Holme Å
Introduktion
Det er ikke mange steder her i landet, man både kan og må færdes langs en flot, slynget å. Men det er muligt ved Holme Å, hvis smukkeste dele – mellem Hovborg og Tofterup – er fredet. Her skærer åen sig gennem ådalen med kildevæld, damme, hede og kreaturgræssede enge. Her ses viber og gul vipstjert, engkabbeleje og sjældne orkideer. Hver årstid har sin specielle charme, men i maj-juni er der særlig smukt, for da kan engene være hvide af kæruldens silkeglinsende frøuld.
Naturstien, der løber gennem hele ådalen, er baseret på frivillige aftaler med de lokale lodsejerne. Den fortsatte aftale om fri adgang ved åen afhænger af, om de besøgende ved åen overholder de gældende regler, og udviser almindelig god adfærd. Selve Holme Å er 46 km lang, men vandrestien fortsætter helt ud til Blåvands Huk og er 90 km lang fra åens udspring til kysten.
Landskabet
Holme Ådal ligger i et typisk sydvestjysk landskab med høje granplantager, gamle løvtræskrat, heder og sandede marker omgivet af læhegn. Især er landskabet præget af hedens opdyrkning og tilplantning. Hovborg Plantage, der ligger øst for Hovborg, er en af de første plantager som Hedeselskabet anlagde efter oprettelsen i 1866.
Den stort set uregulerede Holme Å har sit udspring i Gispel Mose ved Bække, hvorefter den bugter sig gennem grønne enge. Strømmen er stedvis så stærk, at bundens sten og sand kommer til syne. Der er rester af dambrug med tilgroede kanaler, rustne pumper og ruiner af huse. Andre steder ved åen er der moderne dambrug i drift.
Langs ådalens skrænter ligger gamle engvandingskanaler fra dengang engene blev afgræsset og brugt til høslæt. Efter at de mistede deres betydning, groede de til med pilekrat og siv, så åen ikke længere kunne ses. Men nu bliver nogle af engene atter afgræsset og derved friholdt for opvækst, som en del af naturplejen.
Mange steder i ådalen kan man se kildevæld eller udsivende vand ved foden af skrænterne. Det kaldes ”trykvand”, idet grundvandet oven for skrænterne ligger højere end skræntens fod. Derved ”trykkes” vandet ud som væld eller udsivning. Dette fænomen har også medført, at der enkelte steder vokser sumpplanter et stykke oppe ad skrænten.
Plantelivet
Størstedelen af engene ved åen anvendes til kreaturafgræsning og høslæt. Herved undgår man, at der kommer tuer af mose-bunke og siv og at der opstår pilekrat, så åen ikke længere kan ses og engene bliver så fugtige, at man ikke kan færdes på dem. Visse steder er engene dog blevet til kratsumpe og der findes både såkaldte fattigkær og frodige rigkær.
I vandet er der tætte bevoksninger af storblomstret vandranunkel . Blandt de mange planter langs naturstierne skal nævnes lyse-siv , tagrør , eng-kabbeleje , almindelig mjødurt , kær-tidsel , engkarse , eng-nellikerod og maj-gøgeurt , foruden porse , klokkelyng og kæruld . Overalt på de fugtige enge kan man finde eng-forglemmigejens små, lyseblå blomster, og ved skyggefulde kildevæld vokser småbladet milturt , der er meget sjælden i Vestjylland.
På de åbne arealer vokser hedevegetation som hedelyng og revling på de tørre områder, og blåtop og kæruld i de lavtliggende, fugtige områder. Af træer i ådalen kan nævnes el , grå-pil , bævreasp og birk . I plantager og hegn ses rød-gran , sitka-gran , hvid-gran og fyr samt bøg og eg .
Eng-kabbeleje lyser op med sine gule blomster i våde enge og ved vandløb. Foto: Biopix /Nils Sloth
Dyrelivet
Fiskehejrerne ses hele året i åens vand, og de vandelskende fugle bjergvipstjert, isfugl og vandstær holder til både i åen og i de nærliggende kanaler. Over engene hører man i maj-juni dobbeltbekkasinens vrinskende ”sang”. Lyden kommer fra de yderste halefjer, der vibrerer, når fuglen kaster sig ned gennem luften.
Af andre ynglefugle på engene kan nævnes vibe , bynkefugl , engpiber, gul vipstjert , samt i sumpbevoksningerne blandt andet rørsanger og kærsanger . I skovene findes grå fluesnapper , stor flagspætte , spætmejse samt musvåge og duehøg .
