Sønderup Ådal
Introduktion
Sønderup Å har sit udspring i det kilderige område vest for Rold Skov. Åen er knap 35 kilometer lang. De sidste 10 kilometer før udløbet i Halkær Å glider åen gennem Sønderup Ådal, der slynger sig som en ”Grand Canyon” gennem plateauet i det centrale Himmerland. Med en dybde på 40 meter er Sønderup Ådal landets dybeste og længste erosionskløft. De stejle og uregelmæssige skråninger har altid vanskeliggjort landbrugsdrift og fredningen fremstår på en måde uberørt. Dambrug, vandmøller, husdyrgræsning, høslæt og hugst i de gamle egekrat præger landskabet flere steder. I 2006 nedlagde Nordjyllands Amt tre dambrug. Siden har havørred kunnet gyde i hele åsystemet. Odder forekommer almindeligt.
Landbruget har altid haft vanskelige vilkår i ådalen.
Foto: Torben Gang Rasmussen
Landskabet
Sønderup Å gennemløber Himmerland vest for Rold Skov og glider kort efter udløbet i Halkær Å ud i Halkær Bredning og Limfjorden ved Nibe. Den nordlige del af åen skærer sig ned i Danmarks største erosionsdal, som har en særpræget dannelseshistorie. Ådalen blev skabt af strømmende vand i slutningen af Istiden. Dengang var det træløse himmerlandske landskab præget af store smeltende blokke af dødis. Desuden har opskydende salthorste i dybgrunden ved Suldrup umiddelbart øst for Sønderup Ådal løftet jordsmonnet og medvirket til at ådalen i dag er ganske smal og dyb. Nogle steder er der mere end 40 meters forskel mellem dalbunden og det omgivne land og dalen er stedvist kun 50 meter bred. Salthorstenes bevægelser i undergrunden har desuden medvirket til at åen har skåret sig længere ned, hvorved der er dannet terrasser flere steder i ådalen.
Ådalen ligge naturskønt med nedlagte vandmøller og gamle huse langs åen. Foto: Torben Gang Rasmussen
Plantelivet
Sønderup Ådal er fyldt med varieret natur. Ådalens stejle sider har aldrig været opdyrket og ligger hen med græssede enge og overdrev med lyng , ene , gyvel og gamle egekrat . Blandt de mest kendte egekrat er Skivum Nørrekrat og – Østerkrat hvor eg er helt dominerende. Stedvist præges egekrattene af stævningsdrift, hvor mangestammede træer vidner om gentagen hugst uden efterplantning. Bundfloraen er rig med skovstjerne , majblomst , liljekonval og udbredte tæpper af blåbær .
Ved Højris Mølle, som ejes af Danmarks Naturfond, findes et væld af naturtyper som eng, overdrev, egekrat foruden mose og ellesump i dalbunden omkring åen. En afmærket vandresti fører gæsten rundt i det naturrige landskab. I de fugtige enge vokser gul iris , maj-gøgeurt , trævlekrone , kær-tidsel og hjertegræs og hvor der er frit vand bukkeblad. Højere oppe på skrænterne vokser bl.a. blodrød storkenæb .
Hjertegræs. Foto: Biopix/Nils Sloth
Dyrelivet
Sønderup Ådal er en stor naturoplevelse. Musvåge i flugt, giver sig til kende over ådalen ved sit hæse skrig. I egekrattene yngler skovskade , stor flagspætte , grønspætte , misteldrossel foruden en række småfugle. Ravn , som i de senere år har været i fremgang, er iagttaget mange gange. Til pile- og ellesumpene knytter sig gøg og nattergal , mens fiskehejre og isfugl lever ved selve åen. I vintermånederne er vandstær , silkehale og dompap hyppige gæster.
Bestanden af havørred i Sønderup Å er imponerende, og har fået et løft efter nedlæggelsen af tre dambrug, som hindrede ørrederne i at nå gydepladser i de øvre dele af åsystemet. Odder stortrives og lever blandt andet af havørred. Af landpattedyr forekommer rådyr og halsbåndsmus .
Insektlivet i Sønderup Ådal er af høj klasse. Violetrandet ildfugl ligner dukatsommerfugl, men har violet strøg på vingekanten. Den knytter sig til ådalens blomsterrige og ugødede enge. På dunhammerbladene ved åen hviler pragtvandnymfe foruden flere døgnfluearter.
