Ølene
Introduktion
Ølene er ikke bare Bornholms mest kendte vådområde, men også et af landets vigtigste såkaldte ekstremrigkær. Når man står oppe i et af de to fugletårne ved søen og skuer ud over landskabet, føler man sig hensat til en smålandsk myr. Ikke mindst hvis man samtidig ser traner gå rundt på de sumpede enge og rørhøge svæve i luften. Her findes både sjældne fugle og spændende planter. Adgangen er dog begrænset til veje og stier omkring tre fugletårne.
Ølene ligger centralt i Almindingen. Foto: Søren Olsen
Landskabet
Ølene ligger på den bornholmske højlyngslette, der tidligere lå hen som en åben klippehede. I mange hundrede år var denne centrale del af Bornholm en fælles udmark, som øens beboere brugte til græsning for husdyr, lyngrivning og tørvegravning. I 1800-tallet begyndte man at tilplante højsletten, men da Ølene ligger i udkanten af plantagerne, og søen i Ølene er omgivet af store engarealer, får man ved Ølene en lille idé om hvordan landskabet midt på klippeøen engang har set ud.
Søen i Ølene er det man kalder en sig, dvs. en flad, skålformet lavning med sivende vand, der ligger mellem sumpede enge. Vandspejlet i søen ligger cirka 102 meter over havets overflade, og søen løber ud i Øleåen, der udspringer her og munder ud på sydkysten. Der er tale om en naturlig, næringsrig sø, der ikke er belastet af spildevand. Den næringsrige jord og den lave vandstand betyder, at der findes en meget kraftig og omfangsrig rørsump.
Søens vandareal er på omkring 9 hektar (ifølge en rapport fra det tidligere Bornholms Amt), men det svinger en hel del gennem årstiderne. I tørre somre tørrer søen helt eller delvis ud og store flokke af vadefugle kan da ses på mudderfladerne, mens betydelige engarealer kan stå under vand om vinteren. Der findes flere småsøer eller vandhuller i Ølene, som er gamle tørvegrave.
Plantelivet
På engene er der fundet flere arter af orkideer, blandt andet den sjældne bakke-gøgeurt . Højmoseplanterne vibefedt og rundbladet soldug vokser også her. I kærområdet vest for søen vokser store mængder af tråd-star , kær-padderok og smalbladet kæruld . Botanikere betegner Ølene som et ekstremrigkær, da to karakterplanter af denne sjældne naturtype findes her, nemlig sump-hullæbe og melet kodriver .
Ved søen vokser svømmende vandaks , blågrøn kogleaks og sø-kogleaks , dynd-padderok , kragefod , kattehale , spæd pindsvineknop og bredbladet dunhammer . Meget af rørsumpen er domineret af tagrør , men mange andre steder er det hvas avneknippe , der dominerer. Hvas avneknippe er en kraftig, flerårig sumpplante med 1-2 meter lange, trekantede strå, som bærer lange og stive blade, der er forsynet med små, skarpe takker.
Faktisk er hvas avneknippe områdets karakterplante, for den har spredt sig ganske alvorligt i de senere år, da kreaturerne ikke æder dens kiselholdige blade. Denne plante, der tilhører halvgræsfamilien, er ellers sjælden i Danmark, men her i Ølene er den efterhånden så altdominerende, at den er et problem. Den er faktisk en trussel mod andre sjældne planter, som for eksempel fin kæruld , og er måske også årsag til, at ynglefuglebestanden ikke er rigere end den er.
Øst og syd for Ølene ligger Østermarie, Poulsker, Pedersker og Aaker Plantager. De består hovedsagelig af nåletræer, men eg , birk og enebær forekommer også. I skoven ved de sydlige fugletårne ses blandt andet skovsyre , stor konval og blåbær . Desuden kan man finde gode spisesvampe, som almindelig kantarel , brunstokket rørhat og Karl Johan rørhat , i de tilgængelige skovområder ved Ølene.
Sump-hullæbe lever i næringsfattige moser. Spreder sig ved jordstængler. Foto: Biopix /A Nielsen
Dyrelivet
Søen i Ølene er en gammelkendt iglesø, altså en sø hvor lægeiglen lever. Den nu afdøde lektor og naturmand Arne Jensen fortæller, at bornholmere i gamle dage ”gik op i lyngen” for at fange igler til at sætte på deres tandbylder. Af fisk i søen findes der formentlig kun gedder og bækørreder – og så måske en enkelt hundestejle . Gedderne mistænkes for at snuppe lidt for mange ællinger.
Da Achton Friis besøgte Ølene i 1920’erne kunne han skrive, at ”Søen er interessant ved sin Rigdom paa Vadere og Svømmefugle, af hvilke der findes mange ynglende langs dens Bredder.” Området rummer stadig en række spændende fuglearter, også ynglefugle, som ikke fandtes her i 1920’erne, men der er ikke tale om store mængder. De rige muligheder taget i betragtning er det lidt af en gåde, at der ikke yngler flere fugle her. Nogle mener, at det skyldes den massive udbredelse af hvas avneknippe.
Men der ruger dog en hel del grågæs , mens atlingand, skeand , krikand og spidsand forekommer i mindre antal. Den rødryggede tornskade gør sig også bemærket, og både dobbeltbekkasin og skovsneppe kan opleves flaksende i luften. Blandt småfuglene høres blandt andet rørsanger , kærsanger og rørspurv .
Flere rørhøgepar yngler i Ølene, og hen i august måned bruger flere rørhøge området som overnatningssted. Den meget sjældne hedehøg yngler her nogle år. Tranen er vendt tilbage som ynglefugl med 2-3 par i de senere år, og har man en kikkert med, kan man ikke undgå at se dem. Hen på sommeren samles en del voksne og unger fra de bornholmske tranefamilier i Ølene.