I de tidlige morgentimer kan at være heldig at se ræven , som har mange grave i ådalens skrænter. På de oversvømmede enge lægger den butsnudede frø sine æg om foråret, og hen på sommeren – når haletudserne forvandles og går på land – vrimler det med små frøer. I åens vand findes bækørred , regnbueørred , skalle , ål , gedde og aborre .
Det er ikke på snuden, man kender forskel på spidssnudet og butsnudet frø, men på højden af fodrodsknuden.
Foto: Biopix /Nils Sloth
Kulturhistorie
Centralt ved åen ligger landsbyen Hovborg, hvis navn måske hentyder til, at stedet i gammel tid har været et kultsted, idet et ”hov” var et sted, hvor man ofrede til guderne. Det hænger formentlig sammen med, at landsbyen er opstået ved et vigtigt vadested over åen, som blev brugt af studedriverne på Hærvejen. Hovborg kro, der stammer fra 1790, havde store arealer, hvor studene kunne overnatte. I 1844 var der 4 gårde i landsbyen med i alt 2.300 tønder land, hvoraf kroen havde de 900 tønder land.
Den hvidkalkede Starup Kirke i Tofterup består af romansk kor og skib samt sengotisk tårn. Den romanske bygning er opført af granitkvadre, rå kampesten, på en hulet skråkantsokkel. Det kvadermurede alterbord bærer en anselig, ganske flot skåret, sengotisk fløjaltertavle fra omkring 1525. I skibets vinduesnicher i nordvæggen er opstillet to træskulpturer, forestillende Maria med barnet og en bispehelgen, fra slutningen af 1400-tallet.
Villa Baldersbæk, mellem for Hovborg og Tofterup, ligger i en park i Baldersbæk Plantage. Villaen er et større palæ opført i 1910 af Holger Petersen, der var grosserer og grundlægger af Købmandsskolen i København. Indkørslen til den hvide herskabsvilla med højt, blåglaseret tag er prydet af en række sandstenskulpturer. De sad oprindelig på Christian 4.’s børsbygning i København, men blev fornyet ved en restaurering i 1906. Der er kun adgang til villa og park efter aftale, men der løber en sti nordvest for villaen.
I engen neden for Baldersbæk står Tre-Herreds-Stenen, rejst i 1912 og forsynet med tre ansigter, der vender mod hver sit herred. Ansigterne forestiller hedeopdyrkeren Enrico Mylius Dalgas, Hovborgs kromand Johan Christoffer Sørensen og skovrider J.C. Sørensen. De har alle betydet meget for egnen og dens landskabsværdier, for dengang var beplantningen af den jyske hede et vigtigt samfundsanliggende. Det var Holger Petersen, der overtalte en række københavnske bedsteborgere til at slutte op om sagen, og derfor kaldte de lokale beplantningerne for Grosserer-plantagerne.
Ture og seværdigheder
Download kort og turforslag (PDF-fil)
Ved fredningen af ådalen blev der også åbnet mulighed for offentlig adgang til området ad et ret omfattende stisystem. I midten af 1980’erne blev naturstien langs åen anlagt i et samarbejde mellem det daværende Ribe Amt, Friluftsrådet og de lodsejere, der har jord ved åen. De frivillige aftaler mellem myndighederne og lodsejerne afhænger af, om de besøgende ved åen overholder de gældende regler.
Stien er en såkaldt trampesti, hvor gummistøvler er det bedst egnede fodtøj, selv om der er lagt broer over de mest sumpede steder. I Hovborg findes et informationshus, og langs den afmærkede natursti er der primitive telt- og bålpladser. Kanosejlads er tilladt på strækningen fra Tofterup til Karlsgårde Sø, men bådfolket skal være forberedt på lidt komplicerede bæringer. Der er desuden gode muligheder for lystfiskeri, og fiskekort kan købes flere steder lokalt.
Turforslag
Den afmærkede vandrerute fra åens udspring til den møder Karlsgårde Sø og videre forbi Varde og Ho Bugt til Blåvands Huk, er 90 km lang. Men der er flere P-pladser med forbindelse til stien undervejs, og det er let at finde vej. Hovedstien er afmærket med gule pæle, og cirkulationsstierne (så man kan foretage mindre rundture) er markeret med røde pæle. Hvor en hovedsti og en cirkulationssti følges ad, er pælene gule med en rød ring under toppen. På strækningen mellem Tofterup og Hovborg (hvor hovedparten af ådalen er fredet) er der mulighed for at følge fire rundture.
