Ajstrup Bugt
Introduktion
Det fredede område ud til Ajstrup Bugt, der er en del af Mariager Fjord, er en smuk mosaik af naturtyper. Lige fra fuglerige vader og strandenge over flotte kystskrænter med gamle bøge- og egetræer til stævningsskove og hedeområder med et spændende planteliv.
Den store landskabelige variation og de mange naturværdier er baggrunden for fredningen i 2002, der stort set består af privatejede arealer. Der er offentlig adgang til denne lidet kendte naturperle ad en sti langs kystskrænten, samt ad markveje til fjorden.
Sti langs kystskrænten. Foto: Ole Guldberg
Landskabet
Af det samlede fredede område, som er på knap 320 hektar, er kun et 22 hektar stort areal – kaldet Ajstrup Strand – offentligt ejet. Resten er privatejet. Området omfatter kysten ved Mariager Fjords ydre del – Ajstrup Bugt – og strækker sig fra umiddelbart øst for Hadsund og cirka 5 km mod øst til Fuglsø Bæk.
Ud mod fjorden ligger et vidtstrakt, fladt område, som består af strandenge og strandsumpe, som lejlighedsvis overskylles af fjorden. På en del af det flade areal ligger de spændende og delvis sumpede skove Havkær Skov og Ajstrup Krat, som har været anvendt til stævning og græsning.
Ind mod landet, hvor det flade landskab ender, afgrænses det fredede område af stenalderhavets gamle kystskrænt, som flere steder er meget stejl. De fleste steder er denne markante kystskrænt bevokset med krat eller højstammede bøgetræer. Langs skræntens fod løber en sti, hvorfra man har flotte udsyn til engene og fjorden.
Den gamle kystskrænts bagland er et stærkt kuperet morænelandskab med skove, plantager, marker og hedeområder, samt den lille hyggelige landsby Ajstrup. Bortset fra nogle mindre hede- og skovområder umiddelbart øst for landsbyen er området oven for kystskrænten ikke omfattet af fredningen. Men ture og udflugter i dette område kan alligevel stærkt anbefales.
En mindre sø kan være stedet at holde en lille pause. Foto: Ole Guldberg
Plantelivet
Det fredede områdes forskellige landskabsformer og naturtyper dækker over en række overgangsformer af jordbundstyper. De strækker sig fra saltpåvirkede strandenge på dynd og muld over den gamle stenalderkyst af moræne og sand til de lette sandjorder i baglandet. Det interessante er, set fra et botanisk synspunkt, at under alle disse aflejringer ligger der et lag af kalk, som flere steder kun befinder sig 1 meter nede i jorden.
Kalk i jorden skaber særlig gunstige vækstbetingelser for kalkelskende planter, blandt andet de smukke orkidéer. På strandengene vokser således maj-gøgeurt , kødfarvet gøgeurt og plettet gøgeurt . I skov og krat finder man også tyndakset gøgeurt og i de mere fugtige områder på hederne ved Ajstrup landsby vokser ægbladet fliglæbe . I en lysning i Ajstrup Krat findes et såkaldt ekstremrigkær (som der dog ikke er almindelig, offentlig adgang til) med hvidgul gøgeurt og mygblomst . Selv om der ikke er tale om store og tætte bestande, kan man i et vist omfang kalde dette fredede område et orkidéland. Alle orkidéarter er fredede og må derfor ikke graves op eller plukkes. De skal nydes på stedet.
Langs kysten findes strandenge og strandrørsumpe, og her vokser blandt andet strand-annelgræs , kødet hindeknæ , strandgåsefod , strand-asters , jordbær-kløver og gåse-potentil , foruden tagrør og strand-kogleaks , samt vadegræs , der er indplantet og under spredning. På de ferske enge, der ikke er blevet gødet, findes planter som engblomme , trævlekrone , pile-alant , seline, eng-kabbeleje , blåtop og tykakset star .
I Havkær Skov er asken dominerende, med eg , bøg og skovelm på de mere tørre partier. Nogle af asketræerne er fra de sidste årtier af 1800-tallet. I skovbrynet mod fjorden findes mange store egetræer, der er mere end 200 år gamle. Hele skoven bærer spor af tidligere tiders stævning. I dag drives skoven med plukhugst, hvilket betyder, at man fælder enkeltstående træer spredt i skoven.
Ajstrup Krat består af en række lunde, domineret af rødel , eg , ask , bævreasp , skovelm , bøg og småbladet lind . Her er en underskov af hassel , hyld , tjørn og vild æble , tilligemed vedbend og almindelig gedeblad . I skovbunden vokser blandt andet arter som blå anemone , dunet steffensurt , almindelig brunelle , skælrod , skov-kohvede og skov-rørhvene , foruden den meget sjældne forskelligblomstret viol .
