Bredsgårde Sø
Introduktion
Et usædvanligt naturområde åbenbarer sig i Fiskebæk Ådal, hvor kildevæld, moser, hængesæk er samlet langs bækken, hvor den tidligere Bredsgårde Sø lå. På grund af det kolde kildevand på ca. 8 grader kan der her leve planter, som ellers kun findes i arktiske områder. Også smådyrsfaunaen har gode vilkår i kildevældene.
Området er udpeget som Natura2000-område og myndighederne skal sikre pleje af de mange naturtyper for at opretholde de gode botaniske lokaliteter.
Der er ikke offentlig adgang, da området er ejet af private lodsejere.
Landskabet
Før 1950’erne var Bredsgårde Sø en reel sø på 9 ha, men Hedeselskabet foreslog et landindvindingsprojekt sammen med lodsejerne, der resulterede i nye markområder, men også fugtige områder, hvor dræningen ikke rigtig lykkedes og hvor kreaturer nu kan græsse. Fiskebæk Å blev ved denne lejlighed kraftigt reguleret og gjort kortere.
I dag fremstår dette unikke område langs Fiskebæk Å med stejle dalskrænter ved til- og afløbet fra søen. Langs skræntfoden og i dalbunden findes kilder med konstant køligt vand. Det er sumpkilder, såkaldte ”Paludella-væld”, der er af national betydning i kraft af deres udstrækning og relativt upåvirkede struktur netop i dette område. På de sandede skrænter findes hede og overdrev på sur bund og så er det meste af den tidligere sø tilgroet med hængesæk og tagrør. Det er alle naturtyper, som vi skal værne om.
Plantelivet
Bredsgårde Sø er udover sit righoldige planteliv også kendt som et fantastisk sted for bryologer, folk der interesserer sig for mosser.
Få andre steder i landet findes tilsvarende store forekomster af de sjældne bladmosser Hamatocaulis vernicosus (blank seglmos) og Paludella squarrosa (piberensermos). Sydenden af Bredsgårde Sø er en af landets absolut vigtigste lokaliteter for arten.
Blomsterplanten gul stenbræk , der sammen med en række mosser tilhører et nordligt element i den danske flora, er også kendt fra området. Dog er der i de senere år dog kun fundet få individer af gul stenbræk. Gul Stenbræk står lysende gul i et hav af grønt og giver sommerstemning i månederne august og september, hvor denne egentlig er på hæld og mange andre karplanter for længst er afblomstrede.
På grund af de mange naturtyper findes der ligeledes mange plantearter og alle kan naturligvis ikke nævnes her. Et lille udpluk kunne være disse, hvoraf nogle er sjældne: alm. månerude , spyd-pil , dynd-skræppe , dynd-star , langakset star , loppe-star , tvebo star , tandet sødgræs, tæppegræs , vedbend-vandranunkel , djævelsbid , maj-gøgeurt , eng-kabbeleje , kamgræs , smalbladet kæruld , leverurt , bidende ranunkel , kær-ranunkel , vibefedt , eng-viol , tykbladet ærenpris , spinkel øjentrøst og hjertegræs .
Dyrelivet
To arter af pattedyr, damflagermus og odder, har været med til at gøre dette område særlig vigtigt og dermed udpeget som Natura2000-område. Endvidere er den mærkelige bæklampret og den undseelige snegl kildevælds-vindelsnegl med i udpegningsgrundlaget.
I Danmark findes damflagermus primært i Midt- og Østjylland. Den er en middelstor art med et vingefang på omkring 30 cm.
Odderen var tidligere meget udbredt, men i 1980’erne opdagede man at bestanden var gået drastisk tilbage. Efter en række tiltag har odderen nu igen bredt sig til store dele af landet.
Bæklampretten hører til gruppen rundmundede, hvor munden er en sugekop med en rundkreds af tænder. De er nogle af de mest primitive hvirveldyr, der er beskrevet. De har hverken kæber, gæller eller nogen egentlig mund, og skelettet består af brusk.
Kildevælds-vindelsneglen. Der kendes frem til i dag ca. 20 forekomster af arten. Den er muligvis relikt, hvilket gør at den vil have svært ved at genindvandre fra steder, hvor den er forsvundet. Den lever i næringsfattige, mineralrige, gerne kalkrige, star-dominerede kildevæld med mosser i bunden.
