Katrinebjerg Enge og Nybølle Å
Introduktion
Kathrinebjerg Enge indgår sammen med bl.a. Nybølle Å, Hove Å, Spang Å og flere andre moser i et større netværk på Vestegnen, der er vigtige levesteder og spredningsveje for dyr og planter i et landskab, der ellers er præget af landbrugsudnyttelse.
Landskabet
Vestegnens moser (Kathrinebjerg Enge, Vasby Mose, Sengeløse Mose, Posemosen og Tysmosen) ligger i et dalområde, der ved istidens afslutning har været søer, der over tusinder af år langsomt er groet til og siden har udviklet sig til de nuværende lavmoser.
Hove Å løber gennem det fredede område og har sit udløb i Roskilde Fjord. Åen er sværttilgængelig.
Omkring Cathrinebjerg Hovedgaard har landskabet karakter af et godslandskab med bl.a. marker og allé op til gården. De mere naturprægede områder består af en mosaik lige fra ældre skovbevoksning, over krat på våd og tørre bund, til lysåbne eng- og overdrevsområder.
Plantelivet
På de lavest liggende eng/moseområder er der mindre skovarealer med overvejende birk eller lavere sumpskov med pil og birk samt områder med rørskov og småsøer. Der er tidligere fundet sump-skræppe langs åen. Den ikke så almindelige rødalge paddeleg er fundet i Nybølle Å.
På eng- og moseområder, der ligger lidt højere i landskabet, er der stadig lysåbent, men sker der en stigende tilgroning af overvejende tjørn , birk , hyld og pil .
Dyrelivet
I mosen og på de åbne landbrugsarealer kan man f.eks. se hare og rådyr . I vådområderne kommer mange sumpfugle forbi som f.eks. nattergal , lille lappedykker og vibe . Også mange ænder som taffeland og troldand ses raste. Over engen kan du være heldig at se rørhøgen jage efter smådyr og mindre fugle. Om vinteren kan vandstær ses ved åen.
Kulturhistorie
Mosen har tidligere være udsat for tørvegravning. Efter trærydning i bronze- og jernalderen blev manglen på brænde til opvarmning udtalt og i stedet blev mosernes tørv udnyttet som brændsel. I 1700-tallet blev moseområdet opdelt i parceller – og det var vigtigt for omegnens bønder at få en andel i de gode tørvemoser. Værdien af tørvejorden kunne stå mål med den fede agerjord. Bønderne solgte tørv på Kultorvet i København og siden hen til Risby Teglværk og Hakkemose Teglværk, der på et tidspunkt var et af landets største.
Ture og seværdigheder
Download kort (PDF-fil)
Som ved de øvrige moser i området er det heller ikke særlig nemt at komme til Kathrinebjerg Enge og Nybølle Å i øjeblikket. Høje-Taastrup Kommune ønsker at udarbejde et stiforløb, der skal forbinde de mange moser med Vestskoven. En sti forventes etableret 2008-09, men det helt præcise forløb kendes endnu ikke.
Vejbeskrivelse
GPS X:55º 41' 27.77'', Y: 12º 14' 4.66"
<p> Den nordlige del af det fredede område kan man komme til ved Nybøllevad (Lat: N 55º 42' 26.66" Long: E 12º 15' 50.94") at følge sti ind til vådområde. Ved Sparrebro (Lat: N 55º 41' 27.77" Long: E 12º 14' 4.66") kan man følge stien ind til et spændende vådområde med mange småsøer.</p><iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.00047680b065d0f7dcfa3&ll=55.709803,12.255249&spn=0.016924,0.030041&z=14&output=embed" width="350"></iframe><br/><small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.00047680b065d0f7dcfa3&ll=55.709803,12.255249&spn=0.016924,0.030041&z=14&source=embed" style="color:#0000FF;text-align:left"> Kathrinebjerg Enge og Nybølle Å </a> på et større kort</small>
Fredningen og dens pleje
Kathrinebjerg Mose og Nybølle Å blev første gang fredet i 1968. I 2006 blev de to gamle fredninger slået sammen og udvidet til i alt 104 ha.
Det var vigtigt at modernisere de to tidligere fredninger, der var status quo-fredninger. I den nye fredning indgår, at der skal ske en pleje af området, hvilket er nødvendigt, hvis der skal bevares et mangfoldigt dyre- og planteliv, og området ikke fuldstændig skal gro til.
Link til fredningskendelse
Katrinebjerg Enge og Nybølle Å , 2006
Hove Å, 1966
Nybølle Å, 1966
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser:
Høje-Taastrup Kommune
Bygaden 2
2630 Taastrup
Tlf: 43591000
Egedal Kommune
Rådhustorvet 2
3660 Stenløse
Tlf: 72596000
Læs også:
Folder om Vestegnens tørvemoser