Introduktion
Ringsted Lystanlæg er et forholdsvis stort grønt rekreativt område inde midt i Ringsted by. Området har fra gammel tid været brugt til rekreation, hvilket den gamle lystpavillon, tidligere restaurant, vidner om. I dag bruges området også til fritidsaktiviteter, men af mere bred karakter end blot at gå tur og drikke kaffe. Her er sportsanlæg, bibliotek og mulighed for andre aktiviteter som for eksempel opstilling af cirkus på den nærliggende gamle dyrskueplads!
Landskabet
Ringsted Lystanlæg er en afvekslende park med græsplæner og enkeltstående store træer. Nogle steder er der små skovlignende partier, og der er også en lille sø. Et slynget net af stier snor sig gennem parken. I tilknytning til Lystanlægget ligger der et nyere bibliotek, mens man har bevaret den gamle lystpavillon, som i dag anvendes af byens idrætsforeninger. Ved siden af anlægget ligger også sportspladser og haller.
Kulturhistorie
Ringsted Lystanlæg er et godt eksempel på en park fra overgangen mellem 1800-tallet og 1900-tallet. Den ældste plan over parken er fra 1898, og man har i parkens planlægning forsøgt at skabe en række ”rum” ved hjælp af grupper af forskellige træer, en sø og et snoet stinet.
Vejbeskrivelse
GPS X:55º 26' 49.20", Y: 011º 47' 49.20"
<p> Ringsted Lystanlæg ligger inde i selve Ringsted by mellem gaderne Teglovnsvej, Tværallé, Anlægsvej og husrækken langs Dagmarsgade/Valdemarsgade. Der er mange parkeringsmuligheder langs Tværallé, og herfra er det også let at komme ind i anlægget.</p><iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&hl=da&t=h&msa=0&msid=109072133245204789761.000473c61beee56c0f529&ll=55.447127,11.797214&spn=0.008519,0.01502&z=15&output=embed" width="350"></iframe><br/><small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&hl=da&t=h&msa=0&msid=109072133245204789761.000473c61beee56c0f529&ll=55.447127,11.797214&spn=0.008519,0.01502&z=15&source=embed" style="color:#0000FF;text-align:left"> Ringsted Lystanlæg </a> på et større kort</small>
Fredningen og dens pleje
I 1980 anmodede Danmarks Naturfredningsforening fredningsnævnet om at rejse fredningssag for Ringsted Lystanlæg, og allerede året efter kunne man efter nogle mindre justeringer af fredningsønskerne frede området. Blandt andet blev området omkring pavillonen af praktiske grunde friholdt for fredning. Det fredede område er på ca. 6 ha. Fredningens formål var ikke blot at bevare et grønt område, men også at bevare et eksempel på en park fra overgangen mellem 1800-tallet og 1900-tallet. Derfor indeholder fredningsbestemmelserne forordninger om, at parken skal bevares og plejes i overensstemmelse med dens oprindelige karakter.
Link til fredningskendelse
Ringsted Lystanlæg , 1980
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser
Ringsted Kommune
Sct. Bendtsgade 1
4100 Ringsted
Tlf: 57626262