Suserup, Tamosen og Suseå
Introduktion
Suserup Skov er en meget smukt beliggende naturskov på skrænten ned mod Tystrup Sø. Suserup Skov har helt tilbage fra det tidspunkt, hvor der i andre skove påbegyndtes en mere intensiv skovdyrkning, haft en særlig status – først som lystskov og senere fra 1920 som egentlig urørt skov. Hermed er vi idag et lille stykke næsten urørt skov, som er enestående for det nordvesteuropæiske lavland.
De meget gamle træer, det døde ved og de mange forskellige arter og aldre på træer, der findes i skoven, giver levemuligheder for en lang række arter, som er sjældne andre steder. Hertil kommer, at der i skoven er enestående muligheder for at studere den dynamik, som udspiller sig arterne imellem i den urørte skov på vore breddegrader.
I Suserup Skov ved Tystrup Sø får træer lov at ligge som levested for insekter. Foto: Biopix /Nils Sloth
Landskabet
Suserup Skov
Det er den forholdsvis lille Suserup Skov, der tiltrækker sig mest opmærksomhed. Suserup Skov er en af landets mest usædvanlige skove. Her har været skov siden istiden, og skoven har været meget lidt påvirket af mennesker. Derfor regnes Suserup Skov af mange for at være Danmarks ældste og mest oprindelige skov. Skoven præges af mange gamle træer, hvoraf nogle er mere end 400 år gamle. Mange af disse ligger nu væltet ned på skovbunden, hvor de er med til at danne levesteder for specielle insekter og svampe. Skoven består af en afvekslende løvblandskov. Bøgen dominerer med underskov af ask. Egen er de ældste. Skoven bærer præg fra stormene bl.a. i 1967 og 1999 med væltede træer. Stormene har også medført såkaldte stormfaldslysninger, hvor nedfaldne frø har chancen for at spire.
Hvor Susåen løber ud i Tystrup Sø, er der opstået et moseområde med flere frie vandflader. Her ligger Tamosen, som man får et fint overblik over fra et nærliggende fugletårn.
Tamosen
De 3 småsøer i Tamoseområdet er skabt ved tørvegravning og har i sin tid tilhørt henholdsvis Frederikskilde, Søgården og Suserupgården. Nu hører hele området under Naturstyrelsen. Driften af Tamosen tilrettelægges sådan, at landskabets nuværende tilstand med ferske enge og åbne vandflader bevares. Det sker først og fremmest ved, at engene afgræsses af kreaturer om sommeren. Om vinteren er vandstanden i Susåen og Tystrup Sø ofte så høj, at hele Tamosen oversvømmes og forvandles til en vig af Tystrup Sø. Engene får på den måde tilført næring, som udnyttes af plantevæksten om sommeren.
Suså
Tæt ved Tamosen løber Susåen ud i Tystrup Sø. Åen løber igennem både Tystrup og Bavelse Sø og fortsætter derfra mod Næstved. Susåen er Sjællands længste vandløb, og afvander ca. 800 km2 af Midt- og Sydsjælland. Åens længde er ca. 89 km. Strækningen fra Vester Broby til Tystrup Sø betegnes af mange som noget af det flotteste – her ses mange kanosejlere.
Plantelivet
Suserup Skov skiller sig ud på grund af sin alder og uberørthed. Det er en blandet løvskov med bøg , ask og eg , men også rødel , navr , ær og storbladet lind kan ses. I skovbunden trives en rig flora af især forårsblomstrende planter. Her vokser for eksempel vore tre anemonearter, hvid- , blå- og gul anemone , hulrodet lærkespore , almindelig lungeurt , firblad , krybende læbeløs , bingelurt , guldnælde og stinkende storkenæb for blot at nævne nogle enkelte.
De mange gamle og rådne træer giver nogle helt usædvanlige vækstbetingelser for svampe, heraf flere sjældne arter. For eksempel kan de fleste af Danmarks poresvampe findes i skoven. Men også på muldbunden i skoven vokser der mange forskellige svampe, og flere af disse hører til blandt vores sjældneste arter.
Hulrodet lærkespore findes i flere farvevarianter fra hvid til rød. Lever i næringsrig muld. Foto: Biopix /Karin Andersen
Dyrelivet
Suserup Skov er et eldorado for hulrugende fugle, der kan finde redehuller i de mørnede træer som f.eks. huldue , skovskade og stor flagspætte . Ellers er her mange af de almindelige skovfugle som spætmejse , musvit , kvækerfinke , bogfinke , løvsanger og nattergal . I sivene ved søen ses pungmejse og rørspurv . Og så kan man jo ikke lade være med at kigge over søen og måske er man heldig at se fiskeørnen dykke med voldsom kraft og snuppe en fisk eller havørnen lette fra en af dens hvilesteder.