I engområdet og de nærliggende marker ses omstrejfende kronvildt , råvildt og ellers agerlandets dyr som harer , fasaner og agerhøne.
I Fiskebæk Å fanger lystfiskere især hav- og bækørreder .
Kulturhistorie
Tidligere lå her en ni ha stor sø, Bredsgårde Sø, men i 1955 bestemte lodsejerne ved søen at man ville dræne søen og skabe agerjord. Projektet lykkedes ikke helt, så i dag fremstår området med et væld af vandhuller, kanaler, rigkær og våde enge.
Den nærliggende Ravnstrup Mølle ved Keldbæk var et almindeligt mølleri, men ejeren oprettede nogle ørreddamme i 1930’erne. I vinteren 1934 hærgede en storm Viborg-egnen og mange træer i plantagerne væltede. Møllen blev omdannet til en savmølle og fungerede som sådan frem til 1976.
I 1960’erne blev møllen ændret til et dambrug og har fungeret som sådan frem til 2009, hvor Viborg Kommune har et naturgenopretningsprojekt om at omdanne området til to mindre søer. Fiskbæk Å var tidligere stærkt påvirket af dambrugsdriften på Ravnstrup Savmølle, men i dag er vandkvaliteten faktisk god.
Ture og seværdigheder
Download kort over området (PDF-fil)
Der er ingen turmuligheder i det fredede område, som også er meget svært at bevæge sig rundt i på grund af det sumpede terræn. Området er i privateje. Viborg Fiskeklub har fiskeretten på begge sider af Fiskebæk Å i det fredede område.
Vejbeskrivelse
<p> Fra Viborg mod vest ad rute 16 til Ravnstrup. Drej ad Nybrovej og siden ad Damvej. Viborg Kommune anlægger sø og stier ved det gamle dambrug, som ligger i udkanten af det fredede område.</p><p> Fra dambrug/sø kan man køre videre mod nord ad Nybrovej, krydse jernbanen to gange og lige efter anden krydsning ligger det fredede område mod syd.</p><p> <iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&hl=da&msa=0&t=h&msid=109072133245204789761.000490c361283110509f0&ll=56.454618,9.263878&spn=0.0166,0.030041&z=14&output=embed" width="350"> </iframe> <br/> <small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&hl=da&msa=0&t=h&msid=109072133245204789761.000490c361283110509f0&ll=56.454618,9.263878&spn=0.0166,0.030041&z=14&source=embed" style="color:#0000FF;text-align:left"> Bredsgaarde Sø </a> på et større kort </small></p>
Fredningen og dens pleje
Bredsgårde Sø, 171 ha, fredet 1984
Fredningen har til formål at bevare de geologiske og botaniske værdier, der er knyttet til området. I geologisk henseende tilsigter fredningen at sikre området mod indgreb, der kan ødelægge eller sløre landskabsdannelsen. I botanisk henseende tilsigter fredningen en særlig beskyttelse af dalbunden, så den bevares som et sammenhængende grønt område med den deri værende vældmose og vældmosevegetation. Fredningen er dog ikke til hinder for, at Bredsgårde Sø eventuelt gendanne s efter et projekt, som fredningsnævnet kan godkende.
Der må ikke foretages nytilplantning, heller ikke til juletræer eller pyntegrønt.
Der er indgået græsningsaftaler for væsentlige dele af de bevaringsværdige kildeområder og den mosaik af kærtyper, der knytter sig direkte til disse. Der er et stort potentiale for at genskabe flere lysåbne kærarealer og derved bevare den landskabeligt usædvanligt smukke ådal, samt derved forbedre naturkvaliteten i området som helhed. Der er registreret tydelig påvirkning fra landbrugsdrift (gødskning/sprøjteskader) på et af arealerne med kilder og væld, svarende til ca. 20 % af det samlede areal med kilder.
Den største trussel er nok tilgroning med høje urter og krat som birk og pil.
Lystfiskere karakteriserer vandløbene i det fredede område som kraftigt regulerede vandløb med dårlige fysiske forhold selvom varieret grødeskæring forsøger at bedre forholdene.
Link til fredningskendelse
Bredsgård Sø , 1984
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser
Viborg Kommune
Rødevej 3
8800 Viborg
Tlf: 87878787
Læs også
Miljøministeriet Natura 2000-område: Bredsgård Sø
Kjeld Hansen har skrevet bogen Det tabte land om landindvinding. Her er hans lokalitetsbeskrivelse af Bredsgårde Sø