Kerteminde Fjord
Introduktion
Kerteminde Fjord danner sammen med Kertinge Nor en tærskelfjord, som adskiller halvøen Hindsholm fra det øvrige Fyn. Fjorden har forbindelse med Storebælt gennem udløbet ved Kerteminde Havn. Rundt om fjorden rækker bebyggelse, anlæg og landbrug helt ned til fjordbredden og giver begrænset plads til naturlige bredder med rørskov og kystsumpe. Der findes ikke vandrestier langs fjorden, men området besøges ofte af kanofarere.
I alt 40 hektar åbent land mellem Kerteminde-Munkebo landevej og Kerteminde Fjord blev fredet ved kendelse i Overfredningsnævnet i 1952. Fredningen er opdelt i 4 jordlodder og har til hensigt at værne om udsigten ud over fjorden.
Landskabet
Kerteminde Fjord og Kertinge Nor danner sammen med bakkedragene Munkebo Bakke (58 m), Svanehøj (38 m) og Degnehøj (40 m) en smuk randmoræne med tilhørende inderlavning. Området blev formet af Storebæltsgletsjeren under istiden.
Plantelivet
Den almindeligste plante i fjorden var i mange år ålegræs , som indikerer god sigtedybde og vandforhold. Men der fandt en betydelig udledning af spildevand fra Munkebo og Kerteminde sted. Spildevandet forurenede fjorden med næringsstoffer. I 1992 kollapsede fjordens økosystem. Store dele af ålegræsfloraen forsvandt, og udbredte måtter af grønne trådalger kom i stedet – fjorden led voldsomt af iltsvind.
En marinbiologisk undersøgelse foretaget af Miljøministeriet viste, at fjordbundens sediment havde udviklet sig til et magasin af næringsstoffer, som blev opbygget under spildevandsudledningerne. Dele af dette næringsstoflager blev nærmest som en bøvs frigjort i 1992 og bevirkede en massiv intern forurening af fjordvandet. Forureningen gav anledning til masseforekomst af planktonalger, som kvalte store dele af bundens plante- og dyreliv.
Fjorden er nu igen blevet mere klarvandet og ålegræsset er under gendannelse.
Dyrelivet
Kerteminde Fjord er en betydningsfuld rasteplads for vandfugle. I milde vintre ses store flokke af blishøne foruden knopsvane , sangsvane , hvinand , fiskehejre og skarv . Op gennem det tidlige forår ankommer gravand , krikand og taffeland . Efterårstrækket omfatter flokke af stær samt vadefugle som rødben , strandskade og vibe . Af interessante rovfugle kan nævnes blå kærhøg , fiskeørn og havørn som af og til gæster fjorden.
Meget store bestande af ganske små vandmænd iagttages ofte i sommermånederne. Samtidigt ses de mærkværdige og glasklare søpunge . Mens vandmændene lever i de frie vandmasser hæfter søpungene sig til de slanke blade af ålegræs. Både vandmænd og søpungene er med til at holde vandet i noret og fjorden klart. Fiskelivet omfatter mindst 16 arter. Trepigget – og nipigget hundestejle er de almindeligste. Dyrene lever af plankton og medvirker også til at holde vandet klart. De almindeligste bundfisk er sort kutling og ler-kutling.
Kulturhistorie
Den kendte maler Johannes Larsen fra Kerteminde var i 30 år formand for den lokale komite af Danmarks Naturfredningsforening i Kerteminde. Han medvirkede bl.a. til, at de fire ubebyggede arealer langs Kerteminde Fjord blev fredet i 1952.
Ture og seværdigheder
Download kort (PDF-fil)
Fredningerne værner om udsigten ud over fjordlandskabet og ses bedst fra landevejen mellem Kerteminde og Munkebo. Fra udsigtstårnet på Munkebo Bakke er en storslået udsigt ud over det geologisk set interessante fjordlandskab. Af andre seværdigheder omkring fjorden kan nævnes Vikingemuseet Ladby, Galleriet på Ulriksholm samt selve Kerteminde.
Vejbeskrivelse
<p> Kerteminde Fjord ligger på Nordøstfyn. Fjorden med dens fredninger overskues fra landevejen mellem Munkebo og Kerteminde (GPS N 55° 27.595', E 10° 34.312').</p><iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.00048bce79afa72817ef0&ll=55.46202,10.579319&spn=0.034063,0.060081&z=13&output=embed" width="350"></iframe><br/><small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.00048bce79afa72817ef0&ll=55.46202,10.579319&spn=0.034063,0.060081&z=13&source=embed" style="color:#0000FF;text-align:left"> Kerteminde Fjord </a> på et større kort</small>
Fredningen og dens pleje
Fredningssagen blev rejst af Danmarks Naturfredningsforening for at bevare udsigten over Kerteminde Fjord. I brevet Fredningsnævnet hedder det: ”… landevejen nogle steder løber tæt ved fjorden og denne med sine bugter og vige i forbindelse med Kertinge Nor udgør et enestående smukt landskabsbillede.”
Det drejer sig om fire små områder på nordsiden af Kerteminde Fjord. I Munkebo drejer det sig om to arealer på begge sider af det for længst nedlagte renseanlæg ved Skålholmgård, og i Kerteminde er det et område ved pynten Højnæs og et mindre område vest for Lille Viby. I alt 40 hektar.
Fredningen blev gennemført i Overfredningsnævnet i 1952 og der blev udbetalt erstatninger til lodsejerne. Af kendelsen fremgår at arealerne ikke må bebygges og der må ikke plantes udsigtshæmmende hegn. Fredningen hindrer ikke, at arealerne udnyttes til landbrugsdrift.
Link til fredningskendelse
Kerteminde Fjord , 1952
Kerteminde, 1959
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser
Kerteminde Kommune
Hans Schacksvej 4
5300 Kerteminde
Tlf: 65151515
Læs også
Folder fra Kerteminde Kommune: Munkebostien