I flugten kendes misteldrossel på det meget specielle flugtkald, som er et langt, tørt trrrrr. Foto: Klaus Malling Olsen
Kulturhistorie
Den smalle Sønderup Ådal har undgået de store afvandinger, som kendes fra andre egne af landet. Der var ikke plads i dalbunden til at drive landbrug. I stedet har åen med dens friske strøm siden Middelalderen været brugt til mølledrift. Vandmøllerne lå i århundrede tæt langs hovedløbet. I dag står bygninger ved Højris og Hyldal Mølle tilbage, som en hilsen fra gamle dage. Ved Højris Mølle er mølledæmningen væk og den restaurerede Sønderup Å danner nu et slynget forløb. Resterne af det store overfaldshjul findes stadig i møllebygningen. Ved Rebstrup højere oppe ad åen lå et uldspinderi, som i dag er opstillet på Nationalmuseet i Brede.
Retten til at opstemme åen blev i 1900-tallet brugt til etablering af dambrug. Siden 2000 er flere dambrug blev nedlagt bl.a. dambruget ved Højris Mølle. De sidste to dambrug ligger ved Rebstrup i fredningens sydlige del. Det ene er anlagt, hvor den gamle helligkilde Karls Tønde i sin til lå.
Ådalen har stort set aldrig har været opdyrket. I stedet præges skråningerne og dalbunden af græsning, høslæt, gamle egekrat og nyere beplantninger med nåletræer. Egekrattene har været brugt til stævning.
Ture og seværdigheder
Download kort over hele Sønderup Ådal-fredningen (PDF-fil)
Download kort og turmulighed ved Højris Mølle (PDF-fil)
Højris Mølle (1) i den nordlige del af fredningen er et besøg værd. Her er en tre kilometer lang afmærket vandretur i kuperet terræn. Turen krydser Sønderup Å og går gennem pilekrat, blomsterrige enge med orkideer og iris, op over hedearealer med ene og følger dybe gamle hulveje i et egekrat. Undervejs passeres Højris Mølle. Fra dambruget ved Rebstrup (2) overskues den sydlige del af fredningen. Fra Skivum Østerkrat (3) er det muligt af følge åen ad grusvejen Østerkrat over en strækning på to km frem til Hyldal Mølle (4).
Vejbeskrivelse
<p> Fredningen ligger mellem byerne Vegger, Suldrup og Haverslev.</p><p> Et udgangspunkt for at se fredningen kunne være ved det nedlagte dambrug ved Højris Mølle, som er beliggende 10 kilometer syd for Nibe. På landevejen mellem Vegger og Kirketerp holdes mod syd ad Højrisvej. P-plads og informationstavle umiddelbart vest for Sønderup Å (GPS N 56° 52.805' E 9° 36.616').</p><p> Vejen Østerkrat (GPS N 56° 51.201' E 9° 37.8111') udgår fra Suldrupvej tre kilometer sydøst for Skivum og følger bunden af ådalen på strækningen mellem Skivum Østerkrat og Hyldal Mølle.</p><p> <iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.000475437b947165c17f9&ll=56.869431,9.62059&spn=0.065675,0.120163&z=12&output=embed" width="350"> </iframe> <br/> <small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.000475437b947165c17f9&ll=56.869431,9.62059&spn=0.065675,0.120163&z=12&source=embed" style="text-align: left; color: #0000ff"> Sønderup Ådal </a> på et større kort </small></p>
Fredningen og dens pleje
I alt 840 hektar af Sønderup Ådal er fredet over en 15 kilometer lang strækning fra Mosbæk til Vegger. Fredningssagerne blev rejst af Naturfredningsrådet og Danmarks Naturfredningsforening og blev behandlet i Overfredningsnævnet i 1949, 1972 og 1982. Bevæggrunden til fredning, var at flere lodsejerne frit kunne regulere åen og oprette dambrug. Samtidigt rummer Sønderup Ådal en række motiver af usædvanlig landskabelig skønhed, idet ådalen med dens skove, krat og husdyrgræssede skrænter danner smukke slyngninger.
I kendelserne hedder det, at bevoksninger med ene og eg skal bevares, åen må ikke reguleres, dambrug må ikke oprettes og offentligheden skal sikres adgang ved anlæg af rastepladser og stiforløb. Der er udbetalt erstatninger til lodsejerne. Fredningen omfatter ejendommen Højris Mølle, som ejes af Danmarks Naturfond.
Link til fredningskendelser
Sønderup Ådal , 1949, 1982
Sønderup Ådal Sydøst , 1972
Sønderup, 1979
Yderligere information
DN Vesthimmerland
E-mail: vesthimmerland@dn.dk
Web: www.dn.dk/vesthimmerland
Om fredningen og dens bestemmelser
Rebild Kommune
Hobrovej 88
9530 Støvring
Tlf: 99889988
Læs også
Folder: Højris Mølle , Danmarks Naturfond
Miljøministeriet: Natura2000-område – Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal