Skanderborg Sø og Båstrupområdet
Introduktion
Siden 1920’erne har den lokale turistforening brugt sloganet ”Skønnest ved Skanderborg” i sin markedsføring af egnen. Tilsyneladende almindelige turistfloskler. Men når man står på toppen af det 79 meter høje Fårbjerg lige syd for Skanderborg Sø, med Skanderborg og skovene i baggrunden og bakkerne og engene i forgrunden, må man erkende, at området virkelig er særdeles naturskønt. Her er et rigt fugle- og fiskeliv. Hele landskabet syd og øst for søen er fredet og egner sig fint til en rundtur, enten på cykel eller i bil.
Landskabet
Skanderborg Sø og Båstrupområdet er en del af det midtjyske søhøjland, og ligger i en stor, landskabelig fuge eller dal, der mod vest også rummer Mossø og Salten Langsø. Terrænet omkring søerne er meget bakket. Mod nord og vest omkranses søen af Skanderborg by. På østsiden af søerne ligger høje skrænter med kildevæld, mens sydsiden domineres af moser og enge mellem bakkedragene. Søen modtager vand fra et opland på 93 km2, som hovedsagelig består af lerjord, og cirka 80 procent af oplandet udnyttes til landbrug. Oplandets vandløb leder vand til Skanderborg og via Tåning Å videre ud i Mossø.
Skanderborg Sø består af to næsten lige store bassiner, Hylke Sø og Store Sø, hvis sydlige del kaldes Ringkloster Sø. Søen dækker et areal på 732 hektar og er dermed Gudenåsystemets næststørste og blandt de største søer i Danmark. Den har stærkt indskårne vige, næs og bugter, og med en gennemsnitsdybde på 8 meter og en maksimumdybde på 19 meter hører den til de dybere søer. I søen ligger de to naturlige øer Æbelø og Kalvø, samt Sankt Thomas, der er menneskeskabt i slutningen af 1800-tallet. Sankt Thomas blev til ved at byens bagermester i en årrække om vinteren kørte jord ud på isen, og en dag kom en ny ø til syne.
Båstrupområdet, landskabet syd for søen, udgør en lille bid af den såkaldte Østjyske Israndslinje, der fremtræder som en markant randmoræne. Af den grund er dette område, ud over at været fredet, også udpeget som National Geologisk Interesseområde. I det midtjyske søhøjland er israndslinjen visse steder ledsaget af tydelige randbakker, hvoraf Båstrupområdet et af de mest illustrative eksempler. Fra toppen af Fårbjerg kan man se ud over israndslinjen, der løber omtrent nord-syd. Området er således af betydelig forskningsmæssig og undervisningsmæssig værdi.
Plantelivet
I Skanderborg Sø er der fundet fire arter af egentlige undervandsplanter, nemlig kredsbladet vandranunkel , hjertebladet vandaks , børstebladet vandaks og kruset vandaks . Disse arter er typiske for næringsrige søer, hvor de kan danne rankegrøde helt ud til 3-4 meters dybde.
Rørskoven langs søbredderne domineres af tagrør med en del sø-kogleaks i de ydre dele. Desuden optræder butfinnet mangeløv , lådden dueurt , hjortetrøst , gul iris , dusk-fredløs og vand-skræppe . På engene vokser blandt andet mose-bunke , bidende ranunkel , fløjlsgræs og høst-borst .
Nogle steder findes der ellesump med rødel , almindelig mjødurt , pil og tagrør . Skovene består hovedsagelig af løvtræer, med bøg som det dominerende, men der er også en smule eg , elm , ask og ahorn . Her er dog også en del bevoksninger med nåletræer, især rødgran .
Dyrelivet
Det uklare, men meget næringsrige vand i søen danner grundlag for en kolossal bestand af skaller og brasen , desværre på bekostning af gedder og aborrer , som i høj grad jager ved hjælp af synet. Sandarten stortrives derimod i søerne, da den i vid udstrækning bruger lugtesansen, når den jager. Sandarten blev udsat i Skanderborg Sø tilbage i 1920’erne, som det første sted i Danmark. Der findes også en god bestand af søørreder, samt ål og helt.
Det fredede område ved Skanderborg Sø har en af Østjyllands største ynglebestande af grågæs , som især holder til i Båstrup Mose og Viemose. Gæssene ses græsse i flokke på de uforstyrrede enge og græsningsmarker. Toppet lappedykker er en anden karakteristisk ynglefugl ved søen. Sidst på sommeren kan der være flere hundrede af dem. Rørhøg , sorthalset lappedykker, isfugl og pungmejse er andre interessante fuglearter ved søen. I skovene yngler musvåge , spurvehøg , huldue og grønspætte .
Fiskehejren ses ofte fiske ved søens roligere bredder, og dens ynglekoloni ved Ringkloster er en af landets største. De skarver , der ses ved søerne, kommer fra ynglekolonien på Vorsø i Horsens Fjord. På engene raster en masse gæs, ænder og vadefugle om foråret. Ud over grågæs ses også skeand , brushane og engpiber . Fiskeørnen ses regelmæssigt om efteråret i søen. I vinterhalvåret ligger mange forskellige andefugle på vandet, blandt andet stor skallesluger .
Kulturhistorie
I 1100-tallet blev der oprettet en række klostre i det midtjyske søhøjland, blandt andet på Kalvø i Skanderborg Sø. Ring Kloster, et benediktinerkloster, blev anlagt på det lave, skovbevokset næs ved den sydøstlige del af Skanderborg Sø. Klosteret nævnes første gang i 1203 og fungerede gennem hele middelalderen. De nuværende bygninger rummer blandt andet en fredet ladebygning fra sidste halvdel af 1700-tallet, samt en staldlænge og et lille mejeri.
