Introduktion
Det er få steder, hvor en tidligere ø i stenalderhavet står så markant i det flade Limfjordslandskab. Stenalderfolket boede og blev begravet her. Marbjerg er en markant morænebakke, som hæver sig ca. 40 meter over de store flade enge langs Limfjorden. Bakken lå som en ø i det lave vand i stenalderen. Nordkysten var stejl, mens der på sydkysten dannedes et drag ind til ”fastlandet”. På bakketoppen ligger en oldtidshøj fra hvis top, der var en milevid udsigt mod den østlige Limfjord og mod bakkerne i Hanherred. Desværre er Marbjerg i dag helt tilgroet med skov. Fra stien, der fører rundt på Marbjerg, er der en lille sti mod nord. Herfra er der en flot udsigt. Mod nordvest er der rejst 13 store vindmøller.
Plantelivet
Plantevæksten er præget af at blandingsskov af løv og nåletræer. En del udgåede træer giver skoven præg af urørt skov. Store områder med brombær og hindbær gør det vanskeligt at komme rundt uden for stien.
Kulturhistorie
Bortset fra oldtidshøjen rummer fredningen ikke konkrete kulturspor. Der er dog ikke tvivl om, at Limfjordens bred – også ved Marbjerg – har været beboet. I dette område har landet hævet sig 4-5 meter siden istiden. De store, flade marker og enge langs Limfjorden er altså nyt land, dannet efter istiden. De flade arealer står i tydelig kontrast til Marbjerg. Selve Marbjerg har været en ø omgivet af lavt vand.
Inden for fredningen fandtes også en helligkilde, der besøgtes af befolkningen for sin helbredende kraft, specielt om natten den 25. marts. Kilden er ikke synlig i vore dage.
Ture og seværdigheder
Download kort og turforslag (PDF-fil)
Der er adgang til Marbjerg til fods i henhold til de almindelige bestemmelser i naturbeskyttelsesloven. Der går en sti rundt på Marbjerg. Fra denne sti kan man – med lidt besvær – finde en sti ud til nordsiden af Marbjerg. Herfra er der en flot udsigt til Limfjorden over de lave marker.
Vejbeskrivelse
GPS X:56° 59.452', Y: 9° 24.650'
<p> Marbjerg skal ses på afstand i forhold til de lavtliggende marker. Dette ses bedst nordfra, når man kører fra Kølby ad Bollerupvej. I det flade, dyrkede landskab drejes til højre af Nørkærvej ud i enge og marker nordøst for Marbjerg. Set herfra ligger Marbjerg stadig markant i det flade landskab. Ruten er indtegnet på kortet.</p><p> <iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&hl=da&msa=0&t=h&msid=213685801281432675902.00049dd2053fc81fbfcb6&ll=56.986103,9.418201&spn=0.016367,0.030041&z=14&output=embed" width="350"> </iframe> <br/> <small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&hl=da&msa=0&t=h&msid=213685801281432675902.00049dd2053fc81fbfcb6&ll=56.986103,9.418201&spn=0.016367,0.030041&z=14&source=embed" style="color:#0000FF;text-align:left"> Marbjerg </a> på et større kort </small></p>
Fredningen og dens pleje
Fredet 1971 og 1972, i alt ca. 42 ha.
Da man begyndte fredningssagen var der planer om udstykning til sommerhuse. Fredningen af den markante morænebakke skyldes ønsket om at bevare selve bakken og sikre de nærmeste omgivelser fri for bebyggelse, terrænregulering og yderligere tilplantning. Både geologisk og geografisk er området interessant. Skoven dækker fra bakkefoden til toppen. Dette slører i nogen grad omridset af den gamle moræne-ø i forhold til de flade marker på hævet havbund.
Ved fredningen blev der ikke fastsat rammer for at pleje vegetationen på Marbjerg.
Link til fredningskendelse
Marbjerg , 1971, 1972
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser:
Aalborg Kommune
Boulevarden 13
9100 Aalborg
Tlf. 99313131