Børrehoved, Orø
Introduktion
På nordvestkysten af Orø rager et højtliggende næs, Børrehoved, ud i Isefjorden. Et lokalt sagn fortæller, at sørøveren Børre i gamle dage opererede fra næsset.
Sagnet kan ikke bekræftes, men floraen på stedet rummer flere ”levende fortidsminder”, dvs. planter som i tidligere tider blev dyrket som kulturplanter (især gift- og lægeplanter), og som ”går igen” på steder, hvor der engang fandtes borge, voldsteder eller klostre. Historieinteresserede mener da også, at flere andre ting peger på, at der engang har ligget et voldsted på næsset – næppe en sørøverborg, men snarere et sted, hvorfra fjorden har kunnet overvåges.
I dag vil man især glæde sig over den herlige udsigt over Isefjorden, den interessante flora på strandoverdrevet og mulighederne for en dukkert fra den kommunale badestrand ved Nørrestænge i fredningens vestligste hjørne.
På Børrehoved er der en flot strandtur rundt om hovedet.
Foto: Finn Bjerregaard
Landskabet
Børrehoved hæver sig 13 meter over havet. De stejle kystklinter er sandsynligvis skabt, da Littorinahavets højere vandstand i ældre stenalder dækkede store landarealer. Foran klinterne findes i dag en bred forstrand af hævet havbund, som mod NV består af stenede strandoverdrev, mens der mod den beskyttede Salvig findes brede strandenge. Tidligere tiders græsning på skrænterne er reduceret, og de er de fleste steder under tilgroning med slåenkrat. Forstranden præges af tangvolde med frodige salttålende plantesamfund. Det stenede strandoverdrev rummer en farverig flora. Kysten er præget af mange store sten, som rager op over det lave vand.
Plantelivet
Nærmest fjorden findes mod NV sten- og sandstrand med bl.a. strandkål , strandsennep , strandarve , kruset tidsel og marehalm . På friske tangvolde dominerer strand-mælde . På ældre omsatte tangaflejringer skaber strand-malurt en mosaik af grå partier mellem strand-asters og læge-kokleare . På mere højtliggende, udvaskede og omsatte tangvolde bliver floraen mere artsrig. Her vokser skarntyde i mængde. Den flotte sjældne farvevajd kan optræde talrigt, og bulmeurt forekommer af og til. Alle anses for levende fortidsminder. Farvevajd blev tidligere brugt til fremstilling af blåt farvestof – potteblå. Farven dannes, når planten varmes op med gæret urin fra natpotten – deraf navnet.
Strandoverdrevets flora er artsrig og mere farvestrålende. Her ses andre levende fortidsminder bl.a. den statelige filtet kongelys . Desuden ses alm. sankthansurt i mængde. På endnu ikke tilgroede skrænter vokser bl.a. vild merian , jordbær , hulkravet kodriver og bakke-nellike . Hvor tilgroningen er fremskredet dominerer slåen , brombær , hvidtjørn og hyld . Sidstnævnte er vært for svampen judasøre.
Mod øst findes betydelige græssede strandenge – og udenfor hegnet i strandkanten bevoksninger med tagrør , strand- og blågrøn kogleaks . Tæt på skrænterne siver en del ferskvand ud. Her vokser strand-kvan og den imponerende 3 m høje kær-svinemælk
.
Dyrelivet
Fjordens fugleliv tiltrækker sig opmærksomhed. Alle stenene langs kysten kan være optaget af skarver , som tørrer vinger. Gravand ses især tidligt forår. Edderfugl , som yngler på holmene syd for Orø, præsenterer sine familieflokke i sommertiden. Fjordternen både ses og høres ved kysterne og den yngler ligesom edderfuglen på holmene. Et blandet udbud af mågearter fylder luften med hæse skrig. I vintertiden mangedobles fugleforekomsterne, når gæstende svømmefugle i stort tal søger føde i fjorden. Hvinand og edderfugl er talrige. Sangsvaner græsser i stort tal på Tuse Næs og Lammefjordens vintergrønne marker, men overnatter på fjorden. Det samme gælder store flokke af canadagæs .
Fjordens vinterfugle tiltrækker havørne , som man ser sidde på stenene. Når en isvinter som i 2009/10 lukker fjorden bortset fra sejlrender og våger, bliver ørnene særligt synlige. Svømmefuglene koncentreres, hvor der er åbent vand, og bliver et let bytte for ørnene. Fra Orøfærgen (til Holbæk) kunne man på en enkelt tur tælle hele 12 havørne (”kalkunerne” blandt de lokale) sidde på isen.
Havpattedyrene spættet sæl og marsvin ses af og til fra kysten.
På strandengene findes endnu en bestand af grønbroget tudse – eller fløjtetudsen, som nogen kalder den. Kommunen forsøger at fremme bestanden ved at oprense ynglevandhuller og grave nye.
Kulturhistorie
Fortællingen om sørøveren Børre på Børrehoved holder næppe.
Derimod er det sandsynligt, at historisk interesserede har ret, når de mener, at Orø i vikingetiden og den tidlige middelalder har haft særlig strategisk betydning som stedet, der bevogtede indsejlingerne gennem Vestre Løb og Østre Løb til de indre dele af Isefjorden og Holbæk Fjord, som ligger tæt ved datidens magtcentre Gl. Lejre og Roskilde.
Et varslingssystem af bavnehøje omkring Roskilde Fjord og Isefjord menes at have haft væsentlig betydning i denne urolige periode, hvor magtkampe mellem vikingekonger og vendernes angreb mod de danske kyster har præget tiden.
Ved Børrehoved kunne man observere enhver fjendtlig flåde, der nærmede sig Vestre Løb, tænde bavnen og sende et røg- og ildsignal som advarsel om et muligt angreb.
