
Pårup Hede

Introduktion
Det fredede område, Pårup Hede, ligger på en skråning, der strækker sig fra Hørbylunde Bakke ned mod Funder Ådal. Et kontrastrigt dallandskab med stejle skovklædte dalsider, hvortil man har fornem udsigt fra toppen.
Mod nord er der et fantastisk vue over store dele af det genetablerede Bøllingsø-område, i hvis syd-ende Funder Å starter sit løb mod sydøst. Åen passerer forbi Pårup Hede for at udmunde i Ørnsø ved Silkeborg. Tæt på Pårup Hede, i sydlig retning, ses den 730 meter lange og op til 30 meter høje dal-bro over Funder Ådal, der bærer motorvejstrafik mellem Bording og Silkeborg.
Det var kun få hundrede meter fra Pårup Hede, at præsten og digteren Kaj Munk blev likvideret af Gestapo-folk d. 4. januar 1944.
Flot udsigt fra bakketoppen. Foto: Karsten Andersen
Landskabet
Pårup Hede ligger præcis der, hvor isens hovedopholdslinje befandt sig under sidste istid. Dermed markerer området overgangen fra Silkeborg egnens kuperede morænelandskab til den flade hedeslette vest for Hørbylunde Bakke.
Selve bakken, hvor heden ligger, er en del af såkaldt randmoræne, der er opstået ved at gletsjeren på sin vej fra Nordskandinavien har skubbet materiale foran sig. Randmorænen er derefter blevet påvirket både af vind og vejr og af smeltevand.
Funder Ådal er en tunneldal, der har været med til at afvande det isdækkede Østjylland under sidste istid. Smeltevandet ledtes via smeltevandsfloden til Karup Hedeslette nordvest for Funder Ådal.
Terrænet falder 78 meter fra Store Hørbyhøj (131 meter over havet) til dalbunden, som er 53 meter over havet.
Skovsti gennem plantage til heden. Foto: Karsten Andersen
Plantelivet
Pårup Hede og de omkringliggende plantagearealer byder på lang række plantearter, buske- og træarter. Selve det fredede område består af spredt egekrat og lynghede. Hedelyng , revling , lyng-snerre , bølget bunke , blåtop , blåmunke og blåbær dominerer. Hist og her står der selvsåede bjerg-fyr , birk og bævreasp .
I den omkringliggende skov, findes der områder med blandingsskov og ren egekrat på de stejle furede skrænter ned mod dalbunden. Længere mod vest er der nåletræsplantage. I skoven ses en række almindeligt forekommende planter som snerle-pileurt , almindelig kohvede , glat dueurt , storkronet ærenpris , hejrenæb , skovstjerne , gul fladbælg , majblomst m.fl.
Dyrelivet
Pårup Hede huser bynkefuglen , som er en karakteristisk for hedeområder. Desuden træffes vibe , fasan og agerhøne og de fleste af skovens almindelige fugle, som for eksempel stor flagspætte , skovskade , ringdue , fuglekonge, sortmejse , sumpmejse , topmejse, munk , gransanger, bogfinke , kernebider m.fl.
Musvåge og tårnfalk , områdets rovfugle, kan ses fra oven på toppen af skråningen. Ved Funder Å ses isfugl og vandstær , og fiskeørn er en årlig gæst.
Pattedyr repræsenteres af hare , rådyr og krondyr .
Kulturhistorie
Tidligere var området omkring Pårup Hede i højere grad domineret af åbent landskab med hede, men i løbet af 1900-tallet er nåletræsplantagen udvidet mod vest og lagt til områderne med egekrat. Stedet fremstår derfor i dag som en samlet skov indeholdende de 21 hektar fredet hede
Hørbylunde Bakke er nok bedst kendt for at være stedet, hvor præsten og digteren Kaj Munk blev myrdet en sen aften d. 4. jan 1944. Kaj Munk var blevet en af frontfigurerne i danskernes modstand mod nazismen, og det kostede ham livet. Han blev hentet af Gestapo-folk i sit hjem, præstegården i Vedersø, og ført til Hørbylunde, hvor han blev skudt.
På stedet er der opsat et stenkors, og den dag i dag ligger der næsten altid friske blomster.
Mindesmærket for Kaj Munk. Foto: Karsten Andersen
Ture og seværdigheder
En tur til Pårup Hede begynder bedst fra rastepladsen ved hovedvej A11 på toppen af Hørbylunde Bakke. Pårup Hede ligger på nord-siden af vejen, som er meget befærdet. Lige ved rastepladsen står der et stort stenkors. Korset er mindesmærke for præsten og digteren Kaj Munk, der blev likvideret af Gestapo på netop dette sted d. 4. jan. 1944.
Vejbeskrivelse
<p> Fra Pårup køres ad hovedvej A11 mod Silkeborg. Efter cirka fire km når man til toppen af Hørbylunde Bakke. Der er rasteplads på begge sider af vejen. Herfra er der en skovvej nordpå i retning af Pårup Hede.</p><iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.00048e2d33516b5547dd9&ll=56.142728,9.389105&spn=0.016736,0.030041&z=14&output=embed" width="350"></iframe><br/><small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.00048e2d33516b5547dd9&ll=56.142728,9.389105&spn=0.016736,0.030041&z=14&source=embed" style="color:#0000FF;text-align:left"> Pårup Hede </a> på et større kort</small>
Fredningen og dens pleje
Pårup Hede blev fredet i 1974.
De 21 hektar hede tilhørte ”Det Jessen-Buchske Legat,” ved Det Danske Hedeselskab (HedeDanmark), som tilbød arealet fredet.
Formålet med fredningen var, og er fortsat, at bevare det lille hedeområde og udsigten intakt. Ifølge fredningskendelsen må der ikke bebygges eller tilplantes på området. Der kan foretages naturpleje i form af rydning af selvsåede buske og træer.
Link til fredningskendelse
Pårup Hede , 1974
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser
Ikast-Brande Kommune
Rådhusstrædet 6
7430 Ikast
Tlf: 99604000