Introduktion
Langs de vestjyske vandløb blev der i sidste del af 1800-tallet anlagt flere hundrede kilometer kanaler. Åerne blev ledt ind i kanalerne og herfra fordelt over enge og marker for at vande og gøde dem.
Den godt 20 km lange Store Skjern Å Kanal var den største af kanalerne og det første skridt i den store udvikling af landbruget i Vestjylland, som blev sat i gang af Hedeselskabet.
Landskabet
De lange, vandrige vestjyske vandløb løber gennem brede ådale i det flade, sandede landskab.
Midt i 1800-tallet begyndte bønderne at grave engvandingskanaler, hvor åernes vand kunne ledes ind for at vande og gøde engene, så man kunne avle mere hø til foder til kreaturerne. Mere enghø betød flere kreaturer, der gav mere gødning, som kunne bruges til at forbedre afgrøderne på de magre marker. Man sagde, at ”engen er agerens moder”.
Kulturhistorie
Under ledelse af Hedeselskabet blev anlæg af kanalerne sat i system. En af selskabets store opgaver var at bygge Store Skjern Å Kanal – også kaldet Dalgaskanalen – efter selskabets stifter.
Kanalen, der blev bygget i 1870’erne, begynder syd for Arnborg, hvor Rind Å løber ind i Skjern Å. Her ledes en del af åernes vand ind i den 11 m brede og 1 m dybe kanal, hvor der hvert sekund løber 4000 liter vand. Kanalen går nord for – og parallelt med Skjern Å – og ender efter 20 km som en ½ m bred grøft ved Borris Østerland.
Kanalen er bygget med et mindre fald end selve åen og ender derfor med at ligge næsten 12 m højere i terrænet end Skjern Å. Da kanalen i den vestlige ende ligger næsten 2 km nord for åen, er der mulighed for at vande store arealer mellem kanalen og åen.
Kanalen fyldes med vand i maj måned og tømmes igen, når frosten sætter ind, for at isgang ikke skal ødelægge kanalens bredder.
Kanalens vand ledes gennem mindre ”tude” udover enge og marker mellem åen og kanalen.
I de enge, som skal overrisles af vandet fra kanalen, er der anlagt et system af render, der fordeler vandet jævnt over hele arealet. Andre render samler det vand, der bliver tilovers, og leder det videre til nye arealer.
Det er et stort arbejde med skovl og spade at passe de mange render, der let ødelægges af moderne maskiner. Med ganske få undtagelser er de næsten 400 ha engvandingsanlæg derfor ikke længere i drift. Vandet fra Store Skjern Å Kanal pumpes nu i stedet op og spredes på markerne med vandingsmaskiner – en del af vandet er ”købt” til anvendelse i dambrug.
Vejbeskrivelse
GPS X:55º 59' 46.01", Y: 8º 57' 39.86"
<p> Det fredede område ved sammenløbet af Rind Å og Skjern Å ligger ved Sdr. Grenevej syd Arnborg Kirke. <br/> GPS: N 55º 59' 46.01'' E 8º 57' 39,86''.</p><iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.00047568429ac13c8695f&ll=56.007308,8.981667&spn=0.033591,0.060081&z=13&output=embed" width="350"></iframe><br/><small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.00047568429ac13c8695f&ll=56.007308,8.981667&spn=0.033591,0.060081&z=13&source=embed" style="color:#0000FF;text-align:left"> Store Skjernå Kanal </a> på et større kort</small><p> Den fredede vandingseng ved Tarp mellem Skarrild og Sdr. Felding ligger op til Skjernvej (rute 439) udfor Tarpvej. <br/> GPS: N 55º 57' 16.73'' E 8º 49' 58.24''</p><p> Drongstrupgård ligger ved Skjernvej (rute 439) lige øst for Sdr. Felding. <br/> GPS: N 55º 56' 40.99'' E 8º 47' 46.37''</p>
Fredningen og dens pleje
Et 29 ha stort område, der ligger omkring sammenløbet af Skjern Å og Rind Å, hvor kanalen starter, er fredet i 1973.
Ved Tarp mellem Skarrild og Sønder Felding er fredet ca. 1 ha eng med vandingsrender, der grænser op til Arnborgvej. Ejeren har forpligtet sig til at opretholde den gamle form for drift af engen.
Ejeren af Drongstrupgård lige øst for Sønder Felding har indgået aftale om en frivillig fredning af en eng med vandingsrender ved gården. Fredningen omfatter ca. 2 ha.
Link til Fredningskendelser
Arnborg Hedegård, 1979
Drongstrup , 1979