Endelave, Øvre
Introduktion
En times sejlads fra Snaptun ved Horsens Fjords udmunding kan man komme til den vidunderlige ø Endelave, hvor natur, fred, og ø-stemning er i højsædet i sommermånederne. Oplev sæler ved Møllegrunden og vadefugle på de udstrakte strandenge nord og nordvest på øen. Hele den nordlige spids er fredet. Området hedder Øvre, og er et ca. 160 ha stort, fuldstændig ubebygget naturområde, skabt af havet ved opbygning af et system af strandvolde. Øvre er et varieret naturområde med åbne strandenge, lynghede, fyrrekrat samt flere små skovsøer.
Landskabet
Fra øens højeste punkt, Snekkebjerget (7,8 m), der stammer fra sidste istid, er øen primært dannet ved at havet gennem tiderne har aflejret materiale. Især på den nordlige del kan man se, at Øvre er dannet som en serie af krumodder, der efterhånden er kommet til at hænge sammen og har dannet en række af strandvolde. Krumningen er foregået fra Kattegatsiden og er krummet mod nordvest. Undergrunden på Øvre indeholder derfor meget grus og rullesten, som de lokale har benyttet til planering og lign.
Helt ude på nordspidsen – “Øverste Ende” – kan opleves det samme fænomen som på Skagensgrenen – pålandsbrænding i vindsiden og blankt vand i læ.
Det meste af Endelave er dyrket jord, men der findes dog store naturområder. Udover det fredede Øvre, er der strandengene ved Flasken på nordøst siden af øen. Dette område er EF-fuglebeskyttelsesområde med tusinder af vadefugle. Også sydspidsen, Lynger Hage, er et besøg værd med sine lyngarealer og blandet bevoksning af bl.a. fyr, eg, birk og rønnebær.
Ved det tidligere gods Louisenlund findes Troldeskoven med mange gamle og krogede træer. Løvskoven er en gammel herregårdsskov, hvor duften af kaprifolier og vedbend, der kravler op af træerne, er med til at skabe en urskovsagtig stemning.
Plantelivet
En stor del af det fredede område er klitplantage med bjerg-fyr , som den dominerende vækst. På lynghedearealerne finder man naturligvis hede- , rosmarin- og klokkelyng , revling , tyttebær , hede-melbærris , gråris og den kødædende plante soldug – alt afhængig af, hvor fugtig jordbunden er.
På strandengene, hvor vadefuglene fouragerer, vokser bl.a. lav tidsel , engelskgræs , strand-tusindgylden , strand-asters , og hvor der er meget saltpåvirkning kan man finde kveller. Også tætblomstret hindebæger , står i august med sine flotte, lilla blomster på engen.
Dyrelivet
Flere steder på de kreaturgræssede strandenge ses rækker af små græsklædte tuer – den gule engmyres karakteristiske myretuer. Selve myren ses sjældent, da den lever under jorden – den ses stort set kun i dens flyveperiode.
Intet pattedyr har sat så stor præg på Endelave som vildkaninen . Den sås stort set overalt. I midten af 1920´erne blev der udsat blot 4 par,
men bestanden voksede siden meget voldsomt til flere tusinde. Kaninpest har dog slået bestanden ned (2009) og det kan vare flere år før bestanden er på fuld højde og jagt igen tillades på kaninerne.
Kaninjagt drives bl.a. ved hjælp af fritter. Fritten er et ilderlignende dyr, og jagten foregår ved at fritten sendes ned i kaningraven for at jage kaninerne op til de ventende jægere.
Af større pattedyr findes både rådyr og ræve på Endelave. Ræven har flere gange været udryddet på øen, men i isvintre kommer nye ræve over isen fra fastlandet. Flere forholdsvis almindelige dyr fra den danske fauna findes slet ikke på Endelave, som eksempelvis hugorme og muldvarpe .
Strandengene ved Endelave er vigtige yngleområder for en række kystfugle, blandt andet strandskade , vibe , rødben , hjejle , lille kobbersneppe, almindelig ryle og ænder som gråand , pibeand og hvinand . Også mørkbuget knortegås ses.
Den gule engmyre kommer kun sjældent frem i lyset. Foto: Bjørli Lehmann
Kulturhistorie
Første gang øen nævnes i gamle skrifter er Valdemar Atterdags jordebog i 1231, hvor øen kaldes Øndælaghæ. Om det er den lave ø eller Odins søn Ennelaugur, som har givet øen sit særprægede navn, må stå hen i det uvisse. Men sikkert er det, at stednavne som Kongevejen og Kongsbo fortæller om tiden, hvor hele øen tilhørte kongen.
