Introduktion
Med sine 131 meter over havet er Lysnet landets niende højeste punkt og et markant højdedrag i det østjyske landskab mellem Hadsten og Langå. Lysnet ligger på en bakkekam af plastisk ler, som blev skubbet op af isen under Istiden. Desværre er udsigten ud over Gudenådalen skæmmet af nåletræsplantage. Men mod sydøst er en imponerende udsigt over Lilleådalen mod Hadsten. Umiddelbart syd for Lysnet ligger to efterladte lergrave, hvor der er mulighed for se de mere end 40 millioner år gamle lerlag fra Eocæn.
Fra toppen af Lysnet er der en pragtfuld udsigt over Lilleådalen.
Foto: Torben Gang Rasmussen
Ture og seværdigheder
Download kort og turmulighed (PDF-fil)
Fra P-pladsen ved Lergravssøen (1) går en sti rundt om lergraven med farverige lag eocænt ler (2). Gå ikke ned i lergraven på grund af fare for skred. Skov og Naturstyrelsen, som ejer en del af arealet, har opsat en informationstavle med forslag til en kort vandretur. En afstikker fører op til Lysnet (3), som markeres med en trigonometrisk station.
Vejbeskrivelse
GPS X:56º 22' 19.16", Y: 009º 58' 17.55"
<p> Lysnet ligger seks kilometer nordvest for Hadsten. I Hadsten køres mod Vissing. Fortsæt forbi Vissing Kirke ad Lindkjærvej. Efter to kilometer passeres P-plads ved Lergravssøen (GPS N 56° 22.166' E 9° 58.159'). Alternativt kan man ved (GPS N 56° 22.129' E 9° 58.474') køre ad markvejen mod nordøst til P-plads tæt ved Lysnet (GPS N 56° 22.299' E 9° 58.327').</p><iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.00047553159d2dc1f5b8d&ll=56.371644,9.975243&spn=0.008318,0.01502&z=15&output=embed" width="350"></iframe><br/><small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.00047553159d2dc1f5b8d&ll=56.371644,9.975243&spn=0.008318,0.01502&z=15&source=embed" style="color:#0000FF;text-align:left"> Lysnet </a> på et større kort</small>
Fredningen og dens pleje
Lysnet blev fredet ved kendelse i Overfredningsnævnet den 12. januar 1951. Baggrunden var, at ejerne af en nærliggende jordlod ønskede en offentlig adgangsvej til Lysnet. Turister havde uden hensyn til landbrugsdriften færdedes på hans jord for at komme op til udsigtspunktet.
Overfredningsnævnet gav medhold og hævdede, at Lysnet byder på en enestående udsigt, og det vil være af almen interesse, at der etableres en forbindelse mellem Vissing og Lysnet. Der er udbetalt erstatning til lodsejeren.
Link til fredningskendelse
Lysnet , 1951
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser
Favrskov Kommune
Skovvej 20
8382 Hinnerup
Tlf: 89641010