Der er fugletårn ved Tamosen.
Se artsliste fra Fugle&Natur på Suserup Skov .
Kulturhistorie
Susåen har til alle tider draget mennesker. Det vidner de usædvanlig mange oldtidsgrave i landskabet langs Susådalen om. I middelalderen var åen en vigtig handelsvej på egnen. Købmænd sejlede sild, klipfisk og andre varer op ad åen til munkene på Sorø Kloster. Helt frem til slutningen af 1800-tallet har åen været brugt til erhvervsmæssig transport, bl.a. har en strækning neden for Bavelse Sø været forsøgt uddybet under navnet Den Danneskioldske Kanal.
I skovene omkring søerne vidner mange gravhøje om tidlige bosættelser.
Ture og seværdigheder
Download kort og turforslag over Tystrup, Suserup Skov og Tamosen (PDF-fil)
Suserup Skov, Tamosen og nordenden af Tystrup Sø kan opleves fra flere steder. Kortet, du kan downloade ovenfor forsøger at kombinere de tre nedennævnte ture som en vandretur.
Kongskilde
Pakér ved Kongskilde Friluftsgård og følg stien under vejen, forbi den gamle mølle og ned gennem Frederikskilde Skov til nordenden af Tystrup Sø med kunstig anlagt badestrand. En sti langs vandet fører til Suserup Skov og Tamosen.
Suserup Skov
På Suserupvej, N 55º 23′ 0.81″ E 11º 32′ 35.80″, passerer man nogle naturgenoprettede arealer i et område, hvor der tidligere har været gravet grus. Herfra er der en god udsigt over Tystrup Sø. Snart når man frem til et skovhjørne, hvor der ligger et hus. Her kan man parkere i skovkanten og gå ind i Suserup Skov. Man skal følge den afmærkede sti rundt i skoven af hensyn til den sårbare natur. Stiforløbet er på ca. 2 kilometer.
Tamosen
På Suserupvej, Ikke langt fra Suserup Skov, kommer man forbi Sorø Golfklub. På modsatte side af vejen viser et skilt til Suserupgård. Efter 300 meters kørsel når man frem til en P-plads (N 55º 22’ 43.68” E 11º 34’ 1.66”) og et nærliggende hus. Følg stien umiddelbart syd om huset. Den fører til et fugleskjul i Tamosen. Herfra er der udsigt over en del af vandområderne, hvor Susåen løber ud i Tystrup Sø. I stedet for at gå samme vej tilbage til P-pladsen, kan man gå ned mod Tystrup Sø og lave en rundtur, der fører tilbage til P-pladsen.
Vejbeskrivelse
<p> Fra Sorø kører man mod syd ad Skælskørvej. Fortsæt enten af vejen til Kongskilde Friluftsgård eller drej ad Suserupvej, der går nord om søerne. Her kommer du til henholdsvis Suserup Skov og Tamosen.</p><p> Kortet herunder viser til Suserupgård ved Tamosen.</p><p> <iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?hl=da&ie=UTF8&t=h&msa=0&msid=213685801281432675902.00049d91ccc89b0087163&ll=55.378769,11.568003&spn=0.017068,0.030041&z=14&output=embed" width="350"> </iframe> <br/> <small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?hl=da&ie=UTF8&t=h&msa=0&msid=213685801281432675902.00049d91ccc89b0087163&ll=55.378769,11.568003&spn=0.017068,0.030041&z=14&source=embed" style="color:#0000FF;text-align:left"> Suserup Skov, Tamosen </a> på et større kort </small></p>
Fredningen og dens pleje
Suserup Skov, der tilhører Sorø Akademi, blev fredet på privat initiativ allerede i 1923 og bruges som naturvidenskabeligt forskningsområde.
Siden fulgte en fredning af to områder omkring Susåen ved Vester Broby og Tamosen i 1967. Her var et væsentligt argument for fredningen, at man ville beskytte et meget fint eksempel på et åløb, der var minimalt påvirket af mennesker.
Hele nordenden af Tystrup Sø er en mosaik af fredninger, der er gennemført siden 1957. En samlet overblik over de enkelte fredninger kan ses under beskrivelsen af Tystrup-Bavelse Søerne.
Link til fredningskendelser
Tamosen og Suseådal , 1967
Tystrup-Bavelse , 1969, 1987
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser:
Sorø Kommune
Rådhusvej 8
4180 Sorø
Tlf: 57870100
Læs også:
Naturstyrelsens vandretursfolder: Kongskilde – Tystrup Sø
Miljøministeriet Natura2000-område: Suså, Tystrup-Bavelse og Holmegårds Mose