Skiftende ejere og skiftende tider har sat sine spor på øen. Således faldt størstedelen af den gamle egeskov ved Louisenlund for øksen efter major von Schildknechts overtagelse af øen i slutningen af 1700-tallet. Egetømmeret herfra anvendtes til opbygningen af den danske krigsflåde.
Siden har bl.a. den berømte løvetæmmer Hjalmar Olsen ejet Louisenlund og haft løver på godset. Det fortælles, at 2 af hans løver forsvandt i skoven, og aldrig siden er blevet fundet.
Ture og seværdigheder
Download kort og turforslag (PDF-fil)
Det er oplagt med en rundtur på Øvre enten som vandre- eller cykeltur. En rundtur er på ca. 6,5 km med en tur helt ud på spidsen af øen (hvis du kommer fra byen er den samlede tur ca. 13 km). Husk det kan være lidt hårdt at cykle på de sten- og grusbelagte stier. Nyd udsigten i klart vejr til Samsø eller Gyllingnæs. Vandet er rimeligt lavvandet, så det er velegnet til at bade i – og så er det noget af det mest rene vand vand i Horsens Kommune!
Husk også at kigge på vadefugle ved Flasken langs Endelave Strandvej, når du er på vej tilbage til Endelave By. Krattet af bukketorn langs vejen plejer at huse mange kaniner. Besøg byens kirke, der er fra 1400-tallet.
Vejbeskrivelse
<p> Endelave-færgen er hjemmehørende på Endelave. Den sejler dagligt mellem Endelave og Snaptun færgehavn. Turen er en naturoplevelse, hvor der bl.a. kan ses marsvin og sæler. Det er derfor en god ide, at medbringe en kikkert til brug under overfarten. Færgen tager både cykler, biler og campingvogne.</p><p> Kontakt: <br/> Endelave Færgefart <br/> Havhornet 4 <br/> Endelave <br/> 8700 Horsens <br/> Tlf: 75689175</p><iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.00047424f9362dbd69ceb&ll=55.792789,10.212479&spn=0.135108,0.240326&z=11&output=embed" width="350"></iframe><br/><small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.00047424f9362dbd69ceb&ll=55.792789,10.212479&spn=0.135108,0.240326&z=11&source=embed" style="color:#0000FF;text-align:left"> Endelave </a> på et større kort</small>
Fredningen og dens pleje
Øvre, Endelave, 168 ha, fredet i 1968
Det var Fredningsnævnet og Fredningsplanudvalget for de tidl. Vejle og Skanderborg amter, der ønskede den nordlige del af Endelave fredet. Det skete i forbindelse med, at Sognerådet havde udtrykt ønske om sommerhusbebyggelse på Øvre.
Fredningsplanudvalget indhentede ekspertudtalelser fra naturvidenskabelige instanser, der alle var enige om at bevare Øvrets særegne natur. De afvekslende strandsletter, plantage og hedearealer, kær og småsøer har ud fra en samlet æstetisk bedømmelse en betydelig landskabelig værdi.
Danmarks Geologiske Undersøgelse (nu GEUS) henledte bl. a. opmærksomheden på de veludviklede strandvoldssystemer, og man anbefalede fra geologisk side, at de gode eksempler på havskabte arealer i fremtiden må henligge som frie naturområder uden skæmmende bebyggelse og beplantning.
De fleste af lodsejerne protesterede imod fredningens gennemførelse under henvisning til, at denne må anses for overflødig til arealernes beskyttelse, men i øvrigt især på grund af den foreslåede ret for offentligheden til færdsel og ophold ligesom man har været imod nogen indskrænkning i den hidtidige udnyttelse af sand- og raltagning fra arealerne samt fældning i skovarealerne.
Området blev fredet, dog således at lodsejerne fortsat må grave ral og hugge brænde til privat brug. Offentligheden har lov til ophold og badning i det fredede areal.
Link til fredningskendelse
Øvre, Endelave , 1968
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser
Horsens Kommune
Rådhustorvet 4
8700 Horsens
Tlf: 76292929
Læs også
Reservatfolder om Endelave udarbejdet af Naturstyrelsen kan læses her.