Gravhøje syd for Bolderslev
Introduktion
Der er spækket med gravhøje i det åbne land syd for Bolderslev. Flere af dem er blevet fredet af ejerne. Det gælder blandt andet Bredhøj, Toppehøj, Bolderslev Gravhøje og Lovtrup Gravhøje.
Kulturhistorie
Først langt hen i 1800-tallet fik arkæologer og museumsfolk overbevist myndighederne om, at der skulle gøres noget for at redde, hvad der endnu stod til at redde af landets svindende oldtidsskatte, og omsider blev der tale om en generel beskyttelse af dem. Men inden denne fredning kom i stand, var der allerede sket uoprettelig ødelæggelse af de historiske klenodier. Folk havde plyndret gravminderne og fjernet værdifulde oldsager og sten efter forgodtbefindende, og landmænd havde fjernet gravhøje i massevis ved overpløjning. Der er flere eksempler på vandalisme i forhold til gravhøjene, der omtales her. Se mere under omtalen af de enkelte høje.
Gravhøjene over hele landet fik først en varig fredning gennem den nye naturfredningslov fra 1937. I den blev der gennemført fredning af velbevarende, synlige, jordfaste fortidsminder: Gravhøje, dysser, voldsteder m.m., i alt 25.000. De ringeste kunne man få lov til at sløjfe, hvis Nationalmuseet forinden havde givet tilladelse til det.
Ture og seværdigheder
De omtalte gravhøje ligger lige syd for Bolderslev. Der er ingen markerede vandreruter i det opdyrkede land.
Vejbeskrivelse
<p> Afkørsel 73 mod Ribe ad Bjerndrupvej, rute 481 – i rundkørsel 1. afkørsel - ad Hellevad Bovvej – fortsæt ligeud i næste rundkørsel og ved rasteplads på højre side, drejes til venstre ad Bredhøjvej og derefter til venstre ad Friisvej.</p><p> De omtalte gravhøje ligger lige syd for Bolderslev på begge sider af det jernbanestykke, der løber mellem Bolderslev og Tinglev.</p><p> Bredhøjs position: N 54º 58' 40.02" E 09º 17' 01.60"</p><p> Toppehøjs position: N 54º 58' 56.73" E 09º 17' 01.60"</p><p> Bolderslev gravhøjs position: N 54º 58' 48.76" E 9º 17' 8.78"</p><p> Lovtrup gravhøjes position: N 54º 58' 36.01" E 9º 16' 58.68"</p><p> <a href="http://www.findvej.dk/?latitude=54.97961&longitude=9.28519&zoom=16&maptype=2" target="_blank"> <img alt="" border="0" src="http://www.fredninger.dk/dnressources/DN_Find_heading.png"/> </a></p>
Fredningen og dens pleje
Bredhøj , fredet 1930.
Højen er omkring 40 meter i diameter og cirka 4,5 meter høj.
I 1929 noterer H.C. Broholm fra Nationalmuseet om denne høj: ”Toppen er flad og måler 21 meter på den ene led og 18 meter på den anden led. Velbevaret med mindre brud på top og side. Ubetydelig afgravning mod øst. Nedad nordsiden er der en cirka 1,5 meter bred rende, og mod nordøst er der en afgravning, stående med en halv meter brink. Burde fredlyses” .
I kendelsen kan man læse et eksempel på, hvor rationelt bønderne tænkte og agerede, så det har kostet tusinder af gravhøje livet. Under besigtigelsen argumenterede ejeren af Bredhøj, at højen for ham har værdi, og kan bruges til udfyldning af en lavning i højens umiddelbare nærhed, hvorved der ville skabes et plant og dyrkbart stykke land.
Toppehøj , bronzealderhøj, fredet ved deklaration, 1929.
Da man kørte jord fra højen fandtes i 1827 et tomt lerkar og flere urner med brændte ben. Den ene også med en syl. Ingen af delene blev bevaret. Samme år blev – cirka fire meter øst for højen – fundet en nordvest-sydøstorienteret stendynge med en velbevaret stammekiste. Det udbrændte lig lå på en kohud og en kappe med hovedet mod nordvest. Her fandtes hår og rester af en hue af uld samt en hornkam og en bøjlenål. I kisten fandtes desuden et grebtungesværd, en bronzedolk, en pålstav med rester af skaft og trækar, der gik i stykker ved optagelsen. En del kom til Kielser-samlingen og resten til Nationalmuseet.
Om højen fortaltes det, at der skulle være skatte nedgravet i den, fordi man sommetider havde set et lys brænde der. Ifølge et andet sagn skulle en konge ved navn Balder eller Bolder være begravet i den. Det skulle desuden være forklaringen på landsbyens navn, Bolderslev.
Bolderslev Gravhøje , fredet ved deklaration, 1929.
I 1921 skriver berejseren fra Nationalmuseet: ”Der har været en afgravning på toppen, og nordsiden af højen er stærkt forgravet af dyr. Der er otte rævehuller i vestsiden”. Gårdejer Andreas Festersen fredlyser senere de to kæmpehøje, der i øvrigt er velbevarede.
Lovtrup Gravhøje , fredet i 1929.
Gårdejer Jens Jepsen ønsker at fredlyse to fuldstændigt bevarede og en halvt afgravet kæmpehøj. Også denne fredning bliver gennemført.
Link til fredningskendelser
Bredhøj , 1930
Toppehøj , 1929
Bolderslev Gravhøje , 1929
Lovtrup Gravhøje , 1929
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser
Aabenraa Kommune
Skelbækvej 2
6200 Aabenraa
Tlf: 73767676