Introduktion
At besøge den gamle teglovn, der ligger på åben mark, er som at træde tilbage til middelalderen. Når man åbner døren til den delvis underjordiske ovn, er det som at opleve, at arbejderne netop har forladt brændingen.
Landskabet
Tyregod Teglovn ligger i et opdyrket landskab lige vest for Lindeballe Kirke.
Kulturhistorie
Brugen af tegl som byggemateriale kom til Danmark i midten af 1100-tallet. Det stammer sikkert fra Italien. Måske var det munke fra klostrene der indførte teglbrændingskunsten, der fortrængte stenhuggerarbejdet. Der er fundet hundredvis af disse gamle ovne i Danmark, men kun få af dem er udgravet, som Tyregod Teglovn, også kaldet Lindeballe Teglovn. Den var i brug fra slutningen af middelalderen og blev udgravet i 1915. Den nærliggende Lindeballe Kirke er bygget af munkesten fra denne ovn.
Selve ovnen er fire meter på hver led, og den er gravet 2,5 meter ned. For hver brænding kunne der være 70 kubikmeter teglsten, der svarer til 20.000 sten. Der skulle bruges 40 kubikmeter tørt løvtræsbrænde af god kvalitet til blot en brænding.
Temperaturen nåede over 1100 grader under en brænding, og det belastede ovnen voldsomt. Ved udgravningen i 1915 stod teglsten fra den sidste brænding stadig klar.
En brænding kunne vare i op til 2,5 døgn og brændingen skulle hele tiden overvåges. Det blev startet, så afslutningen skete om natten. Derved kunne man nemmere se om stenene var rødglødende og dermed gennembrændte.
Ture og seværdigheder
Download kort (PDF-fil)
Der er ingen umiddelbare turmuligheder i området.
Vejbeskrivelse
GPS X:55º 46' 12.48", Y: 009º 14' 23.89"
<p> Motorvej E45, afkørsel 61. Følg rute 18 gennem Vejleådalen og videre mod nord til Bredsten. Kør mod nord ad rute 176 og drej til venstre ad rute 473. Parker ved Lindeballe Kirke. Teglovnen ses på marken mod vest, og følg stien til stedet.</p><iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.000476fe94c7c2d23273b&ll=55.902591,9.258878&spn=0.00421,0.00751&z=16&output=embed" width="350"></iframe><br/><small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.000476fe94c7c2d23273b&ll=55.902591,9.258878&spn=0.00421,0.00751&z=16&source=embed" style="color:#0000FF;text-align:left"> Tyregod Teglovn </a> på et større kort</small>
Fredningen og dens pleje
Tyregod Teglovn, 1 ha, fredet 1998
Fredningsnævnet fredede allerede i 1980 den middelalderlige teglovn og de nærmeste omgivelser. I forbindelse med byudviklingen blev fredningens størrelse indskrænket ved den seneste fredning i 1998.
Den middelalderlige teglovn ligger i landskabet som en markant høj, ca. 118 meter i diameter. Den ligger i parklignende omgivelser med mange egetræer og var før i tiden et møde- og samlingssted for den lokale befolkning.
Fredningen sikrer, at dette område på ingen måde forstyrres eller ødelægges. Arealer skal fortsat ligge som et grønt område.
Link til fredningskendelse
Tyregod Teglovn , 1998
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser
Vejle Kommune
Skolegade 1
7100 Vejle
Tlf: 76810000