Årslev og Røllum Nørremark Skove
Introduktion
Det er ikke tætte og mørke skove, der er fredet 5 km sydvest for Aabenraa. Det er store, åbne arealer omgivet af skov, der er fredet. Skovens dybe stille ro kan man heller ikke nyde, for motorvej E45 løber snært forbi fredningerne.
På disse åbne arealer lever den sjældne bjergsalamander. I fredningerne har arten sin nordligste forekomst overhovedet på denne klode.
Skoven og de omliggende arealer er levested for bjergsalamanderen. Foto: Poul Henrik Harritz
Landskabet
Fredningerne af Årslev Skov og Røllum Nørremark omfatter først og fremmest et forholdsvis åbent areal, der ligger mellem skoven og motorvejen vest for. Det er kuperet med mange lavninger og vandhuller og en del levende hegn. Morænelandskabet fra sidste istid præger landskabet foruden et par tunneldale.
Dyrelivet
I fredningerne lever det åbne lands fugle. Den lange grænse ind mod skovene får rådyr til at fouragere i de mere åbne partier. I de levende hegn og buske kan tornsisken, tornirisk , sanglærker og gulspurve høres hele sommerhalvåret. Også rovfugle holder af at sidde i et træ eller på en pæl og spejde efter bytte i de åbne græsarealer.
Bjergsalamanderne er den mest spændende art i disse fredede områder. Her er artens nordligste bestand overhovedet. Hovedudbredelsen er i Mellemeuropas bjergegne. Første gang den blev set i Danmark var i 1948 – nær Aabenraa. I 1987 igangsatte man en kortlægning af bjergsalamanderens forekomst og garvede mange vandhuller til den. I dette område er der nu 150 vandhuller og flere tusinde dyr, hvoraf de fleste faktisk holder til udenfor de fredede områder.
Bjergsalamanderen kan kendes fra andre danske salamandre på den helt ensfarvede mørkegule eller røde bug i kontrast til den mørke overside. Desuden har den et stort og bredt hoved.
Bjergsalamanderen er mest aktiv, lige når det er ved at blive mørkt eller lyst.
De voksne dyr lever på land det meste af året, men vandrer til vandhullerne fra midten af marts til midten af maj. Her foregår parringen, og hunnerne lægger æg fra sidst i april til begyndelsen af juli, op til 250 æg. Derefter går de voksne igen på land. Larverne går på land i september-oktober, hvor de tilbringer de næste år i skovbunden.
Ture og seværdigheder
Der er ikke umiddelbart adgang til de fredede områder.
Det kan dog anbefales, hvis man er på vej sydpå, at dreje fra motorvej E45 ved afkørsel 71. En grusvej, Årslev Skovvej, følger fredningens vestlige del – tæt på motorvejen. Man kan køre og cykle ad veje ind i Årslev Skov.
Den sydlige fredning – Røllum Nørremark er svær tilgængelig.
Vejbeskrivelse
<p> Tag afkørsel 71 fra motorvej E45 (fra nord) ad Sønderborgvej, rute 41, til Røllum Skovvej, hvor der drejes til venstre. Følg Røllum Skovvej gennem Årup Skov. Drej til venstre ad Årslev Skovvej og følg denne rundt om fredningen, tæt på motorvejen.</p><iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.000478007a4f0fc95e0db&ll=55.01769,9.385843&spn=0.017223,0.030041&z=14&output=embed" width="350"></iframe><br/><small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.000478007a4f0fc95e0db&ll=55.01769,9.385843&spn=0.017223,0.030041&z=14&source=embed" style="color:#0000FF;text-align:left"> Årslev og Røllum Skove </a> på et større kort</small>
Fredningen og dens pleje
Da såvel fredningerne ”Årslev Skov”, som ”Røllum Nørremark” er fredet samtidigt og med stort set samme indhold er de begge omtalt under et.
Årslev og Røllum Nørremark er fredet i 1986. Der er fredet henholdsvis 14 og 19 hektar. Fredningen af Årslev Skov blev foreslået i 1983 af Danmarks Naturfredningsforening, og det var det daværende fredningsplanudvalg der foreslog, at Røllum Nørremark også blev fredet med naturfredningsforeningen som medrekvirent.
Der er tale om mestendels åbne græsningsarealer, agerjord, og løvskove, der rummer mange vandhuller hvori padderne holder til. Landskabet er en mosaik med overdrev, fugtig eng, ekstensivt drevet blandingsskov, småvandløb og vandhuller – ligesom der vokser mange kristtorn på overdrevene i Røllum Nørremark.
Da bjergsalamanderen viste sig i 1948 blev arten fredet gennem en bekendtgørelse fra Statsministeriet. Arten må kun indsamles i videnskabeligt øjemed og kun efter tilladelse.
Fredningens formål er at opretholde og forbedre levebetingelserne for padderne. Landskabets struktur og variation skal også sikres.
Der er en beskyttelseszone på ti meter omkring de eksisterende og eventuelt nye vandhuller. Samlet er fredningen på 33 ha.
De levende hegn skal opretholdes, og skoven skal drives ekstensivt. Renafdrift er ikke tilladt. Foryngelse af skoven skal ske ved naturlig selvforyngelse.
Der må ikke gødskes eller sprøjtes med kemiske bekæmpelsesmidler i skovene.
I forbindelse med fredningerne er der udarbejdet en omfattende plejeplan, som kommunen skal følge.
Nogle af ejerne protesterede over, at fredningen tvinger dem til at opretholde græsningsarealerne. De må kun omlægges med mindst seks års mellemrum og da kun i to år ad gangen. De fik dog ikke held med protesterne.
Link til fredningskendelser
Årslev Skov og Røllum Nørremark , 1986
Røllum Nørremark , 1986
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser
Aabenraa Kommune
Skelbækvej 2
6200 Aabenraa
Tlf: 73767676