Men ellers er Ølene først og fremmest en vigtig rastelokalitet for mange fugle. Adskillige rovfugle kommer jævnlig forbi, blandt andet havørn , fiskeørn , dværgfalk, lærkefalk og blå kærhøg . Rovfuglene tiltrækkes af de mange rastende gråænder, pibeænder og krikænder.
Et af de tre fugletårne ved Ølene. Foto: Søren Olsen
Kulturhistorie
I mange århundreder havde højlyngen midt på Bornholm været til fælles brug for samtlige af øens beboere, men ved en kongelig bestemmelse i 1832 blev denne ordning ophævet. Ved en ny lov i 1842 blev hele højlyngen delt mellem staten og øens sognekommuner, for blandt andet at blive beplantet. Plantagerne omkring Ølene fik derfor navn efter de sogne, de tilhørte. Desuden blev højlyngen fordelt mellem gårdejerne og husmændene. Ølene blev således opdelt i 39 lodder.
Efter 1. verdenskrig opstod der med mellemrum planer om at afvande Ølene, blandt andet i 1926, hvor Bornholms Udstykningsforening og Det Danske Hedeselskab ønskede at opdyrke jorden. Men både Østermarie sogneråd og flere lodsejere var imod planerne. I 1930 ville lokale jægere gerne have Ølene som jagtreservat, men det blev heller ikke til noget, da mange lodsejere ikke ønskede at sælge deres lodder.
I 1938 forbød Landvæsenskommissionen afvanding, lodsejerne fik erstatning og de omkringliggende kommuner købte området. Året efter solgte de nye ejere Ølene til reservatrådet, og et vildtreservat på 122 hektar blev etableret i 1942. Herefter var både jagt og færdsel forbudt i Ølene.
Ture og seværdigheder
Download kort og turforslag (PDF-fil)
Selv om man ikke kan færdes i selve Ølene, kan man få nogle fantastiske oplevelser i området ved at bruge fugletårnene og gå ad skovvejene. Ølenevej løber øst for området, og herfra er der adgang til to fugletårne. På Rømersvej, der løber syd for det fredede område og som også er en cykelsti, ligger et tredje fugletårn (de nyeste fra 2005). Langs Øleå, der løber uden for det fredede område, kan man vandre ad en smuk sti frem til en P-plads på Lyngvejen.
Turforslag
Man kan gå, cykle eller køre mellem de tre fugletårne. Fra det nordlige fugletårn på Ølenevej (der er godt at besøge om morgenen), over det sydlige på Ølenevej (fint om eftermiddagen) til fugletårnet på Rømersvej er der knap 2 km. Stien langs Øleå, mellem Ølenevej og Lyngvejen, er på knap 1,5 km.
Seværdigheder
Numrene herunder henviser til markeringer på kortet, som du kan downloade foroven.
1. Ølene. I 1920’erne og 30’erne havde man planer om at afvande og opdyrke de fugtige engarealer, men i 1942 blev området udlagt som vildtreservat.
2. Engene. Afgræsses af husdyr, til gavn for sjældne planter.
3. Øleå. Sti langs med åen, der snor sig gennem højlyngen med klart vand og masser af ørreder, som dog tilhører lodsejerne.
Vejbeskrivelse
<p> Ølene ligger på Midtbornholm, 3 km syd for Østermarie.</p><p> <b> Vejbeskrivelse <br/> </b> Landevejen mellem Østermarie og rute 38 (der løber mellem Aakirkeby og Nexø) går forbi området. Fra Østermarie og fra landevejen mellem Aakirkeby og Nexø findes skilte, der viser til stedet.</p><p> <b> Offentlig transport <br/> </b> Ingen busser kører ad Ølenevej. Busrute 5 stopper på landevejen mellem Aakirkeby og Nexø ved Ølenevej, men herfra er der 3,5 km op til det sydlige fugletårn på Ølenevej.</p><p> <b> GPS-koordinater </b> <br/> Ovenstående koordinater viser P-pladsen ved det sydlige fugletårn på Ølenevej.</p><iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.00047814611b68f5daff5&ll=55.099735,15.011444&spn=0.008594,0.01502&z=15&output=embed" width="350"></iframe><br/><small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.00047814611b68f5daff5&ll=55.099735,15.011444&spn=0.008594,0.01502&z=15&source=embed" style="color:#0000FF;text-align:left"> Ølene </a> på et større kort</small>
Fredningen og dens pleje
Ølene udgør omkring 150 hektar, hvoraf de 122 hektar blev fredet som vildtreservat i 1942. Af fredningsbekendtgørelsen fremgår det, at ”al jagt samt indsamling af fugleæg er forbudt”. Desuden er der forbud ”mod at forulempe vildtet”, så derfor er der ikke aktuelle planer om bedre adgangsforhold. Ud over at være et fredet vildtreservat, er Ølene også en del af Almindingens fuglebeskyttelsesområde og habitatområde.
Området og dets pleje administreres af Skov- og Naturstyrelsen, Bornholm. Naturplejen består i, at området afgræsses af op til 100 kreaturer og heste. De afgræssede områder er til gavn for sjældne planter som bakkegøgeurt. Desuden slås visse områder med hvas avneknippe med maskine, hvilket er til gavn for ande- og vadefugle.
Link til fredningskendelse
Ølene , 1942
Poulsker, 1970
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser
Bornholms Regionskommune
Ullasvej 23
3700 Rønne
Tlf: 56920000
Læs også
Miljøministeriet Natura2000-område: Almindingen, Ølene og Paradisbakkerne