Introduktion
Ved Årslevgård umiddelbart vest for Årslev på Midtfyn blev et næsten 1 kilometer langt stengærde fredet i 1956. Gærdet ikke må fjernes eller ødelægges, og bevoksningen på gærdet skal vedligeholdes af ejeren. Stengærdet er et enkeltgærde langs Gl. Byvej og strækker sig videre vestpå som et dobbeltgærde langs en markvej på modsatte side af Svendborgvej ned mod den nybyggede motorvej.
Link til fredningskendelse
Årslevgård stengærde , 1956
Plantelivet
Stengærdet ved Årslevgård markerer en vejkant. Gærdet kan være et betydningsfuldt levested for en artsrig flora af både vilde og indførte planter. Bregnen engelsød forekommer ofte. Stengærdet kan desuden huse en flora af indførte prydplanter som rød stenurt , hvid stenurt , bjerg-stenurt , gul lærkespore og vedbend-torskemund . Gamle krydderi- og lægeurter forekommer også. Endelig spiller lav- og mosfloraen, som danner en smukke mosaikker af gule, grønne, grå og hvide felter en rolle, forudsat at stengærderne holdes lysåbne og ikke vaskes med klor eller sprøjtes.
Kulturhistorie
Et stengærde er en vold af sten opført med henblik på at danne skel mellem sogne, ejerlav, marker og ejendomme eller for at holde kreaturer ude fra skov eller dyrkede marker. Gærderne giver det fynske landskab karakter og kan fortælle om gamle besiddelser, landsbystrukturer foruden mark- og skovinddelinger. De ældste gærder er ofte bugtede og opført i Middelalderen mens de snorlige gærder stammer fra udskiftningen omkring år 1800. På hele Fyn findes ca. 7000 km gærder både sten- og jordgærder som er beskyttet imod ødelæggelse.
Vejbeskrivelse
GPS X:55° 17.692', Y: 10° 27.110'
<p> Årslevgård er beliggende i den sydvestlige udkant af Årslev på Midtfyn. Det fredede stengærde strækker sig langs Gl. Byvej (GPS N 55° 17.692' E 10° 27.110').</p><p> <iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.0004817338b88d0ef5c5e&ll=55.294732,10.45083&spn=0.008552,0.01502&z=15&output=embed" width="350"> </iframe> <br/> <small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.0004817338b88d0ef5c5e&ll=55.294732,10.45083&spn=0.008552,0.01502&z=15&source=embed" style="color:#0000FF;text-align:left"> Årslevgård, stengærde </a> på et større kort </small></p>
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser
Faaborg-Midtfyn Kommune
Tinghøj Allé 2
5750 Ringe
Tlf: 72530530