Introduktion
Smuk dalstrøg med bæk og rester af et skvatmølleanlæg ved ejendommen Elkærholm. Skvatmøller er en gammel mølleform med et vandret møllehjul i stedet for senere tiders lodrette møllehjul. Selve dalen med kildevæld og kratbevoksning og vilde blomster danner en smuk ramme om dette landskab, hvor man let kan henføres til en svunden tidsalder.
Kulturhistorie
Fredningen er gennemført primært af kulturhistoriske grunde, men også fine naturvidenskabelige og landskabelige elementer bidrager til fredningens værdi.
I middelalderen og langt senere hen fandtes en mængde små møller overalt i Danmark, de såkaldte skvatmøller. Det er en lille mølle med et vandret møllehjul, som kunne drives ved selv lidt vand i bækken. Mange gårde havde egen skvatmølle. Til en skvatmølle hørte, som navnet angiver, kun lidt vand, en skvat vand var nok til at drive den. De har dog ikke været lige så effektive som vandmøller med lodret møllehjul.
Arealet ved Elkærholm rummer adskillige spor efter skvatmøller og er et af de mest uberørte af sin slags i Danmark.
Vejbeskrivelse
GPS X:55º 33' 17.83", Y: 9º 24' 4.22"
<p> Fra Kolding køres nord ad Koldingvej mod Vester Nebel. Kort før byen drejes til venstre ad Elkærholmvej og lige efter passage af gården ligger det fredede område til højre.</p><p> Bemærk at det fredede område er i privat eje og at der ikke er offentlig adgang.</p><p> <a href="http://www.findvej.dk/Elk%E6rholmvej9,6040&zoom=17&maptype=3" target="_blank"> <img alt="" border="0" src="http://www.fredninger.dk/dnressources/DN_Find_heading.png"/> </a></p>
Fredningen og dens pleje
Danmarks Naturfredningsforening fik 620 m af Skelbækken fredet i 1968 og siden af Overfredningsnævnet i 1970.
Foreningen ønskede at sikre de historiske rester af skvatmøllen for eftertiden samt dalens naturvidenskabelige værdier som en smal, dybt nedskårne dal med væld i siderne og med et vandløb i bunden med stærkt fald.
Arealet må anvendes til ekstensiv græsning, men ikke tilplantes eller udsættes for anden form for ændringer, dog undtaget tiltag, der sikrer de arkæologiske interesser.
Der er ikke offentlig adgang til området.
Link til fredningskendelse
Bæk, dalsider og skavtmølle ved Vester Nebel
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser
Kolding Kommune
Axeltorv 1
6000 Kolding
Tlf: 75501500