To af disse ture tager udgangspunkt ved informationshuset i Hovborg og begge er velegnede ved et førstegangsbesøg. Gummistøvler eller vandtæt fodtøj anbefales og turene er ikke for kørestole eller barnevogne. Turen der går østpå, er på 3,5 km, og man følger den gule hovedsti for så at gå over en bro og følge den røde sti tilbage til byen. Turen, der går vestpå, er på 7 km, og her følger man den gule hovedsti frem til engen ved Tre-Herreds-Stenen, hvorefter man følger den røde sti tilbage indtil den støder på den gule hovedsti, der så følges tilbage til udgangspunktet.
Seværdigheder
Numrene herunder henviser til markeringer på kortet, som du kan downloade ovenfor.
2. Bække. Den afmærkede vandrerute langs Holme Å starter nord for Bække Kro og går nordpå mod Klebæk Høje, et imponerende fortidsminde med bronzealderhøje og skibssætning.
3. Vittrup Baun. Fra toppen af den 101 meter høje bakke er der en storslået udsigt over Holme Ådal; i klart vejr kan man se både Esbjerg og Lillebælt.
4. Hovborg. Et vigtigt vadested for studedriverne på Hærvejen i gammel tid. Mulighed for indkøb og overnatning på kro, campingplads eller i hytter. Informationshus med udstilling om naturen og egnens historie.
5. Villa Baldersbæk. Den markante bygning er opført i 1910 af grosserer Holger Petersen, der anlagde Baldersbæk Plantage. Tre-Herreds- Stenen ses på engen ved åen.
6. Baldersbæk Plantage. Højstammet nåletræsplantage med enkelte små grupper af løvtræer. Fin fuglelokalitet med pæne rovfuglebestande.
7. Tofterup. Stationsbyen hed oprindelig Starup, men skiftede navn, da jernbanen mellem Bramming og Grindsted blev anlagt i 1916. I 1971 blev persontrafikken på linjen nedlagt, men om sommeren kører et veterantog på strækningen.
Vejbeskrivelse
<p> Holme Å ligger i det sydvestlige hjørne af Jylland, cirka mellem Vorbasse og Varde.</p><p> <b> Vejbeskrivelse <br/> </b> Fra motorvejen mellem Kolding og Esbjerg kan man dreje fra både ved Vejen, Brørup og Holsted, og komme op til åen ved at køre nordpå.</p><p> <b> Offentlig transport <br/> </b> På jernbanelinjen mellem Fredericia (Kolding) og Bramming (Esbjerg) står man af i Holsted Stationsby. Busrute 83 kører op til Hovborg i løbet af 25 minutter.</p><p> <b> GPS-koordinater <br/> </b> Ovenstående koordinater viser pladsen med informationshuset i Hovborg.</p><iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&hl=da&msa=0&t=h&msid=109072133245204789761.000475cdf875ae414a209&ll=55.610645,8.930511&spn=0.016967,0.030041&z=14&output=embed" width="350"></iframe><br/><small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&hl=da&msa=0&t=h&msid=109072133245204789761.000475cdf875ae414a209&ll=55.610645,8.930511&spn=0.016967,0.030041&z=14&source=embed" style="color:#0000FF;text-align:left"> Holme Å </a> på et større kort</small>
Fredningen og dens pleje
Den fredede del af Holme Ådal omfatter 617 hektar og strækker sig fra et område vest for Hovborg (cirka hvor Baldersbæk Plantage begynder) og til lidt efter Tofterup. Til fredningen hører de omkringliggende enge og hedeområder. Fredningen fandt sted i 1978 og har til formål at beskytte de naturhistoriske værdier i ådalen, en naturtype, der har et rigt dyre- og planteliv.
Som en del af plejeforanstaltningerne i ådalen afgræsses nogle af engene af kreaturer og får, så træer og buske holdes nede. Fredningskendelsen indeholder også et forbud mod yderligere tilplantning og opdyrkning, samt et forbud mod eventuel regulering eller ændring af det naturlige vandløb.
Link til fredningskendelse
Holme Å , 1978
Starup Ådal og Kirke, 1969
Yderligere information
DN Billund
Bent Krogsgaard Nielsen
Dalsøvej 47
7200 Grindsted
Tlf: 75321901
Om fredningen og dens bestemmelser:
Varde Kommune
Rådhuset
Bytoften 2
6800 Varde
Se også:
Kyst-til-Kyst stien følger bl.a. Holme Å.
Vandretursfolder: Blåvandshuk – Bække
Vandretursfolder: Langs Holme Å ved Hovborg