På en ø i Skanderborg Sø (i dag Slotsholmen) opførtes i 1200-tallet en befæstet kongsgård, som under Frederik 2. i 1570’erne blev omdannet til et renæssanceslot, hvilket tiltrak håndværkere fra nær og fjern, og den lille bebyggelse ved slottet fik købstadsrettigheder i 1583. Helt op til vor tid har Skanderborg bevaret sit præg af håndværkerby.
Da Skanderborg Sø står i forbindelse med Mossø og Gudenåen, har man ofte haft planer om at skabe en vandvej fra Skanderborg til Silkeborg. Men en række nivelleringer i 1841 påviste så store vanskeligheder, at et kanalsystem ikke kunne antages af Den Kgl. Kanalkommission. Ideen dukkede dog op igen og igen under mottoet ”Den jyske Rhintur”. Senest i 1977, da Skanderborg Sejl- og Motorbådsklub nedsatte en arbejdsgruppe, men det viste sig, at den almene interesse var for ringe.
Flere steder i Båstrupområdet har det været muligt at hente sand og grus til blandt andet trafikanlæg og nybyggeri. Derfor er der spor af råstofgravning mange steder i det fredede område, blandt andet ved Hylke og Skårup. I grusgravene nord for Hylke blev der i 1990’erne indrettet en golfbane, og i den forbindelse anlagde man også vandrestier i området.
Ture og seværdigheder
Download kort og turforslag (PDF-fil)
Der er almindelig adgang til det fredede område via veje og stier, ifølge reglerne i naturfredningsloven.
Turforslag
Området er velegnet til en rundtur, enten på cykel eller i bil. Fra Skanderborg køres øst om søen og der gøres et lille stop ved Vestermølle, som man har planer om at genopbygge. Herefter køres ned til Ring Kloster, hvis smukke lade ses. Herfra fortsætter man ad landevejen forbi Viemose, hvor en del gråsgæs i øvrigt holder til. Ved landsbyen Båstrup gøres holdt ved Fårbjerg, fra hvis top der er en flot udsigt. Herefter kan man slutte med et besøg i stationsbyen Hylke, hvor togene dog ikke længere stopper.
Seværdigheder
Numrene herunder henviser til markeringer på kortet, som du kan downloade foroven.
1. Dyrehaven. Navnet stammer fra 1580, da skoven blev indrettet som kongelig dyrehave med krondyr, vildsvin og fiskedamme. Vandrerhjemmet i skoven er bygget op omkring en tidligere tysk officersmesse fra 2. verdenskrig.
2. Kastanjetræ. På Adelgade ved det tidligere hotel Lillebælt står en over 200 år gammel, fredet kastanje.
3. Sankt Thomas. En bagermester Bræstrup kørte hver vinter gennem flere år i slutningen af 1800-tallet jordfyld ud på isen, og en skønne dag lå en kunstig ø her.
4. Skvæt Mølle. Arealet her ved den tidligere vandmølle blev fredet i 1992.
5. Vestermølle. Et godt fiskested, med mulighed for at fange søørred og sandart.
6. Skårup. De rige jernforbindelser i jorden giver om foråret de nypløjede marker et rødligt skær. Jordarten blev tidligere brugt i farveproduktion. Ved de små vandløb ses vandstær om vinteren.
7. Ring Kloster. Den store agerumslade er fredet, og både den og klosterruinerne ejes af staten.
8. Viemose. Her holder en af Østjyllands største ynglebestande af grågæs til. Hen på sommeren ses store gåseflokke på engene i hele området.
9. Fårbjerg. Fra den 79 meter høje bakke er der ikke bare udsigt over søerne, men også over store dele af Skanderborg Kommune.
Vejbeskrivelse
<p> De fredede områder ligger syd og øst for Skanderborg Sø, mellem Århus og Horsens.</p><p> <i> Vejbeskrivelse <br/> </i> Fra motorvej E 45 tages afkørsel 53; herefter man kører gennem Vrold og tager rute 170 sydpå og følger skiltene mod Hylke.</p><p> <i> Offentlig transport <br/> </i> Busrute nr. 107 fra Skanderborg Station kører til Hylke.</p><p> <i> GPS-koordinater <br/> </i> Ovenstående koordinater viser Fårbjerg ved landsbyen Båstrup. <br/> <a href="http://www.findvej.dk/?latitude=56.00256&longitude=9.93945&zoom=14&maptype=3" target="_blank"> <img alt="" border="0" src="http://www.fredninger.dk/dnressources/DN_Find_heading.png"/> </a></p>
Fredningen og dens pleje
I henholdsvis 1971, 1967, 1980 og senest i 1991 er i alt 887 hektar blevet fredet på øst- og sydsiden af Skanderborg Sø. Fredningen tager sigte på at sikre de landskabelige værdier i det bakkede område, herunder at bevare det frie udsyn til søen. Fredningen skal også sikre et godt levested for dyr og planter, samt give offentligheden adgang til området.
Link til fredningskendelser
Bakkely , 1991
Vestermølle Vest , 1980
Skårup Vestermølle
Hylke , 1971
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser
Skanderborg Kommune
Rådhuset
Adelgade 44
8660 Skanderborg
Tlf: 87947000
Læs også
Folder: Landskab og bebyggelse ved Skanderborg Sø , Århus Amt m.fl., 2001.
Bog: Gunnar Larsen & Christian Kronborg: Geologisk set Det mellemste Jylland, side169-170: Hylke-Fårbjerg (Geografforlaget & Skov- og Naturstyrelsen, 1994).