Frøslev Mose
Introduktion
At gå rundt i denne store mose langs den dansk-tyske grænse en stille sommerdag, hvor alt summer, og sveden driver af én, er en oplevelse du ikke glemmer. Her er du langt, langt væk fra civilisationen, og engens fugle boltrer sig overalt i denne mægtige mose.
Frøslev Mose er en af vore store moser. Foto: Poul Henrik Harritz
Landskabet
Den fredede mose ligger på den sydøstlige del af den hedeslette, som blev dannet, da isen smeltede for 15.000 år siden. Kanten af isen stod dér, hvor motorvejen i dag løber. Under isen løb rivende floder, der skar sig ned i landskabet. Sådan blev den fredede tunneldal ved Kruså til. Da vandet blev presset ud under gletsjerkanten, aftog strømmen, og enorme mængder grus og sand blev aflejret mod vest i bakkeøer, der her hælder ganske svagt mod vest. Derefter dannedes der søer, der groede til som moser og nu har udviklet sig til højmoser.
Frøslev Mose er, sammen med Jardelund Mose på den anden side af grænsen, på 800 ha.
Frøslev Plantage, der ligger øst for mosen, er tilplantet fra 1883 til 1930’erne og er i dag et klitlandskab. Klitterne opstod efter en sandflugt, der hærgede stedet. Sandflugten skyldes en hedebrand, der ødelagde de egekrat, der voksede på dette sted efter istiden. Nogle af krattene var også fjernet af bronze- og jernalderbønder, når de ønskede at opdyrke et nyt område.
Plantelivet
Det er højmoseplanter, der præger mosen. De modtager al næring fra regnvandet. Ud over de mange tørvemosser ses pors og den insektædende plante soldug , der har taget konsekvensen af det næringsfattige miljø og får et kvælstof-tilskud gennem fangst af insekter. Derudover findes ikke mange andre arter, da miljøet er ekstremt næringsfattigt og surt.
Pil og birk vokser i randen af mosen. Nord og øst for mosen vokser – på små banker, der er rester af bakkeøen – egekrat. I plantagen ses især rødgran , men i de senere år er også plantet bælter af egetræer . I plantagens åbne områder vokser lyng .
Tidligere er der sket omfattende afvanding og tørvegravning i mosen, hvilket har resulteret i en tilgroning med vedplanter og blåtop .
I 1985 blev området fredet og et omfattende reetableringsprojekt blev iværksat. Gennem rydning, ændring af afvandingsforholdene og græsning blev der skabt gunstige vilkår for gendannelse af højmosens karakteristiske strukturer. Disse er fortsat under udvikling.
Rundbladet soldug med sine kirtler, der udskiller et klæbrigt enzym, som fastholder og fordøjer insekter. Foto: Biopix /Jens Chr. Schou
Dyrelivet
Frøslev Mose får ofte besøg af fuglekiggere, da småfugle, der har deres nordlige udbredelsesgrænse i Slesvig, kan finde på at yngle her som nye arter i Danmark. Stedet er også kendt for andre sjældne arter som trane , mosehornugle , hedehøg og tinksmed . Turteldue, stor regnspove , sortstrubet bynkefugl, rødrygget tornskade og græshoppesanger ses. 25-30 par dobbeltbekkasiner trommer over mosen i foråret. Tidligere har ynglet urfugl og stor tornskade. Flere af arterne ruger stadig i den beskyttede, tyske del af mosen, og bliver den danske naturgenopretning en succes, vil de sikkert genindvandre.
I mosen er mange hugorme .
I plantagen er overalt huller fra vildkanin . Kron- , då- og rådyr ses også sammen med ræv og grævling og ikke mindst mosegrise. Der er også meget store bestande af turteldue, rødrygget tornskade og fyrremejse.
Den store hornugle, der er under indvandring fra en bestand af udsatte ugler i Nordtyskland, yngler i plantagen. Uglen er så stor, at dens foretrukne bytte er ænder, måger og krager – ud over gnavere. På træk ses undertiden traner i april og oktober.
I områdets østlige del ligger et surt overdrev, som er fåregræsset og var et af de sidste sønderjyske tilholdssteder for sommerfuglearten hedepletvinge .
Bekkasinen håndterer elskovstrommen Dobbeltbekkasinen er en stærestor, rustbrun vadefugl med et meget langt næb på 6-7 cm. Den holder til i moser og på enge, og skræmmes den, foregår flugten i siksak-bevægelse, mens den udstøder en hæs lyd. Smukkest er den i sit parringsspil, hvor hannen flyver højt til vejrs, lader sig falde ned gennem luften, mens de yderste halefjer stikker næsten vinkelret ud til siden og bliver sat i svingninger af luften og vingerne. Det lyder som en hest, hvorfor den også kaldes for horsegøg, eller – lokalt i Syd- og Sønderjylland – for »Rynnehors«. Dens brægen lyder døgnet rundt i juni i Frøslev Mose, men især i dæmring og skumring er fuglen aktiv.
|
Kulturhistorie
I århundreder har der været gravet tørv i mosen. Det sluttede først da brændselskrisen var overstået i årene efter 2. Verdenskrig. Ved P-pladsen har ligget en hel lille by, Brødløs, hvor tørvearbejdere boede i skure mellem de større tørrelader.
