Introduktion
Landskabet og udsigten ud over Horsens Fjord er unik. Det åbne, bakkede landskab ved Horsensbydelen Stensballe med spredte landejendomme indeholder primært marker. Men fordi landskabet bugter sig i bakker ud mod fjorden og for at sikre udsigten, er området blevet fredet.
De i alt 300,5 hektar ligger lige mellem den tætbebyggede Horsens-bydel Stensballe og arealer omfattet af Søvindfredningen fra 1974.
Landskabet
De kuperede landskaber i bjergene er et resultat af de kæmpestore geologiske forandringer, som er sket gennem istiderne. Før istiderne satte ind, var Danmark helt dækket af hav. Tykke lag af kalkskaller og rester af andre havorganismer blev aflejret på havbunden, og i dag findes de under hele Horsensegnen som lag af kalk og kridt. Senere har istiderne formet landskabet og aflejret moræne. Senest var det gletchere fra nordøst og sydøst som først møblerede rundt på landskabet når gletcherne skubbede sig fremad, og senere når de smeltede og blev til smeltevandsfloder, førte sten, grus, sand og ler med sig. Det er de kuperede og karakteristiske landskaber vi i dag nyder for den store landskabelige skønhed. Landskabet omkring Stensballe er især præget af kystnærheden, de markante randmoræner øst for byen (Bjergene) samt tunneldalen nord for byen. Det skaber tilsammen et markant og varieret landskab, hvor udsigt til vand og markante bakkeformationer er væsentlig for oplevelsen.
Kulturhistorie
Området i bjergene ved Stensballe ved Horsens fjord har i mange tusinde år tiltrukket mennesker. Fund i jorden viser, at der siden stenalderen har boet mennesker.
Der er gennem tiden gjort meget interessante fund af skaldynger af den sjældne karakter fra jernalderen – altså en tid, hvor agerbrug/kvægavl var en veletableret og dominerende levevej. Dyngerne består hovedsaligt af blåmusling, hjertemusling og littorinasnegle og langs nordkysten af Horsens Fjord ligger disse små skaldynger som perler på en snor. Skaldyngerne viser at vores forfædre har forstået at udnytte de specielt gunstige livsbetingelser for havets fauna i netop Horsens Fjord til at organisere en storstilet fødeindsamling og forarbejdning af skaldyr som supplement til en kost, der i øvrigt bestod af landbrugsprodukter i denne periode.
Inden for fredningsområdet er der i 1978 fundet en mollusksammensætning fra jernalderen, som er fra ca. 500 f.Kr til 850 e.Kr, mens der umiddelbart uden for området er fundet mange flere. Der er desuden fundet submarine ertebølle-bopladser. Ertebøllekultur er benævnelsen på den livsform, der i jægerstenalderens yngste tid (ca. 5.400 f.Kr – ca. 3.900 f.Kr.) udøvedes i den sydlige del af Skandinavien.
Der er altså rig mulighed for at nyde historiens vingesus på en søndag formiddag i bakkerne.
Ture og seværdigheder
Horsens Kommune har udgivet denne folder om området, som også berører bjergene en smule
Vejbeskrivelse
GPS X:, Y:
Hvis du kører af E45 ved afkørsel 56 ind mod Horsens ad Silkeborgvej, drejer til højre ad Allegade inde i Horsens og derefter drejer til venstre ad Nørregade og fortsætter ligeud ad Amaliegade, Sundvej og Haldrupvej, ender du med bjergene på højre side, når du kører ud af de bebyggede områder. Drej til højre og du ender inde i det fredede område. Eventuelt ved Havmarken, hvor det er muligt at køre helt ned til vandet.
Fredningen og dens pleje
Det er fredningens formål at sikre og forbedre de landskabelige værdier i området, herunder sikre, at området fremtræder som et overvejende åbent landskab med enkelte solitære træer og levende hegn i sammenhæng med de tilstødende fredede områder og skovområder, at sikre og forbedre områdets rekreative værdier, herunder offentlighedens adgang til området via et stisystem, at skabe grundlag for naturpleje, og at medvirke til at sikre en gunstig bevaringsstatus for arter og naturtyper, som Natura 2000-området er udpeget for at beskytte. Størstedelen af fredningsområdet – cirka 290 ha – er privatejede arealer fordelt på 36 lodsejere. Den resterende del er offentligt ejet, hovedsageligt af Horsens Kommune. Bjergene omfatter en række landbrugsejendomme og få enfamiliehuse, og arealernes drift er korn og græsning. Fredningen beskytter landskabet imod mere byggeri, medmindre det er landbrugsbyggeri i relation til landbrugsdriften på landbrugsejendommene i området. Samtidig er der kommet restriktioner på beplantningen, så der ikke i fremtiden må dyrkes juletræer, energipil og andet, som vil forhindre udsigten i det smukke landskab.
Læs fredningsbestemmelsen her:
Bjergene ved Stensballe, 2016