Birkholm Klokkefrøer
Introduktion
Birkholm fylder ikke meget i landskabet. Hverken pladsmæssigt eller menneskemæssigt. På øens 0,9 flade kvadratkilometer beliggende mellem Tåsinge og Ærø bor 10 mennesker – til gengæld bor der også klokkefrøer, som et af de få steder i landet, at de holder til. Og netop på grund af disse små væsener fredede man nogle hektar af øen. Ude på den anden side af bydiget, derude hvor vejret har magt, lever klokkefrøerne i en eller flere af de små vandhuller.
Landskabet
Birkholm er en af Danmarks fladeste øer – den fladeste i de Sydfynske Øhav. Den stikker kun 1,8 meter op over havniveau på det højeste naturlige punkt, mens bydiget, som beskytter Birkholm By er 2,8 meter over havniveau. Øen fylder kun 0,9 kvadratkilometer, og den er formet af den seneste istid. På øen er der en masse små søer, hvoraf specielt en enkelt, i følge fredningsbetingelserne i hvert fald, indeholder klokkefrøer.
Øen ligger i et lavvandsområde i det Sydfynske Øhav, hvilket betyder, at kysten omkring øen er præget af lavt vand. Strandene er dog oftest smalle og stenede og kun enkelte steder er der tale om regulær sandstrand. Indsejlingen til havnen er dog lidt anderledes.
“Syd for øen – udfor den lille havn – ligger Mørkedybet, der om sommeren er landevej for tusinder af lystsejlere. Ved havnen er 14 meters vanddybde kun få hundrede meter fra kajen,” som de skriver på Birkholms Beboerforenings hjemmeside.
Øen er samtidig præget af at have en lang landtange på sydøstsiden – eller læsiden – da øen er præget af aflejringer, som vestenvinden medvirker til. Jorden på øen er meget sandet, og er derfor ringere til beplantning end de øvrige Sydfynske Øer. Læs mere om dette under plantelivet.
Plantelivet
Plantelivet på øen er præget af den sandede jord, som betyder, at jorden er ringere til opdyrkning end de øvrige sydfynske øer. På trods af det, har der i mange år været landbrug på øen, men det sidste landbrug stoppede i midten af 1990erne, og siden da har markerne ligget brak. Inde i byen findes der træer – hovedsageligt frugttræer, som vokser mellem husene.
På birkholm-borgernes egen hjemmeside, beskriver de, hvordan øen er domineret af lysåbne naturområder, at markerne er præget af græsser og at der på de uinddigede arealer findes en artsrig strandoverdrevs- og strandengsflora.
“Tætblomstret hindebæger lyser op med sine violette farver i sensommeren, og en karakterplante er strandmalurt, der findes i tætte bevoksninger overalt langs kysten. Klæbrig limurt og mangeblomstret ranunkel gør øen til en lokalitet af stor betydning,” skriver borgerne. Øen har i de senere år været afgræsset af køer og får, men var i 2008 efterhånden ved at springe i skov.
Dyrelivet
Et af de få steder i landet klokkefrøen (læs side 22-23) lever, er på Birkholm. De lever i øens små vandhuller. Klokkefrøer lever nemlig helst i små lavvandede varme vandhuller med god vegetation, hvor de i forsommeren yngler. Klokkefrøen uddøde fra øen i 60erne, men blev siden genudsat i 1999, hvor bestanden nu har vokset sig stabil.Øen huser også grønne frøer, grønbrogede tudser og måske en lille bestand af strandtudser.
Udover de mange frøer huser øen også en del andre dyr. De lave kystnære, fugtige områder er et spændende fugleområde. Blandt andet stor kobbersneppe, rødben, vibe, engpiber og gul vipstjert findes på øen.
Edderfugle, strandskader og store præstekraver yngler på stranden. Spids-, grå- og skeænder yngler i den højere bevoksning. Og i byen er en vrimmel af småfugle, som tornirisker, havesangere, gærdesmutter, svaler, stære og hvide vipstjerter. Men også svaner…
“I sensommeren fælder op til 4000 knopsvaner svingfjerene omkring Birkholm. Om vinteren ses knop- og sangsvaner, skalleslugere, dykænder og i træktiden holder den mørkbugede knortegås til på havet omkring holmen, ligesom den om foråret finder føde på de afgræssede marker og enge,” skriver beboerfoerningen på deres hjemmeside.
Derudover findes lækatte, masser af harer og nogle år – hvis isen mellem øerne har været til det – ræve. Til sidst er det værd at nævne sæler og marsvin, som svømmer i havet omkring øen.
Kulturhistorie
Birkholm er nævnt første gang i Kong Valdemars Jordebog fra 1231, hvor øen betragtes som jagtmarker. Dengang var øen skovklædt. Man ved ikke, hvor øens første beboere kom fra, men de begyndte at komme til øen i 1200-tallet. Siden 1550 har øen hørt under Drejø Sogn, og beboerne tog en gang hver måned til Drejø, for at gå i kirke. Øen nåede sit befolkningsmæssige højdepunkt i 1870, hvor 89 personer beboede øen, hvorefter det er gået støt nedad. Mellem otte og ti personer bor lige nu på øen. I 1930erne begyndte man på Birkholm at indfange øens mange harer levende, og derpå eksportere dem til Frankrig, Italien og England – hvilket i 1980erne blev forbudt, da det blev betegnet som dyrplageri. De må dog stadig fanges og sendes til udsætning andre steder i Danmark.
Tidligere levede øens beboere hovedsageligt af landbrug og fiskeri. Helt op til 1976 havde øen sin egen skole. Til at begynde med delte skolerne på Drejø, Birkholm, Skarø og Hjortø en lærer, som skiftevis underviste på de fire øer nogle uger ad gangen. Men med tiden blev øerne færre til at dele, da der blev ansat flere lærere og til sidst – i 1868 – kunne Hjortø og Birkholm dele en lærer. På Birkholm Beboerforenings hjemmeside, kan man yderligere læse, at skolen til tider har været hårdt plaget af sygdom, som spansk syge, hvilket har gjort flere indhug i det i forvejen sparsomme antal elever.
Birkholm har flere gange været udsat for oversvømmelser. To gange i 1872 og 1874 måtte beboerne se de fleste huse ødelagt på grund af højt vand – i 1876 brændte samtlige huse på nær to. I forbindelse med anden oversvømmelse – den store saltflod – blev jorden så saltet, at den ikke længere kunne dyrkes. Beboerne tog efter oversvømmelserne deres forholdsregler og udbyggede værnet mod havet – hvilket de i 1976 måtte gentage, da havet endnu engang stod ind over øen.
Ture og seværdigheder
Øen er i sig selv et besøg værd, og det tager omkring 25 minutter med postbåd fra Marstal, at sejle dertil. Derudover benytter mange lystsejlere sig af den lille havn på øen. Øen er ikke så stor, så det er muligt at se det hele på nogle timer. Ved havnen er der også mulighed for at slå et telt op.
Vejbeskrivelse
Postbåd fra Marstal eller egen båd. GPS-koordinaterne til øen er 54.927531, 10.499452
<iframe src="https://www.google.com/maps/embed?pb=!1m18!1m12!1m3!1d9169.13174876607!2d10.503056460266116!3d54.93305417053112!2m3!1f0!2f0!3f0!3m2!1i1024!2i768!4f13.1!3m3!1m2!1s0x47b2ce6f4c057f19%3A0x2d09098cb1a6e706!2sBirkholm!5e0!3m2!1sda!2sdk!4v1441702488822" width="320" height="240" frameborder="0" style="border:0" allowfullscreen></iframe>