Ajstrup Krat har gennem århundreder været brugt som græsningsskov sammen med de foranliggende strandenge. Flere af lundene har været anvendt som stævningsskove. I dag er den forstlige udnyttelse stort set ophørt, og derfor henligger området som en fantastisk, næsten urskovsagtig, urørt skov. Som følge af opvækst af selvsåede buske og træer sløres grænserne mellem de enkelte lunde.
På den stejle kystskrænt, som visse steder er over 20 meter høj, vokser naturskov, præget af bøg, hassel samt enkelte ege og skovelme. I skovbunden findes blandt andet den sjældne vårfladbælg og en særdeles flot bestand af blå anemone.
Hvidgul gøgeurt – en flot elfenbenshvid orkidé. Foto: Jens Chr. Schou/ Biopix
Dyrelivet
Det lavvandede fjordområde, med mudder- og sandvader, er af stor betydning for ynglende ande- og vadefugle, samt måger og terner. Strandengene spiller også en særlig rolle som raste- og fourageringssted for de tusinder af andefugle, der benytter bugten under forårs- og efterårstrækket, eller som overvintrer her. Området er af international betydning for fuglearter som knopsvane , lysbuget knortegås og gravand .
Særlig bemærkelsesværdig er forekomsten af lysbuget knortegås, som yngler på Svalbard og i det nordøstlige Grønland med en verdensbestand på omkring 6.000 fugle. Fra september til hen i maj opholder omkring 80 procent af bestanden sig i og omkring Ajstrup Bugt. Her tanker de op til den kommende ynglesæson ved at æde ålegræs og havgræs, men de går også på land og græsser på strandengene. Det er derfor uhyre vigtigt at engene afgræsses af kreaturer for at undgå tilgroning.
Af andre andefugle, der holder til i Ajstrup Bugt, kan nævnes pibeand , krikand , spidsand , taffeland , troldand , hvinand og stor skallesluger . Af vadefugle er der blandt andet strandskade , klyde , hjejle , vibe , almindelig ryle , stor regnspove , rødben og hvidklire . Både havørn og fiskeørn ses i området.
De lysbugede knortegæs kommer fra Svalbard og det nordøstlige Grønland. Foto: Klaus Malling Olsen
Kulturhistorie
I baglandet oven for den gamle stenalderkyst ligger i skov og på mark en del gravhøje fra bronzealderen. I det overvejende åbne bronzealderlandskab har gravhøjene tegnet sig rent og klart mod himmelen i det smukke lys, der skabes herude, hvor land og fjord mødes. Nord for landsbyen Ajstrup ligger således en gruppe på fire anselige høje, hvoraf den ene er Hanehøj.
Ved en mindre høj i Vindblæs (uden for det fredede område) har man på en af randstenene opdaget et par helleristninger, et skåltegn og et lille skib. Skibsristninger er kun fundet fire steder i Jylland, men er meget almindelige på Bornholm.
Det flade landskab neden for den gamle kystskrænt har fungeret som fællesgræsning for landsbyen Ajstrup langt tilbage i tiden. Først omkring udskiftningen i slutningen af 1700-tallet blev arealerne opdelt i enkeltlodder for de enkelte gårde. Ældgamle, dybe hulveje fører flere steder den dag i dag ned over den stejle skrænt til engene og skovene på det marine forland.
Ture og seværdigheder
Download kort og turforslag (PDF-fil)
I øjeblikket er der kun en enkelt tilgængelig, offentlig P-plads, hvorfra man kan gå ture ud i området. Fra landsbyen Ajstrup følger man Ajstrupvej omkring 500 meter, så ligger P-pladsen på venstre hånd. Bemærk i øvrigt det smukke kuperede overdrev lige overfor P-pladsen ved Ajstrupvej.
Turforslag
Følgende tur er på ca. 5 km alt i alt, og tager sit udgangspunkt ved den offentlige P-plads på Ajstrupvej. Første del af turen er på faste, tørre jordveje og stier, men fortsætter man ind gennem Havkær Skov, kan det anbefales at man har gummistøvler eller lignende på.
Fra P-pladsen på Ajstrupvej kan man gå ind i det smukke overdrev (1), der er et opholdsareal. Herfra ses bl.a. sommerhusområdet Dalsminde (2). Fra overdrevsarealet kommer man tilbage til stien og følger vejen ned mod fjorden. Læg mærke til at det er en gammel hulvej, der skærer sig ned gennem den gamle kystskrænt. Vejen ender ved den sti, der løber langs store dele af kystskrænten, og herfra har man god udsigt til de brede strandenge (3). Hvis man gerne vil se mere af dem, kan man blot følge stien sydpå.
