svaneskolen. Udsigten fra P-pladsen er udmærket, men man kan eventuelt gå over E 55 for at se endnu bedre.</p><p> <a href="http://www.findvej.dk/?latitude=54.70933&longitude=11.91803&zoom=16&maptype=3" target="_blank"> <img alt="" border="0" src="http://www.fredninger.dk/dnressources/DN_Find_heading.png"/> </a></p>
Fredningen og dens pleje
Danmarks Naturfredningsforenings lokalkomité i Nykøbing F fremsatte i 1948 et forslag om at frede Væggerløse Bakke for at bevare den enestående udsigt. Lodsejerne stillede så store krav om erstatning, at foreningen trak sit fredningsforslag tilbage, fordi man mente, at udgifterne til erstatning ikke modsvarede fredningens betydning. Da den største jordejer senere nedsatte sit krav om erstatning, blev sagen atter aktuel, og i 1956 blev bakken derfor blev fredet. I alt 27,9 ha kom ind under fredningen. Udsigten bevares ved, at det ikke er tilladt at bygge i området, og at der heller ikke må beplantes på en måde, der forstyrrer udsigten.
Link til fredningskendelse
Væggerløse Bakke , 1956
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser
Guldborgsund Kommune
Rådhuset
Parkvej 37
4800 Nykøbing F
Tlf: 54731000