Plantagen så dagens lys, efter at det tyske skovvæsen i 1873 købte området af egnens bønder. Pengene kom fra krigsskadeserstatninger, som tyskerne fik fra Frankrig efter den fransk-tyske krig i 1870-71. Der blev gået grundigt til værks ved tilplantningen. To store transportable dampmaskiner trak med kæder en plov, der kunne vende jorden i næsten en meters dybde.
Frøslevlejren ligger i den nordlige del af plantagen, og var fangelejr for danske frihedskæmpere under besættelsen.
Ture og seværdigheder
Download kort og tyrforslag (PDF-fil)
I mosen er udlagt en 3,5 km lang, markeret vandretur. Den begynder og slutter ved P-pladsen i plantagens vestlige del – ved ”Brødløs”. Den går langs mosen og ud midt i mosen, og man får her et godt indtryk af denne naturtype.
På Tysklandssiden hedder mosen Jardelunder Moor, hvor du evt. også kan vandre.
Undervejs vil man støde på en egeobelisk, der markerer det sted, hvor Frøslevskrinet blev fundet.
I 1872 fandt Hans Jørgensen fra Ellund et lille udsmykket skrin, mens han gravede tørv i nordkanten af Frøslev Mose. Samme år blev det smuglet over grænsen ved Kongeåen og opbevares nu på Nationalmuseet. Skrinet er fra omkring år 1100 og har formentlig rummet rester fra en helgen: Et relikvie.
Skrinet er 19x14x8 cm og har bestået af en trææske (nu forsvundet), belagt med fem kobberplader. Pladerne er belagt med farvel emalje og kanter, kugler og konturer har været forgyldte. Skrinet er måske tabt efter et røverisk overfald eller ofret – de gamle nordiske guder var ikke helt glemt for 900 år siden.
Frøslev Plantage er også et besøg værd, ikke mindst fordi Frøslevlejren ligger i den nordligste del.
Her er en spændende udstilling om det liv mellem indsatte og ansatte, der udfoldede sig her under besættelsen. Der er også en naturudstilling – og en primitiv overnatningsplads.
Der er en mængde vandreruter i plantagen.
I mosen må man alene færdes til fods.
Vejbeskrivelse
<p> Fra motorvej E45 tages afkørsel 76. Kør til venstre mod Padborg ad Lejrvejen. Drej til venstre ad Thorsvej og derefter til højre ad Industrivej. Dernæst til højre ad Toldbodvej. Denne fører over motorvejen, men fortsæt ligeud ad Pluskjærvej.</p><p> P-pladsens position er på ovenstående GPS-koordinater.</p><iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.00047814468fa04d36f53&ll=54.819382,9.260359&spn=0.008654,0.01502&z=15&output=embed" width="350"></iframe><br/><small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.00047814468fa04d36f53&ll=54.819382,9.260359&spn=0.008654,0.01502&z=15&source=embed" style="color:#0000FF;text-align:left"> Frøslev Mose </a> på et større kort</small>
Fredningen og dens pleje
Da Frøslev Mose blev fredet i 1985 var det for at føre dele af mosen tilbage til det tidligere højmosepræg, der forsvandt ved tørvegravningen og den senere tilgroning. Fredningen, der blev til på initiativ af Danmarks Naturfredningsforening, tog sin begyndelse langt tidligere, da der var planer om at udstykke mosen til husmandsbrug.
Staten er nu i gang med at løse naturgenopretningsopgaven. 12 km drængrøfter er alene i 1995 kastet til, og der er ryddet 70 ha krat og opvækst i den danske del af mosen. Højmosen er begyndt at blive gendannet mange steder. Naturgenopretningen sker i samarbejde med tyskerne, som Frøslev Mose danner – sammen med den tyske Jardelund Mose – et område på ikke færre end 800 ha.
En særlig kvægrace, der er fremavlet gennem de sidste 25 år, skovkvæg, æder om sommeren de træer og buske, der forsøger at vokse op. Om vinteren går dyrene i plantagen og holder lyngen i ave. Lyng- og klitområderne holdes i øvrigt åbne i plantagen, så det særprægede landskabsbillede bevares.
Link til fredningskendelse
Frøslev Mose – 310 ha højmose, landbrugsarealer og egekrat fredet i 1985
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser
Aabenraa Kommune
Skelbækvej 2
6200 Aabenraa
Tlf: 73767676
Læs også
Naturstyrelsen og Aabenraa Kommune: Frøslev Mose
Miljøministeriet Natura2000-område: Frøslev Mose
Folder om Frøslevlejren