På Orøs sydøstkyst fandtes indtil 1870 ved ”Børret” et hesteskoformet voldsted med en stenbrolagt plads ”Børreklak” på toppen af en 23 m høj skrænt. Herfra kunne Østre Løb tilsvarende kontrolleres.
Ordet ”Børre” eller ”Borre” menes at være benævnelsen for en borg eller voldsted.
Orø kaldes i skriftlige kilder fra tidlig middelalder “Warthærø”, hvilket skulle betyde vogterø.
Ture og seværdigheder
Download kort og turforslag (PDF-fil)
Holbæk kommune har sammen med Orø Beboerforening og lodsejere langs kysten aftalt et stisystem, som gør det muligt at vandre næsten hele kysten rundt. Kortet med stisystemet fås gratis på færgerne eller på Ø-kontoret i Bybjerg. Hent også kortet under Yderligere information.
Forslag til vandretur ca. 2,3 km:
1. Start fra P-pladsen for enden af Nørrestængevej (kør efter campingpladsen). Fra P-pladsen er en flot udsigt over Isefjordens Yderbredning. Den kommunale badestrand med kunstigt anlagt sandstrand og marehalm ligger mellem fredningsområdet og kysten. Følg stien forbi stranden gennem strandoverdrevet.
2. På den første delstrækning er turen præget af tør stenbund og skrænter med varierende grader af tilgroning. I de tidlige sommermåneder er det tørre overdrev især præget af den hvidblomstrede sukkulente tørbundsplante sankthansurt, gul snerre, blodrød storkenæb og høje spredtvoksende filtet kongelys. Også den lille kønne bakke-nellike lægger man mærke til. På skrænterne vokser bl.a. vild merian.
3. Gå gennem lågen ind i det (forhåbentlig) græssede område. Her findes flere tangvolde med skarntyde (skærmblomst med rødplettede stængler) og den gule korsblomst farvevajd med karakteristisk hængende frugter. Skrænterne er mere tilgroede, men flere steder fører småstier/trapper op til sommerhusene. Gå op af en trappe og nyd udsigten over fjorden fra en lidt højere position. I sensommeren er krattet fyldt med velsmagende brombær.
4. Følg stien videre mod spidsen af næsset. Jordbunden bliver mere fugtig og strandengspræget. Her kan du finde strandkvan med de næsten kuglerunde storskærme. Engang blev den dyrket i kvangårde – og måske medbragt som middel mod skørbug på vikingetogter. Tag en håndfuld umodne frø og kom dem i en flaske ukrydret vodka. Det giver en dejlig mild snaps. Men pas på forvekslingsmulighederne med den giftige skarntyde, som vokser samme sted.
5. Fortsæt rundt om næsset og følg stien mellem engen og det store sommerhusområde Salvig. Stien slutter ved Næsbyvej (Langdalgdr.) Hvis man vil tilbage til startstedet, kan man gå gennem sommerhusområdet ad Salvigvej og senere Nørrestængevej.
På turen opleves alt efter årstiden et bredt udvalg af fjordens, krattets og strandengenes fuglefauna.
Vejbeskrivelse
<p> Tag enten færgen til Orø fra Holbæk Havn eller trækfærgen fra Hammer Bakker i Hornsherred. Følg skiltningen til Bybjerg og fortsæt ad Nørrestængevej til Børrehoved, hvor gåtur kan begynde ved campingplads.</p><p> Ovenstående GPS-koordinater viser til Børrehoved p-plads.</p><p> <iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&hl=da&msa=0&t=h&msid=109072133245204789761.000492575f0154e315499&ll=55.78917,11.798587&spn=0.008445,0.01502&z=15&output=embed" width="350"> </iframe> <br/> <small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&hl=da&msa=0&t=h&msid=109072133245204789761.000492575f0154e315499&ll=55.78917,11.798587&spn=0.008445,0.01502&z=15&source=embed" style="color:#0000FF;text-align:left"> Børrehoved </a> på et større kort </small></p>
Fredningen og dens pleje
Børrehoved, 7,5 ha, fredet 1964
Fredningsplanudvalget for Holbæk amt rejste fredningssagen i 1960. Anledningen var, at ejeren forberedte en udstykning til sommerhusgrunde på arealet ovenfor kystskrænten mod NV.
Fredningsforslaget omfattede foruden sommerhusområdet også kystskrænter, forstrand og strandeng. Fredningsnævnet sluttede sagen med vilkår, som tillod et mindre antal sommerhuse end ejeren ønskede, men sikrede status quo på skrænter og forstrand. Tillige sikredes offentlighedens adgang til strandarealet. Afgørelsen blev anket.
Overfredningsnævnet fandt at erstatningskravet var for højt. Da ejeren tilbød en erstatningsfri status quo fredning af forstranden og skrænterne (indtil kanten) med forbud mod gravning, tilplantning og yderligere udstykning, blev dette tilbud accepteret og udgør fredningens indhold. Sommerhusudstykningen blev således gennemført. Offentligheden fik kun adgang på naturbeskyttelseslovens generelle vilkår (langs kysten). Denne adgang er dog siden udvidet.
Da afgræsningen på et tidspunkt ophørte, tog Vestsjællands amt initiativ til naturpleje med rydning af opvækst og fornyet afgræsning af skrænter og strandoverdrev. Tilstanden er i dag problematisk og kræver en fornyet plejeindsats på store dele af arealet.
Link til fredningskendelse
Børrehoved , 1964
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser
Holbæk Kommune
Kanalstræde 2
4300 Holbæk
Tlf: 72363636
Læs også
Kort med trampestier på Orø
Læs mere om Orø her