Karlstrup Gamle Kirke
Introduktion
Kulturhistorisk fredning af sløjfet kirkegård fra tidlig middelalder. Landskabet er græsmarker – det interessante ligger under jorden.
Kulturhistorie
Under grønsværen ligger efterladenskaber efter kirkegård.
Ved vejen står en af Gudernes Strædes fortællepæle, der fortæller om kirkegården.
Kulturarvsstyrelsens hjemmeside Fund og Fortidsminder fortæller om kirkegården:
” Ved rekognoscering på bakke fremkom menneskeknogler over et større område, samt enkelte kridtstensfragmenter. Lokale sagn siger, at der på marken skulle ligge en gravplads for svenske soldater, dræbt i svenskekrigene. På en nærliggende lille bakke er fundet en del tidlig middelalderlig keramik, en tenvægt, fragmenter af en kværn og brændte lerklumper.

Ved prøvegravning fandtes enkelte gruber og 6 kraftige stolpehuller, en grøft muligvis fra en nedbrudt stendige samt jordfæstegrave. Området tolkedes som en kristen kirkegård, ….. Stolpehullerne på bakketoppen tæt ved gravene peger i retning af en trækirke/kapel, omgivet af et stengærde. Der fremkom 2 kridtstensgrave. På bakken sydvest for kirkegården fandtes sporene efter en lille bebyggelse eventuelt en gård, der kan dateres til sen vikingetid eller tidlig middelalder.

Kirkegården har været placeret på en højning i terrænet, omgivet af en grøft knap 1 m bred og 0,5 m dyb. Der syntes at have været et nu nedpløjet dige indenfor grøften, hvor også begravelserne var anlagt ca. 1 m fra den. Kirkegården ….. kan have været nogenlunde firkantet, anlagt efter verdenshjørner, og målt ca. 53,5 x 53,5 m. Der blev frilagt en Ø-V vendt grav med skelet i udstrakt rygleje. Omtrent 50 m fra kirkegården mod SV fandtes stolpehuller, gruber og agerfurer fra højryggede agre.
Kirken/kapellet kan have været forgængeren for den nuværende Karlstrup Kirke, der er anlagt i begyndelsen af 1200-tallet og i middelalderen lå indenfor Karlstrup voldsted.”
Ture og seværdigheder
Download kort og turforslag (PDF-fil)
Kommer man gående eller cyklende ad Gudernes Stræde, kan man standse op og læse fortællepælen, mens tankerne går tilbage til vikingetiden, og man prøver at se for sig, hvad landskabet dengang har indeholdt.
Selve græsmarken, hvor kirken har ligget, er ikke særlig seværdig, og der er ikke adgang til den. Mere seværdig er en kirsebærplantage i forfald lige vest for kirkegårdsarealet: Med sit grønne (græssede) tæppe og de jævnt fordelte tæt stående træer minder det om den spanske dehesa – eller en olivenplantage; blot er træerne meget spinklere.
Også Karlstrup Kalkgrav ca. 1 km østpå er meget interessant, både kultur- og naturhistorisk. Og den nuværende Karlstrup Kirke ca. 1 km mod nordøst. Med en ”motte” som nabo – dvs. en lille middelalderlig borgbanke.
Vejbeskrivelse

Kirkegårdsmarken ligger hvor Gudernes Stræde følger Brændmosevej. Se  www.gudernesstraede.dk  , hvor man bl.a. kan se rute og fortællepæltekster på interaktivt kort, og printe detailkort i pdf.

Fra Solrød tager man Taastrupvej mod nord og drejer ad Højagervej til Karlstrup. I landsbyen til højre og kort derefter til venstre ad Brændmosevej.

Bus 216 mellem Høje Taastrup og Solrød har stoppested i Karlstrup, ½ km øst for fredningen.

Vis  Karlstrup gl. kirke  på et større kort

Fredningen og dens pleje
Kirkegårdsarealet på ca. 5800 m 2 er i 1993 fredet mod bebyggelse, beplantning, tunge ting, gravning, boring, og jordbehandling – undtagen arkæologisk.
Derimod ikke mod græsning og rydning af træopvækst o.l. – tvært imod! Og heller ikke mod vedligeholdelse af dræn.
Hvis kirkegården udgraves, kan fredningen eventuelt ophæves, medmindre man efterlader noget til beskuelse.
Link til fredningskendelse
Karlstrup Gamle Kirke , 1993
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser
Solrød Kommune
Solrød Center 1
2680 Solrød Strand
Tlf: 56182000
Læs også
Kulturarvsstyrelsens hjemmeside Fund og Fortidsminder , lokalitet 020505-19