Introduktion
På rastepladsen Olde Mølle som er blandt Ærøs højeste punkter (58 m) findes fredsbænken, skabt af billedhuggeren Erik Brandt fra Assens. Fra bænken, der er broformet, er der udsigt ud over de kuperede landskaber på Ærø.
I klart vejr ses de nordtyske kyster mod sydvest og i vest kysterne på Als. Mod nordøst ses Ærøskøbing med Det Sydfynske Øhav i baggrunden. Olde Mølle er for længst revet ned. Den nyere bygning ved rastepladsen tjener som kursussted.
9 hektar landbrugsjord nord for rastepladsen blev fredet i 1947 for at sikre den eventyrlige udsigt.
Landskabet
Geologisk set er hele Ærø en drumlinbakke, som blev dannet under det ungbaltiske isfremstød i den sidste periode af istiden. Efter at have passeret Lolland og Sydlangeland gled de mægtige gletsjere ind over Ærø og Det Sydfynske Øhav og videre op gennem Lillebælt. Ærøs langstrakte bakkedrag markerer isens bevægelsesretning mod nordvest, og er rent faktisk store skurestriber.
Vejbeskrivelse
GPS X:54° 51.959', Y: 10° 22.278'
<p> Fredningen passeres hvis man kører fra Ærøskøbing mod Søby.</p><p> P-plads med anlæg og kunstværk på udsigtspunktet, som ovenstående GPS-koordinater viser til.</p><iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.00047cf315e4a1542891f&ll=54.866334,10.374184&spn=0.017288,0.036478&z=14&output=embed" width="425"></iframe><br/><small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.00047cf315e4a1542891f&ll=54.866334,10.374184&spn=0.017288,0.036478&z=14&source=embed" style="color:#0000FF;text-align:left"> Olde Mølle udsigt </a> på et større kort</small>
Fredningen og dens pleje
Landbrugsjorderne nord for Olde Mølle blev fredet i 1947 med henblik på at sikre udsigten ud over Ærø. Der må ikke plantes hegn eller opføres bygninger som kan hindre den frie udsigt. Fredningssagen blev rejst af Danmarks Naturfredningsforening og fredningen dækker 9 hektar.
Link til fredningskendelse
Olde Mølle , 1947
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser
Ærø Kommune
Statene 2
5970 Ærøskøbing
Tlf: 63525000
Læs også
Folder om Øhavsstien på Ærø (fra Marstal til Søby)