Østerådalen
Introduktion
Østerådalen er et fantastisk naturområde inde i byen og er blevet et fint eksempel på, at det kan nytte at forsøge at genoprette natur, selvom udgangspunktet er et artsfattigt agerland. Der er gået ca. 20 år siden man begyndte at føre området fra agerland til bynære vådområder. Året rundt er der noget at opleve. År for år er der fundet flere og flere plante- og dyrearter.
Landskabet
Aalborg by er anlagt i Østeråens delta ved Limfjorden. Oprindeligt har der været vand og vådområder mellem de øer, hvor vikingerne byggede de første huse og gader. Mod øst og vest hæver morænebakkerne sig. I stenalderen lå landskabet en del lavere. Det var faktisk muligt at sejle mere end 10 km op ad åen. Åen blev rettet ud i 1890’erne. På en dæmning, tværs gennem ådalen, anlagde man et jernbanespor med forbindelse til Hadsund. Denne jernbane blev nedlagt på en stor strækning i 1969. Man fastholdt dog sporet over Østerådalen og forlængede det mod øst til Aalborg Østhavn.
Området, der nu er fredet, har været brugt til mange forskellige formål. Indtil 1970’erne lå der mod nord et forbrændingsanlæg ved ”Over Kæret”. Slagger fra dette anlæg blev spredt i arealet mellem åen og jernbanen, som siden er plantet til med træer. Der er derfor et ret stort metalindhold i jorden i dette område!
Den store sø er dyb. Den er opstået af en gammel lergrav. Leret blev brugt ved cementfremstilling. Gravning ophørte i 1985. Området syd for søen ligger lidt højere end det øvrige terræn. Området, kaldet ”Snarremarken”, er opbygget af overskudsjord fra lergravningen.
Plantelivet
Siden naturgenopretningen i begyndelsen af 1990’erne er der sket en vældig udvikling i plantevæksten fra bar jord til artsrige plantesamfund. Der er nu fundet flere end 300 plantearter i området. Langt de fleste af disse planter er fremspiret af frø, som lå i den gamle eng- og mosejord. Disse frø har spiret, da de rigtige forhold blev genskabt.
Kulturhistorie
Det afvekslende vådområde er omgivet af byens huse og trafikanlæg til tre sider. Kun mod syd er der forbindelse til lavtliggende agerjord og enge. Forbindelsen mod syd er gennemskåret af flere veje. Vandløbet Østerå er forbindelsen til den fjernere natur.
Før 1990 var agerjorden langs med åen ofte så fugtig, at det var meget besværligt at høste afgrøderne. Dræningen skulle udbedres, hvis der fortsat skulle ske dyrkning. Ideen med naturgenopretningsprojektet var i stedet at stoppe de gamle dræn, genslynge åen og hæve vandstanden i jorden generelt. Fra gamle kort ved man, hvordan åen slyngede sig – før den blev rettet ud. Drænene blev stoppet til og afvandingsgrøfter blev fyldt op. Den omgivende jord blev flyttet rundt, så åen i vinterhalvåret kan gå over bredderne og oversvømme engene og give vand til søerne. Når der er mest vand i området, er det næsten kun stierne, der rager op.
Under vejen, der afgrænser området mod syd ”Indkildevej”, er åens løb indsnævret og forsynet med en banket af kampesten, der gør det muligt for odderne i området at bevæge sig frit – uden at skulle krydse den befærdede vej.
Faktisk er denne bynære fredning blevet så stor en succes, at Aalborg Kommune har planlagt et stort natur- og friluftsområde i Østerådalen. Dette område strækker sig ca. 10 km. sydpå til forstaden Svenstrup. Se folder under Yderligere Information.
Åens løb fra fredningen til udløbet i Limfjorden har i mange år været skjult og rørlagt. Men i de seneste år er man begyndt at åbne vandløbet, så man i løbet af nogle år kan følge vandet hele vejen til udløbet.
Ture og seværdigheder
Download kor tog turforslag (PDF-fil)
Området er ejet af Aalborg Kommune og der er offentlig adgang. I den vestlige del (nord for kolonihaverne) er der en indhegnet hundeskov. Hunde skal føre i snor alle andre steder.
Syd for råstofgraven findes et fugletårn, som ikke bare giver oversigt over den dybe sø (gammel lergrav), men også over hele fredningen mod syd. Lidt nord for sydspidsen af lergravens østside (se kort) er der en sti ind til et fugleskjul. Fugleskjulet står helt tæt på en hættemågekoloni. Hele foråret er der stor aktivitet i hættemågekolonien. Fra fugleskjulet har man plads i første parket til det meget underholdende liv i en hættemågekoloni.
Der eksisterer foldere og informationsmateriale der giver fine introduktioner til området – se under Yderligere Information.
Vejbeskrivelse
<p> I Aalborg kører man f.eks. syd ad Hobrovej og drejer til venstre ad Over Kæret til P-plads (skiltet).</p><p> <i> Offentlig transport <br/> </i> Udover busrute nr. 13 og 16 kører mange busser ad Hobrovej (stoppested: Mariendals Mølle). Derfra går man ned ad vejen ”Over Kæret” til skiltet Østerådalen.</p><p> <i> GPS-koordinater <br/> </i> Over Kæret: N 57° 1.440', E 9° 54.800' <br/> Indkildevej: N 57° 0.658', E 9° 54.535'</p><p> <iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?hl=da&ie=UTF8&t=h&msa=0&msid=213685801281432675902.00049de06ff8418398425&ll=57.021393,9.924431&spn=0.032704,0.060081&z=13&output=embed" width="350"> </iframe> <br/> <small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?hl=da&ie=UTF8&t=h&msa=0&msid=213685801281432675902.00049de06ff8418398425&ll=57.021393,9.924431&spn=0.032704,0.060081&z=13&source=embed" style="color:#0000FF;text-align:left"> Østerådalen </a> på et større kort </small></p>
Fredningen og dens pleje
Østerådalen, 100 ha, fredet i 1998.
Dette bynære naturområde lå så sent som 1990 drænet og dyrket med korn mindre end to km fra Aalborg centrum. Mod nord er der en dyb råstofgrav og et område med slagger fra et nedlagt forbrændingsanlæg. På fredningstidspunktet var området gennemskåret af flere typer højspændingsmaster. Masterne er nu fjernet.
Danmarks Naturfredningsforening tog i 1988 initiativ til et samarbejde mellem Aalborg Kommune, Nordjyllands Amt og Skov- og Naturstyrelsen for at få gennemført en naturgenopretning af bynær natur i området. Naturgenopretningen blev så stor en succes, at Aalborg Kommune sammen med DN rejste fredningssag for området i 1998.
Resultatet er blevet fantastisk. Mens området før genopretningen var et marginalt stykke agerjord med en forladt råstofgrav og slaggebunker fra et forbrændingsanlæg, er der nu et stykke natur med et artsrigt plante- og dyreliv.
Dette bynære område er afgræsset i den sydlige del for at fremme de planter, der kræver lys, og forhindre opvækst af f.eks. pil og rød-el. Mod sydøst er der et større område, hvor plantevæksten slås en gang om året, men ellers får området stort set lov til at passe sig selv.
Link til fredningskendelse
Østerådalen , 1998