Introduktion
Jejsing Bjerg er et af de få steder, hvor forskellen mellem bakkeø og hedeslette er synlig og påfaldende. Selv om man kun er 21 meter over havet er udsigten til flere sider mageløs.
Landskabet
Sønderjyllands største hedeslette, Tinglevsletten løber mod vest fladt ud i marsken ved Tønder og Brede. Den lukkes af bakkeøen nord for Tønder. Øst for byen ligger den ti km lange og smalle Jejsing Bakkeø. I den vestlige del hæver den sig markant over hedeflader og marskenge.
Det højeste punkt er Jejsing Bjerg, 21 meter over havet. Det ligger yderst mod syd på Jejsing Bakkeø, hvor terrænet falder brat mod den lave slette og engene omkring Grønå og Sønderå.
Fra Jejsing Bjerg er der en ualmindelig storslået udsigt. Blikket kan vandre fra Tønder By og marsken langt ned i det flade Sydslesvig, over Sønder Løgum og videre mod øst ind over sletten ved Tinglev.
Ture og seværdigheder
Jejsing Bjerg ligger 5 km øst for Tønder. Der er skiltet til højdepunktet. Der er ingen markerede ture i området – til gengæld er det en værdsat kælkebakke, når sneen er faldet.
Kører man fra Jejsing Bjerg ad landevej 8 mod øst kan man dreje mod syd øst for Jejsing By og besøge Grøngård Slot, der ligger på positionen 54º 55′ 49.28″ E 8º 57′ 22.68″.
Ved 1500-tallets midte var egnen øst for Tønder endnu rig på skov. Herfra hentedes uhyre mængder af træ til marskens inddigning, som var iværksat af Hertug Hans ‘den ældre’, en bror til Kong Chr. III. Til sig selv opførte den jagtglade hertug omkring 1570 ved sin gård, Grøngård, et lille jagtslot. Det blev lagt i en kunstig sø, som et af egnens mange vandløb blev ført igennem. Efter Hertug Hans’ død 1580 blev slottet kun sjældent benyttet, og midt i 1600-tallet solgtes den lille pragtbygning til nedbrydning. Ruinen blev undersøgt i 1953-54 og 1960 af Nationalmuseet og frilagt 1976-81 af Fredningsstyrelsen i samarbejde med Tønder Kommune.
Vejbeskrivelse
GPS X:54º 54' 53.44", Y: 8º 59' 30.26"
<p> Fra Tønder køres ad Flensborg Landevej, rute 8, mod Jejsing. Fem km ad vejen, lige efter Rørkær, drejes til højre ad Bakkevej, med skiltning til Jejsing Bjerg. Der er P-plads ved fredningen.</p><iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&hl=da&msa=0&t=h&msid=109072133245204789761.00047805bbc687bc49868&ll=54.934884,8.955231&spn=0.017259,0.030041&z=14&output=embed" width="350"></iframe><br/><small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&hl=da&msa=0&t=h&msid=109072133245204789761.00047805bbc687bc49868&ll=54.934884,8.955231&spn=0.017259,0.030041&z=14&source=embed" style="color:#0000FF;text-align:left"> Jejsing Bjerg </a> på et større kort</small>
Fredningen og dens pleje
Det fredede højdepunkt er et søgt udflugtsmål også i forbindelse med undervisning, og det er af stor vigtighed, at udsigten fra bjerget og til de stejle skrænter ved Sæd grænseovergang ikke skændes.
Danmarks Geologiske Undersøgelser mener, at afgrænsningen mellem hedeslette og bakkeø flere steder er udformet som stejle erosionsskrænter, som det kan ses ved Jejsing Bakkeøs sydside.
Det er et vigtigt træk i landskabsudviklingen, og det morfologiske element er af stor pædagogisk og videnskabelig interesse. Derfor er en fredning en god ide.
Fredningen skal sikre, at udsigten bevares, og at højdepunktet ikke gror til.
Naturfredningsrådet støttede også fredningen, og de lokale lodsejere er med, dog ønsker de erstatning. Tre af ejerne vil have en højere erstatning end fredningsnævnet har foreslået, og sagen går derfor til overfredningsnævnet, der endeligt freder området.
Link til fredningskendelse
Jejsing Bjerg , 15 ha, 1970
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser
Tønder Kommune
Kongevej 57
6270 Tønder
Tlf: 74929292