Men på denne tur drejer man til venstre, mod nord, og flotte naturscenerier viser sig over Ajstrup Bugt (4). Snart er man inde i Havkær Skov. På venstre side møder man snart et flot eksempel på en gammel hulvej gennem den meget høje kystskrænt, og kort efter fører stien ind gennem skoven og ud til kysten (5). Herfra kan man gå tilbage ad samme vej. Man kan dog også gå op ad hulvejen til Havkærvej og følge den ind til landsbyen og ud til P-pladsen. I så fald bliver turen på 3,5 km. Alternativt kan man fortsætte ad stien videre langs kystskrænten mod nord, som nu er passabel, idet væltede træer m.m. er fjernet. Den fører frem til statens arealer (6), som er meget smukke med marker, småsøer og skov, som man kan gå igennem ned til kysten (7). Man kan herfra fortsætte ad skovstien tilbage til Ajstrup, så man går en rundtur.
Vejbeskrivelse
<p> Det fredede kystområde ved Ajstrup Bugt ligger i Østjylland, sydøst for Hadsund, ud til Mariager Fjord.</p><p> <b> Vejbeskrivelse <br/> </b> Fra den østjyske motorvej kan man tage afkørslen ved Hobro og følge vejen syd om Mariager Fjord, forbi Mariager og Assens til Hadsund Syd. I rundkørslen her følges rute 507, og cirka 4 km længere fremme viser et skilt ind til landsbyen Ajstrup. Herfra fortsætter man ligeud ad Ajstrupvej til en offentlig P-plads. <br/></p><p> <b> Offentlig transport <br/> </b> Det er ikke muligt at komme med offentlige transportmidler til selve området, selv om det ligger tæt ved Hadsund. Fra Hobro (hvor der findes en jernbanestation) kan man tage busrute 58 til Hadsund og kan så fortsætte herfra på cykel eller til fods og komme ind i området nordfra.</p><p> <b> GPS-koordinater <br/> </b> Ovenstående koordinater viser P-pladsen på Ajstrupvej.</p><iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?hl=da&ie=UTF8&msa=0&msid=213685801281432675902.000476e5e15c77700f04a&t=h&ll=56.686172,10.169048&spn=0.008179,0.01502&z=15&output=embed" width="350"></iframe><br/><small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?hl=da&ie=UTF8&msa=0&msid=213685801281432675902.000476e5e15c77700f04a&t=h&ll=56.686172,10.169048&spn=0.008179,0.01502&z=15&source=embed" style="color:#0000FF;text-align:left"> Ajstrup Bugt </a> på et større kort</small>
Fredningen og dens pleje
Den store fredning ved Ajstrup Bugt i Mariager Fjord har været lang tid undervejs. Nogle mindre naturområder omkring Ajstrup landsby blev fredet i henholdsvis 1958, 1964, 1968, 1970 og 1971.
I begyndelsen af 1980’erne udarbejdede Danmarks Naturfredningsforening et fredningsforslag for et område på 461 hektar, og den 1. februar 1983 afholdt foreningen det første offentlige møde om sagen. Med fredningen ønskede DN at sikre landskabet og få bremset opdyrkningen af engene.
I første omgang afviste Fredningsnævnet at frede området, men i 1989 rejste DN igen en fredningssag, nu for et område på 396 hektar. I 1997 traf Fredningsnævnet en afgørelse, der medførte fredning af 309 hektar, og efter nogle mindre korrektioner traf Naturklagenævnet en endelig afgørelse i 2002 og fredede 320 hektar.
Formålet med fredningen er først og fremmest at sikre områdets landskabelige, naturhistoriske og kulturhistoriske værdier. De strandenge, der indgår i fredningen, er nogle af de få tilbageværende i hele Mariager Fjord, og de sumpprægede kystskove med den frodige bundflora er også i særklasse. Fredningen betyder også, at der nu findes et retligt grundlag for naturpleje af stævningsskove, enge og heder, så det afvekslende landskab kan bevares.
Geologisk er fredningen også af stor betydning. I landskabshistorisk sammenhæng udgør morænelandskabet, stenalderhavets kystskrænt og det marine forland en helt klassisk landskabsserie. Ved at lægge et tværsnit fra syd ud mod Mariager Fjord kan man aflæse landskabsudviklingen gennem de seneste 10-12 tusind år.
Områdets kulturhistoriske værdier ligger i, at landskabets generelle karakter viser hvordan det meste af Danmark så ud for 200-300 år siden. Med græsningsskove, engparceller og dyrkede marker, der veksler med krat og overdrev, gamle stengærder og hulveje.
Selve Ajstrup Bugt og Havnø Hage, som farvandet ud for det fredede område hedder, er en del af Mariager Fjord Vildtreservat. I hele dette område er der jagtforbud.
Link til fredningskendelse
Ajstrup Bugt , 2002
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser
Mariagerfjord Kommune
Nordre Kajgade 1
9500 Hobro
Tlf: 97113000
Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland
Vasevej 7
8900 Randers
Tlf: 86454500
Læs også
Folder: Ajstrup Bugt, Mariagerfjord Kommune og Danmarks Naturfredningsforening
Miljøministeriet: Natura2000-område Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord
Naturstyrelsen: Reservatfolder om Mariager Fjord