Introduktion
De to søer ligger lige syd for den lille flække Vedsted i Sønderjylland. Søerne tilfører landskabet kvalitet og øget biologisk mangfoldighed. Der er handicapvenlig vandresti rundt om Vedsted Sø.
Landskabet
De to søer har stor rekreativ betydning. Vedsted Sø ligger op til kirkegården, og det er muligt herfra at vandre hele søen rundt. Den syv hektarer store Vedsted Sø og den ti hektarer store Rygbjerg Sø rummer begge en del fugle. I Rygbjerg Sø er der årlig stor skallesluger som vintergæst, grågæs, toppet lappedykker, blishøne, hættemåge og den pudsige lille vadefugl, mudderkliren, kan slå sig ned ved bredden i træktiden forår og efterår. Den flyver karakteristisk ud fra bredden og en 10-50 meter, hvorefter den sætter sig igen. Dens lyd er som en genert pigelatter: Tihi-tihi-tihi.
Rygbjerg Sø ligger mere afsondret og i et mere åbent landskab end Vedsted Sø. Der er åbne, kreaturafgræssede marker ned til søen.
Vejbeskrivelse
GPS X:55º 11' 29.62", Y: 9º 21' 48.39"
<p> E45, afkørsel 69, Fra Marstrupvej køres øst for motorvejen mod nord ad Skovbyvej indtil man når Vedsted Kirke til venstre. Fra kirkegården er der adgang til sti rundt om Vedsted Sø. N 55º 11' 29.62" E 9º 21' 48.39".</p><p> Rygbjerg Sø, N 55º 11' 35.75" E 9º 21' 4.50", findes ved at fortsætte fra Vedsted Kirke mod nord ad Skovbyvej til Tøndervej, hvor der drejes til venstre (mod vest). Ved Slukefter Kro drejes til venstre (mod syd) ad Langdyssevej. Herfra kan søen ses til højre.</p><iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.000476e9e4f094d5ebbea&ll=55.19494,9.358807&spn=0.017147,0.030041&z=14&output=embed" width="350"></iframe><br/><small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.000476e9e4f094d5ebbea&ll=55.19494,9.358807&spn=0.017147,0.030041&z=14&source=embed" style="color:#0000FF;text-align:left"> Rygbjerg og Vedsted Søer </a> på et større kort</small>
Fredningen og dens pleje
Vedsted og Rygbjerg søer, 150 ha (søernes vandflade i alt 18 ha), fredet 1988.
Det var Danmarks Naturfredningsforening der i 1981 foreslog søerne og omgivelserne fredet.
Det tog syv år at få fredningen gennemført, og det skyldes ikke mindst at flere af de berørte 17 ejendomme protesterede mod for restriktive indgreb i forhold til landbruget. Det gjaldt ikke mindst fredningspåstanden om at hæve vandstanden i Præstegårdsmosen og Bansø, to mindre søer i nærheden af Rygbjerg og Vedsted søer.
Det er vigtigt, at vandstanden i Rygbjerg Sø bliver øget, for ellers vil søen ikke kunne bevares/genskabes som en uforurenet og forholdsvis næringsfattig sø. Ældre undersøgelser af søen tyder på, at søen allerede fra midten af 1920’erne og frem til 1977 udviklede sig mod en mere næringsrig tilstand. I slutningen af denne 50-årige periode skete der desuden en intensivering af badning i søen, som angiveligt har bidraget til øget næringsstoftilførsel. I 1977 havde søen dog stadig en veludviklet grundskudsvegetation med udbredte ”tæpper” af bl.a. sekshannet bækarve, strandbo og sortgrøn brasenføde. Søen, som blev betragtet som den reneste ferskvandssø i Sønderjylland, rummede desuden et rigt dyreliv med flere rentvandsindikatorer, herunder flodkrebs samt en rig bestand af vår- og døgnfluer. Siden er forureningen taget til og søen oplever nu ofte opblomstring af blågrønalger.
Det daværende Sønderjyllands Amt blev ved fredningen pålagt at forbedre forholdene i søernes vandmiljø. Det sker ved at pumpe ilt ned til bunden, så det døde, organiske materiale ikke rådner op og tager ilten fra søens dyr og planter. Nyere undersøgelser viser imidlertid, at iltningen ikke forbedre tilstanden, da iltningen er med til at hvirvle søens fosfor-pulje op og gøre den tilgængelig for mikroorganismer.
Link til fredningskendelse
Vedsted og Rygbjerg søer , 1988
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser
Haderslev Kommune
Gåskærgade 26-28
6100 Haderslev
Tlf: 74343434